ValkendorfsKollegiumEfter1865

179

raterne. Kollegiet har været hans Logi, et Sted til Arbejde og Søvn.

Men hans Interesse i at forsyne sine Medalumner med moderne

Litteratur og Aviser gør, at han alligevel kommer ind under det

ældgamle Begreb »en god Alumne«.

Udover en meget lidt oplysende Beskrivelse af sit Værelse paa

Kollegiet i »Hvordan jeg blev Forfatter« findes der ingen Lokalite

ter eller Motiver fra Kollegiet i hans Digtning. Fra anden Haand

ved vi lidt om den Atmosfære, Bang har omgivet sig med paa Kolle

giet. Karl Larsen skildrer i en Anmeldelse af Peter Nansens »Fra

Herman Bangs Vandreaar« et Besøg, han som Rus har aflagt hos

Bang paa Kollegiet. Herman Bang selv var »udpyntet, som et

Mandfolk ikke burde være det«, og Værelset var ganske anderledes

udstyret end ellers hos Studenter. »Arrangementet var afgjort tea

tralsk og med Tendens imod det fornemme: Chaiselonguen stillet

skraat i Rummet med en Søjle i Krogen, hvorpaa en Antinous-Buste,

paa Skrivebordet Fotografier i elegante Rammer, et Skind paa Gul

vet o. s. fr.«

Han har arbejdet som faa paa Kollegiet. Hans Forsøg paa at

komme ud af »de daadløse tyveaariges« Rækker realiseres herinde.

Hans sidste Forberedelser til Optagelsesprøven paa det kgl. Teater

finder Sted her. Efter Prøvens negative Resultat, hans endnu mere

forcerede Uddannelse til Skuespiller. Endelig, som det mest omfat

tende, hans Skribentvirksomhed: Journalistik og Bøger. Af Bøgerne

er »Realisme og Realister« 1879, Proverberne »Du og jeg«, »Hver

dagsmennesker« og »Graavejr« og Romanen »Haabløse Slægter«

blevet til paa Kollegiet. »Tunge Melodier« og »Kritiske Studier og

Udkast« er hovedsagelig skrevet, før han forlader Kollegiet. En

vældig Produktion paa 2Va Aar af en, som endnu ikke er fyldt 23.

Den 1. December 1879 fraflytter Bang Kollegiet, to Aar før

hans Alumnetids Udløb. Jeg har spurgt Overretssagfører Alfr. Chri

stensen, om dette usædvanlige Afkald paa en økonomisk Fordel

skyldtes noget særligt. Alfr. Christensen svarede: »Nej, jeg kender

ikke nogen speciel Grund, men finder hans Fraflytning ganske for-

staaelig. Han og Kollegiet passede aldeles ikke for hinanden-------

Vi andre var ham fremmede.«

Og dog har denne fremmede Fugl uden om Alumnerne og Tra-