121 / 173
U dm attelse.
Jeg fulgte m ed ham for efter B estem
m elsen at staae ham bi m ed H u sbestyrelsen .
D e t b lev
i A arets L ø b en baad e travl, sp æ n d en d e o g a fv e x le n d e
T id v e d flere b etyd n in gsfu ld e B egiven h ed er.
E fteraaret h en gik i stor B ekym ring
for
os
v ed
K rigen i A m erika, saavel a f Interesse for det L and,
hvor vi h avd e h en levet saa m ange A a r o g h avde saa
m ange V en n er baad e i N ord en o g i S y d e n , der nu
stod
som F jen d er
im od hinanden,
som ogsaa
paa
Grund a f v ore P engeaffæ rer der.
S k jøn t disse B lade jo
kun ere bestem te til at skildre vort private L iv, kan je g
d o g ej utidgaae at om tale enkelte B egiven h ed er i V erd en ,
hvor saadanne b erørte os selv.
Saaledes var det en ny
A n ledn in g til S pæ n din g for os, da E fterretning k om om
den Insult, U n ion s-R egerin gen i A m erik a h avde viist
Englands Flag, idet d et am erikanske K rigssk ib »Jazinto«,
K apt. W ilk es, h avde an grebet den britiske P ostd am p er
»T ren t« under L øjtnant F airfax o g m ed V o ld taget
tilfange de to K om m issæ rer fra S ydstaterne, d ’Hrr. Slidell
o g M ason, som vare P assagerer fra H avanna, ja e n d o g
havde truet m ed ogsaa at tage den en gelsk e K ap tejn
fangen, ifald han g jord e M o d s ta n d — en B egiven h ed , der
vakte um aadelig Sensation i E ngland, saa at man ansaae
en K rig m ed A m erik a for uundgaaelig.
A lt dette gav
min B rod er utroligt A rb e jd e baad e i sin E m bed sforret-
ning o g i sine private A n lig g e n d e r, o g da han tillige
reviderede en B og , som H r. G osch , den dan ske A ttach é,
skrev om d et slesvigske Spørgsm aal, var min B rod er
uafladelig i A r b e jd e o g træ ilende v ed sin Pult, saa at
je g ofte var b ek ym ret for hans H elbred, der ikke taalte
Stillesidden.
D e t var i alle M aader en h øjst u h yggelig T id , især
om A ften en i V interens K u ld e o g M ørke, naar m an
hørte A visd ren g en es om in øse R a a b en i G aderne m ed
8
*
H 5