120 / 173
114
den straalende K o m e t, som den 2den Juli 1861 saa
uventet ov erra sk ed e de læ rd e A stron om er.
D en 4 d e Juli an k om vi til K jøb en h a vn .
E fter vort
lan ge O p h old i frem m ed e L a n d e h avd e vi endelig naaet
H avn i v o rt B arndom shjem .
U a g tet m egen L y k k e o g
V elsign else var tilfaldet os, følte vi d o g d y b t de S orger
o g B ekym ringer, der tillige h avd e h jem søgt os.
D ø d e n
h avd e b ortrevet v o r d yrebare F ad er — den kjæ rlige B roder
var fjernet fra os v ed sin E m bedsstilling — v o r elskede,
a f A lle beu n d red e M o d e r var gam m el o g svag — A lt,
h vad vi ejed e a f Kapital, var truet m ed at gaae tabt ved
O m væ ltningerne i A m erik a, h vor det h en stod under den
frygtelige B orgerk rig o g de
d erm ed fø lg e n d e P en g e
forviklinger-, det var ej at tæ nke paa at faae R enterne,
som tilm ed betaltes i P apirsedler uden V æ rd i.
I denne
trange T id stod B roder, som altid, os trofast bi, — han
sagd e ste d se : »H vad der er Mit, er o g sa a E d e rs«. D et
sm ukke M øblem ent, der var anskaffet i Brtissel,
o g
hvortil han h avde bid raget det M este, hans Sam ling af
B øger, P orcellæ n, S ølvtøj, A lt afstod han til os foruden
en aarlig U n derstøttelse, der g a v os en T ilvæ relse, fri
for N æ ringssorger.
M en vi kunde ikke tæ nke paa at
d eltage i V e rd e n o g S elsk abeligh ed ,
som vilde have
fo rø g e t U dgifterne.
M aask ee M ange have anseet os for
u sk jøn som m e m od deres V en ligh ed , m en vi k u n d e ikke
handle anderledes,
D en 24de A u g u st dette A a r (1861) k om B rod er til
os i B e s ø g o g forb lev en M aaned i K jøben h avn .
D e t
var in gen H viletid for h a m ; han h avde m eget at vare
tage, M ange at kon ferere m ed o g flere F rem m ed e at
vise O p m æ rk som h ed , som stod i F orb in d else m ed den
en gelsk e Presse, o g hvis In teresse for den danske Sag
d et var af V ig tig h ed at v ed ligeh old e.
H an tiltraadte
derfor T ilbagerejsen til L o n d o n den 3die O k to b e r i stor