180 / 205
176
delse gældende. Han har villet vise Alumnerne, at han arbejdede
trods deres Formodninger om det modsatte. Han har vist dem sin
Flid og nydt det.
Udlaanet af Aviserne til Læsestuen foraarsager komiske Situa
tioner, som Bang ikke undlader at gøre endnu mere latterlige. Mens
han lader Læsestueinspektor om Forfølgelsen af dem, der laaner
hans Bøger paa utilladelig Vis, saa griber han selv ind, naar en af
hans kære Aviser mishandles eller bringes til at forsvinde; i sidste
Fald altid til udelikat Anvendelse. Aviserne har været Reklame,
først og fremmest for ham selv. »Det gjør mig meget ondt at maatte
for samtlige Alumner føre Klage over den ærede Inspektor, som
uden min Tilladelse har benyttet et af mig nedlagt Organ til det
nedrigste og uværdigste Brug. Rene Sømmelighedshensyn burde dog
have forhindret den ærede Inspektor fra at lade Almenheden holde
sig renlig ved Hjælp af »Gambetta« *) og »Markien af Lovne« **).«
Bangs Mangel paa Selvkritik biir virkelig komisk, naar han som i
dette Tilfælde tager sig selv alvorlig.
Alle de Bangske Indlæg er holdt i en Stil, der er helt forskellig
fra alle andres. Dens vigtigste, mest fremtrædende Karakteristika
er den udanske Syntaks, og den derved skabte Pointering i Udtryks-
maaden (se det her i Artiklen indlagte første Citat om Thoresen).
Dette er i Virkeligheden et af Hovedtrækkene i Bangs stilistiske
Fysiognomi, som vi her i Ankeprotokollerne ser ved dets Begyn
delse. I den nyeste Herman Bang Afhandling, af Chr. Rimestad i
Biografisk Leksikon, erkendes Pointeringskunsten som Bangs særlig
foretrukne stilistiske Virkemiddel. Ejendommeligheden er fransk og
maa skyldes Bangs omfattende franske Læsning, der indlededes paa
Sorø Akademi og fortsattes paa Kollegiet. Pointeringen er drama
tisk; indskærpende og distinkt, bestemt til at opfattes gennem Øret,
mere end gennem Synet.
De Bangske Indlæg er ikke mange. Han har skyet de Klamme
rier, som uvægerligt er Følgen af Indlæg, og har interesseret fulgt
sine Medalumners journalistiske Fribytteri.
Alle Indlæggene er karakteristisk Bangske; foruden ved deres
Form, ogsaa ved deres Tone.
*) En Artikel.
**) Føljetonen i »Dagsavisen«.