11 / 173
5
stor Beredvillighed at skaffe al den Oplysning, der kunde
erholdes. Da min Broder ankom til Westport, bragte
Hr. Smith ham en Rapport, han havde opsat om R e
sultatet af sine Efterspørgsler, og da de derefter kjørte
sammen til Newport, kunde Mr. Smith strax føre min
Broder til en Mand ved Navn Gibbons, en Olding paa
83 Aar, som havde nøje kjendt den Mand, Jack Mc.
Laughlin, i hvis Hus vor Bedstefader havde boet, og
hvor han døde. Gibbons havde nemlig været gift med
M’Laughlins Datter og derfor ofte hørt omtale alle Om
stændighederne ved den danske Kapitains og hans Mand
skabs sørgelige Endeligt, kunde vise min Broder det Hus
— nu næsten en Ruin — hvor hans Svigerfader havde
boet, og i hvilket Bedstefader døde, samt paa den for
faldne Kirkegaard paapege, hvor hans Grav var, nemlig
inde under den en este endnu staaende Mur af den
gam le Kirke, »Chancel-Muren«, med det store Vindue
i gothisk Stil. A f Stenen over Graven var kun en mos-
begroet Stump tilbage. Gibbons førte ogsaa min Broder
til det Sted, hvor Hospitalet for de sy g e Matroser havde
vær-et, nemlig Melcomb-Point, en engelsk Mil fra Byen,
hvor de D ød e tillige blev begravne, alle i een Grav, af
hvilken dog nu alle Spor vare udslettede. A t den Gamles
U d sagn var paalideligt, bevises ved en fuldkommen Over
ensstemm else med de Beretninger, der findes i Rapporten
fra min Bedstefader og hans Efterfølger i Kommandoen.
Og da min Broder kun havde omtalt Bedstefader, b e
mærkede Hr. Gibbons, at den danske Kapitain havde
en Søn med sig, en Kadet paa en 12 Aar. D ette var
et yderligere T egn paa, at han var vel underrettet, thi
min Faders æ ldste Broder, den senere Kontre-Admiral
Michael Bille, led sagede virkelig den Gang som Kadet
sin Fader paa det sørgelige Togt. D et var den samme
Michael Bille, der som Premierlieutenant kommanderede