10 / 173
4
Havn. V ed Nærmelsen hertil kom en kongelig Kutter
ud til dem o g tilbød dem al mulig Hjælp o g D eltagelse
fra den engelsk e Autoritets Side, men da de S y g es A n
tal var v o x e t til 70 Mand, o g da Stormen vedblev,
kunde disse først den 26de transporteres i Land, hvor
et Hospital midlertidig var indrettet for dem udenfor
Byen, eftersom Indbyggerne frygtede for Smitte, og de
fleste af de S y g e desuden vare bievne vanvittige.
Saa vidt har jeg uddraget af min Bedstefaders
Rapport. Døden gjorde den 17de Marts 1782 en brat
Ende paa hans Liv ligesom paa de 70 Mands, Matroser
og Soldater, der med ham begravedes i Newport, medens
Fregatten med de Overlevende af Besæ tningen først i
A ugu st Maaned var i Stand til at vende tilbage til D an
mark, ført af Kapitain Tønder, som fra K jøbenhavn var
sendt over til Irland.
Som knyttende sig til denne min Bedstefader vil
je g her tilføje en Beretning, der egenlig tilhører en
langt senere Tid, nemlig Aaret 1876, 94 Aar efter hans
Død. Min Broder, Kammerherre Torben Bille, foretog
da en Rejse til N ewport for om muligt at indhente nogen
Oplysning om vor Bedstefaders sidste D ag e og hans
Hvilested og tillige for at sæ tte ham et Minde. Sæ r
egn e o g forunderlig heldige sammenføjede Omstændig
heder lettede dette Formaal for min Broder. Hans Svoger,
William Dom vile Esq., hvis Herresæde er H aywood i Ir
land (Ballinakill, Queen’s County), havde der i flere Aar
kjendt en Mand ved Navn John Smith af en højst agt
værdig og paalidelig Karakter og Familien Domvile sær
deles hengiven. Han opholdt sig nu i W estport, en By
kun 8 å 9 engelske Mile fra Newport, hvor han var an
sat som Inspektør ved Gensdarmeriet, og der blev sagt,
at der var Ingen, man bedre kunde henvende sig til.
Paa Mr. Dom viles Opfordring paatog han sig ogsaa med