112 / 173
i o
6
for en fjorten Dages Tid. Vi blev Alle bestyrtede, min
Fader spurgte ængstelig min Broder, om han havde havt
nogle uheldige Forretninger, men fik til Svar, at han
tvertimod nylig havde udført flere Sager til særlig Til
fredshed for Regeringen hjemme, saa at denne Kaldelse
kun kunde mene noget Godt. »Mon det da skulde være
en Forflyttelse til en anden Post?« udbrød vi Andre med
Ængstelse, thi i Haag var Broder i vor Nærhed og kom
engang imellem til os, og selv om han fik en højere
Post, var det at fjerne ham længere fra os. Næste Dag
tog han tilbage til Haag for at ordne sine Sager, men
bestemte, at jeg skulde følge med ham til Kjøbenhavn,
og Ugen derefter rejste vi To fra Brüssel. Paa Stationen
hørte vi til vor Sorg Telegramefterretningen om Frederiks
borg Slots Brand, det var et smerteligt Varsel paa vor
Vinterrejse i den kolde, mørke Nat. Vi havde dog en
heldig Rejse. Ankommen til Kjøbenhavn gjensaae jeg
efter saa mange Aars Fraværelse for første Gang det
kjære Fædreland under de gunstigste Udsigter, da det
viste sig, at Broders Hjemkaldelse fremkaldtes ved hans
Forflyttelse til London som Gesandt der, et i enhver
Henseende ærefuldt og smigrende Bevis paa Regeringens
Tilfredshed med hans Dygtighed.
Istedetfor fjorten Dage blev vort Ophold forlænget
til en Maaned og afsluttedes da ved hans Udnævnelse
til London, en Ansættelse, han hverken ved Efter
stræbelser eller Ansøgning havde anholdt om, men som
det lod til, at Alle, der kjendte ham, bifaldt. I Brüssel
var han flere Gange af Englændere bleven antagen for
Engelskmand, og den belgiske Minister Dujardin sagde
om ham: »
Mr.deBille esl né Ambassadeur a Londres
.«
I noget over to Aar var Broder saaledes stegen fra
Chargé dAflaires til den højeste og vigtigste diplomatiske
Mission. Ved Afrejsen blev han hædret af Kongen af