GehejmelegationsraadBilleSteenAndersen

I IO

erh old e A d g a n g — selv en h øjtstaaen d e G esan dts F rue

havde k ort i F orv ejen forg jæ v es sø g t at faae P lads i

D a m elogen , — saa var d et et sæ rdeles H eld at kunne

opn aae d e tte ; den tilsted evæ ren d e B etjen t in d lod e n d o g

B rod er sam m en m ed S østren e i b em eld te L o g e , der

heldigvis den D a g var m indre b e sø g t.

A t h øre n og le

a f E nglands største T alere

er vistn ok n o g e t a f det

Interessanteste, som L o n d o n b yd er, o g d o g skulde for-

skjellige a f os senere bivaane endnu m æ rk eligere S cener.

D e n 29de S e p te m b e r k om S østren e tilbage til os i

Brüssel, led sa get af B roder, der nu fo rb le v en M aaned

her — den sidste T id , vi A lle skulde væ re sam lede.

D e t var ogsa a en rigtig G læ d esfest den A ften , d e ankom .

Jeg h avde givet T jen eren O rdre til at staae paa V a g t

ved D øren , o g i det Ø jeblik , da V o g n e n stan d sed e, at

slaae b e g g e F løjd øren e o p til den stæ rkt o p ly ste V e s ti

bule.

E t G læ den s L y sh a v m o d to g dem saavel der som.

i Salonen o g den tilstøden de Spisesal,

h v o r1 et

rigt

d æ k k et B ord stod fæ rdigt. M en uagtet der saaledes var

Jubel o g G læ de i v ort sm ukke H jem , saa viste der sig

h os den kjæ re F ad er ofte et stille A lv o r, o g da min

B rod er o g je g , hvis T u r det nu var b lev et at tage m ed

ham til L o n d o n , den 29de O k to b e r to g A fsk e d , greb

F ølelsen saaledes v o r

gam le, kjæ re F ader,

at hans

H æ n d er b lev iskolde, o g han sank om i Stolen, da v o r

V o g n rullede b o rt — A k , d et var F oru d følelsen af

D ø d e n .

T re U g e r derefter k om E fterretning til os, at

han var syg, d erpaa T elegram ,

der kaldte os til ham .

D e t var en A fte n sildig i den m ørke N ovem b er.

V i

to g øjeblik k elig afsted, m en kunde d o g ej i T id e naae

Stationen fo r Jern ban etoget den N at. — H vilken N at

for os T o !

F ørst K l. 5 næ ste M org en k om vi endelig

afsted.

H v o r ræ d som t at

sidde ørk esløs o g , sk jøn d t

man farer a fsted , at føle sig, som om m an kun krøb