9 / 173
højeste Grad spændende o g rædselopvækkende, om
Skibets voxend e Ødelæ ggelse og Mandskabets uhørte
Lidelser ved Sygdom , Mangel og haardt Arbejde, medens
Orkanstormene rasede med Hagel og Snee, og H avet uaf
brudt var i det vildeste Oprør, hvortil kom det pludse
lige Fæ nom en , at Vinden i et Øjeblik sprang fra en
svær Storm af SV . til en Storm af NV . A lt bebudede
saaledes en uundgaaelig Undergang, men Officererne og
det udmattede Mandskab kæmpede med ufortrødent Mod
indtil Morgenen den 17de Januar, da det Syn, de mest
gruede, for, nu viste sig for dem, nemlig en høj Klippe
i kun fire Miles Afstand.
Med uhørt Anstrengelse
lykkedes det at vende Skibet fra Land mod SV .
over, men nu. saaes Klipper og Skjær med himmelhøje
Brændinger forude, og de mærkede da, at de vare komne
ind i en Bugt, skjøndt Hagel, Snee og Storm frembragte
en D isighed, der af og til skjulte A lt. D eres eneste
Haab stod til at undgaae det høje Land og om muligt
finde en Ankergrund. Mørket kom over dem, medens
de endnu laae derinde mellem Klipperne, og V inden stod
med Søen ret ind fra det vilde Hav. Endelig Kl. 6 om
A ftenen fik de Lodskud paa 30 Favne Sandbund og
saae nu flere Fyr paa Klipperne. D e skjød derpaa N ød
skud, Skud paa Skud, men først den 18de Januar om
Morgenen kom en Baad ud med fire Mand, af hvilke de
to vare Lodser, der erklærede, at aldrig havde man
kjendt til sligt et Uvejr, og at de ej for hele Skibets
Værdi vilde blive ombord, dersom man ej strax gik
under Sejl, da S ted et var yderst farligt; der var enH avn
ti engelske Mile derfra ved Byen Newport, men Fre
gatten maatte, for at naae derhen, først gaa til Ankers
ved Pladsen Cormot, da der var et Sted, den ej kunde
passere uden med Højvande.
Ikke førend den 20de
Januar naaede derfor det synkefærdige Skib tilN ewpo rts