ValkendorfsKollegiumEfter1865

for Drøftelse i den juridiske Teori. Hovedundersøgelsen heraf er

foretaget af A. S. Ørsted i en A fhandling i »Eunomia«, der findes

optrykt i »Privatretlige Skrifter« II: pag. 1 ff., jvf. særlig pag. 23.

Ørsted konkluderer i, at en saadan Ret haves, men at Statens Ret

til at gøre Forandringer i Stiftelser maa bruges med den yderste

Varsomhed. Det er ønskeligt, at formuende Statsborgere vil efter

lade deres Midler til velgørende offentlige Stiftelser med Formaal,

som Staten ikke kan bestride, eller som ligger udenfor dens For

maal, men hertil vil ingen være villig, naar han ikke kunde træffe

de fornødne Bestemmelser, men Stiftelsen kun blev betragtet som en

Del af Statsformuen.

Æ ndring af Stifterens Vilje bør derfor kun foretages, n aar dens

Skadelighed eller Unytte er aldeles evident, og Forandringen bør

være saa ringe som muligt. Kun ved aabenbar Kollision med Almen

vellet tør man vige fra Fundatsen.

De følgende danske Forfattere slutter sig i Realiteten hertil, jvf.

Viggo Bentzon: »Personret« 1930 pag. 185, der fremhæver, at

Almenvellet bydende maa kræve Forandringen, Vinding Kruse:

»Ejendomsretten« II: 511— 12 og Borum: »Noter til Arveretten«

pag. 12, der som vejledende Synspunkter fremhæver, at Ophævelse

eller Æ ndring kan ske, dels naar Formaalet ikke mere kan realise

res, dels naar Anvendelsen af Midlerne til det oprindelige Formaal

maa anses for skadeligt eller dog unyttigt under ændrede Sam

fundsforhold. Figeledes maa Staten have Ret til at træffe Bestem

melse om ændret Anvendelse af Midlerne, na a r en saadan skønnes

at ville give et større samfundsmæssigt Udbytte af Kapitalen.

Vi skal hertil fremhæve, at intet Almenhensyn tvingende taler

for at godkende det foreslaaede Salg, idet man ikke i denne For

bindelse kan paaberaabe sig, at Københavns M agistrat, som Led

i et Mageskifte søger en Grund, der kan overlades Petersens Jom

frukloster. Ej heller tilføres der Universitetet eller de Studerende et

større økonomisk Udbytte af den af Stifteren til Formaalets Op-

naaelse henlagte Kapital. Tværtimod vil saavel Universitetet som

de Studerende, bortset fra, hvad der iøvrigt kan anføres mod Sal

get, saafrem t dette fuldbyrdes, i økonomisk og praktisk Henseende

blive stillet væsentlig ringere end under de nuværende Forhold.