Previous Page  178 / 205 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 178 / 205 Next Page
Page Background

174

Schiøtt blander sig ironisk i Debatten. »Hvor høj er Taxten pr.

Petitlinje *) for at skælde hverandre saa grovt ud, som D’hrr. har

gjort det paa de tre foregaaende Sider af denne Protokol? Ærb.

Jul. Schiøtt.«

Endelig møder Thoresen op med et Vue over Situationen paa to

Sider. »Det er sjældent, at man vaagner i nogen meget glad sinds­

stemning især oven paa en l’hombreaften; men den ærede inspektor

vil kunne fatte min rædselssved, da jeg af Hr. Wiese **) imorges

blev vakt med det budskab, at tre meget ærede (det var ikke Hr.

Wieses ord) herrer havde udfyldt nogle ledige øjeblikke igaar (Hr.

Bangs udflod er dateret i forgaars) samt protokollen med nogle

særlig mod mig rettede angreb. Med paatagen ro klædte jeg mig

paa og drak min te, hvorpaa jeg urolig gik ind i læsestuen, og greb

protokollen; men min rædsel forduftede straks, da jeg saa, at det

var Hr. Bangs første udbrud, hvorfra det hele stammede. Hvad

sammes tale om en større arena angaar, da synes jeg, at det pas­

sende kunde anvendes paa ham selv; eller er maaske afløbsrenden

til »Jyllandsposten« ***) tilstoppet, Hr. Bangs tidligere arena, hvil­

ken jeg ingenlunde misunder ham, idet jeg maa tilstaa, at jeg i høj

grad mangler den tone, der har gennemtrængt Hr. Bangs produk­

tion heri. Men snart skal alle denne protokols læsere fryde sig

over, at den (af Hr. Bang) meget omtalte »Morgentelegraf« har

aabnet sine spalter for ham. Hvad min mangel paa levemaade an­

gaar, da maa jeg som sagt tilstaa min mangel paa Bangsk bonton

Endelig vilde jeg gærne, i henhold til Hr. Bangs ytring om de

atheniensiske love, spørge, om han agter at indrette sit levned efter

de drakonske love.«

Thoresens Svada biir Bang for meget af det onde. Han tager

opbragt til Genmæle. »Jeg er virkelig saa optagen af Arbejde, at

jeg havde den største Lyst til at ignorere Hr. Thoresens Udtalelser,

men det maa dog være mig tilladt at sige bemeldte Alumne, at hans

Ytringer forekommer mig saa usømmelige og hans hele Angreb saa

*) Hentydning til Bangs Skrift, der eflerhaanden diminueredes til det

mikroskopiske.

**) En ikke tidligere nævnt Alumne, der paa G r. af sit Navn var

Kollegiets Revisor.

***) Hentydning til Bangs journalistiske Virksomhed.