Previous Page  44 / 205 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 44 / 205 Next Page
Page Background

40

sen fastholdt, at den tilbudte Købesum var utilstrækkelig, at den

paatænkte O rdning i Realiteten vilde medføre, at Valkendorfs Kolle­

gium ophørte at bestaa som selvstændigt Kollegium, at Beliggenhed

i Frederiksberg Bredegade var afgjort upraktisk, og at Besparelsen

vilde blive minimal, idet der ikke kunde foretages den fulde af

Konsistorium beregnede Indskrænkning i Betjeningen.

Forinden Undervisningsministeriet tog endelig Stilling til Sagen,

havde Bestyrelsen Lejlighed til personlig Forhandling med Under­

visningsminister Borgbjerg og Departementchef Graae, hvorunder

Formanden, H artvig Jacobsen, med stor Styrke mundtligt fremsatte

Valkendorfianersamfundets Standpunkt.

I Skrivelse af 13. April 1935 nægtede Undervisningsministeriet

at godkende Salget. Undervisningsministeren udtalte til et Dagblad,

at Begrundelsen dels var, at Salget økonomisk var ufordelagtigt,

dels at Ministeriet ikke kunde gaa med til at sælge Universitetets

i Nærheden af dette liggende Grunde.

Hvis der skal nævnes Navne paa Personer indenfor Samfundet,

der særlig h ar medvirket til Opnaaelsen af dette Resultat, inaa det

være Poul Andersen og Dige, der tilvejebragte det økonomiske

G rundlag for Bedømmelsen af Salgets Forsvarlighed, men først og

fremmest Hartvig Jacobsen, der utræ tteligt virkede mod Salget,

med sit store Personalbekendtskab var i Stand til at interessere

mange i Sagen og fra først til sidst ledede hele Valkendorfianer­

samfundets Aktion.

Om Sagen kan maaske endnu et P a r Bemærkninger gøres. Brød­

rene Petersens Jomfrukloster er oprettet 1758 og havde oprindelig

til Huse i den kendte Bygning, Amagertorv 29. I 1918 solgte Klo­

steret denne Ejendom, og det syntes uforstaaeligt, at et gammelt

Studenterkollegium skulde flyttes fra Universitetets Nærhed for at

skaffe Klosteret Byggegrund. Klosterets Formue var iøvrigt i 1929

1.260.000 Kr., saa det var velsitueret, og skulde det endelig ligge i

Nærheden af St. Petri Kirke, er der jo gamle Ejendomme nok, som

Kommunen kunde erhverve som Led i dens Saneringsplaner og saa

overlade Klosteret Grundene. Byplanmæssigt kunde der nok kræves

visse Ofre, hvis en samlet Byplan agtedes gennemført, men i det

foreliggende Tilfælde var der jo Tale om en isoleret Disposition.