ValkendorfsKollegiumEfter1865

170

og Uret har lidt et føleligt Skaar etc.«. Konstateringen af Forsynr

delsen og Forsvarsindlægene er holdt i en Tone saa højtidelig og

alvorlig, at man skulde tro, det virkelig var Alvor. Dette Misfor

hold mellem Forsyndelsen og Maaden, hvorpaa Synderen konfron

teres med den, er stadig en levende Tradition paa Kollegiet. — Cita

tets sidste Bemærkning kan selvfølgelig ikke benyttes uden for dette

ene Tilfælde.

Faa Dage efter faar Bang Lejlighed til at række Schiøtt en hjæl

pende Haand. En stud. theol. Blicher, der ellers ikke gør sig nævne

værdigt bemærket i Protokollen, er blevet irriteret paa Schiøtts Svi

germoder, som har opholdt sig under hans Vinduer i Haven under

et Besøg hos Svigersønnen. Blichers Indlæg gengives i sin Helhed,

fordi det giver et morsomt Bidrag til en Karakteristik af Kollegie-

livet. Blicher skriver med velturneret Lune: »Der har i den senere

Tid hersket en Uskik her paa Kollegiet, som jeg i de efterfølgende

Linjer skal tillade mig at gøre opmærksom paa. Jeg sigter herved

til den overhaandtagende Invasion af Medalumners Kærester og

Svigermodre. Hvad Kæresterne angaar, faar det endda gaa — jeg

vil ikke indskrænke Antallet af disse leves susurri*), og det vilde

maaske være et stort Offer, om Alumnerne renoncerede paa disse

Besøg, hvor bittert det end er for os andre at være Vidner til dem.

Derimod maa jeg i min og — som jeg tror — i mange andres Inter

esse protestere imod, at man overfylder Forhaven med Sviger

modre, der nedtræde Rabatterne og i det hele skade Havens Vege

tation. Ganske vist — jeg indrømmer det — kan det være af Be

tydning for en og anden (jeg sigter herved særlig til en enkelt

stærkt fremtrædende) at blive kiget lidt efter i Kortene af en Sviger

moder, naar man engang frivilligt har stillet sig under en saadans

Beschiøttelse, men denne enkelte Undtagelse kan dog ikke afholde

mig fra at udtale Ønsket om Ophævelsen af et Forhold, hvorunder

vi andre lider.«

Det er rene Løjer, og Schiøtt reagerer da ogsaa kun ved at rette

Blichers »Blækket er uforskammet« til »Blikket er uforskammet«

og tilføje et kritiserende »Omstil«. Bang synes at tage Situationen

alvorlig og hjælper øjeblikkelig sin angrebne Ven: »Det forekom

mer mig, at Svigermodre, saalænge de ikke ogsaa opfylder Læse*) Letsindige Hviskehoveder.