37 / 264
28
nu Linned meget ofte-— d. v. s. naar der trænges til
det, og det var for saa vidt ogsaa Tilfældet i gamle
Dage, dog med den væsentlige Forskel, at man ikke
fandt, at der trængtes saa ofte dertil. Desuden var
det ogsaa afhængigt a f Vejret, ikke om det var varmt
eller koldt, men om det var saaledes, at Tøjet kunde
tørres, for Sagen var den, at man havde alt for smaa
Beholdninger, hvorfor der var idelige Klager. Hvis
imidlertid Vejret var saaledes, at man kunde faa Tøjet
tørt, saa skiftede man Skjorter, linnede Nattrøjer,
Bukser og Halsklæder hver 8 ’ Dag, Lagener efter Om
stændighederne hver
2
’,
3
’ eller
4
’ Uge. Dog var det
en Selvfølge, at det efter Lægens Ordination kunde
ske oftere. Naar de syge indlagdes, fik de rent Linned,
i alt Fald efter at man i
1822
havde gjort opmærksom
paa, at det var nødvendigt, »naar Sygestuerne og
Sengene skulle, som de nu virkelig er, være fri for en
Mængde Krop-Utøj og andre Urenligheder.«
I
1833
, da Wendt var kommet i Direktionen som
Stabskirurg, skete en a f de mange Indstillinger om
Forøgelse a f Inventar, særlig af Skjorter, men General
kommissariatskollegiet svarede naturligvis, at saadant
ikke kunde anses for at være fornødent, da Hospitalet
har det ved Reglementet bestemte Antal, hvilket maa
anses at være tilstrækkeligt, og a f Skjorter endog
300
flere, end der efter Reglementet udfordres for det
fulde Antal syge. Direktionen maatte her som saa
ofte svare igen, og Svaret lød: »at omendskønt det
ingenlunde bør omtvivles, at de Mænd, som har ud
arbejdet Reglementet (Wendt havde selv været med
i Kommissionen), har haft fornøden Sagkundskab og