24 / 173
i 8
A ch és (Agiers?) Død. Som Ejer af en Plantage paa St.
Croix troede jeg i Forbindelse dermed at kunne finde en
fordelagtig Beskjæ ftigelse i dette Embede, som engang
havde været mig forundt, men som Krigens Udbrud,
som meldt, havde hindret mig fra at tiltræde, o g hvor-
paa Over-Auditør A ch é havde siden vundet et Slags
Hævd ved at beklæde samme under den hele engelske
Okkupations- Tid. Jeg ansøgte derfor om at maatte
træde tilbage i denne Post, hvilket allernaadigst blev mig
tilstaaet. Jeg ankom saaledes igjen til St. Croix i Aaret
1822.
Paa den Tid var Øen i en ynkelig Forfatning
under flere Aars M isvæxt, lave Sukkerpriser o g en her
skende Miskredit i Europa for alle Vestindiske Besiddelser,
der gjorde, at enhver Panthaver vilde have sine Penge,
uanseet at ingen Kjøbere fandtes, der i Panter som v e st
indiske Ejendomme vilde anlægge Kapitaler, og da hele
Øen, som en naturlig F ø lge af Kolonial-Forholdet under
et tropisk Klima, var forgjældet til det fulde Beløb af
Ejendommens Værdi, beregnet efter en naturlig Gjennem-
snits-Indtægt og i Forbindelse med en rimelig Rentefod,
ja endog langt derover paa Grund af M isvæxt, var For
styrrelsen i disse Gjældsforhold bragt til det Yderste og
syntes at kræve en Mellemkomst mellem Mand og Mand
fra Regeringens Side til Retfærdighedens Haandhævelse.
I England blev jeg af Flere opfordret til at overveje
denne Sag, og paa Udrejsen derfra til Vestindien b eny t
ted e jeg min Tid ombord til at udtænke, om ikke noget
Middel lod sig anvende til paa en simpel Maade at
bringe Orden tilbage i det Kaos, som et helt Samfunds
Fallissement saa aabenbart vilde have frembragt. R esul
tatet deraf var en Plan, der efter mine Tanker var vel
skikket til i det mindste at fremme et Forlig mellem
alle Vedkomm ende med Undgaaelse af ødelæggende
Processer og en ublu Berigelse af første Prioritetshavere