23 / 173
Faders Erklæring, at den skulde afgaae til den fastsatte
Tid, rystede Mange betænkelig paa Hovedet, og mistroisk
bemærkede man, at det havde dog været sikkrest at
oppebie dens Komme, forinden man havde anmeldt dens
Ture. Imidlertid indfriede min Fader sit Løfte til A lles
Forundring, idet »Caledonia« næste Formiddag — rigtig
nok kun to Timer efter dens heldige Ankomst — afgik
paa det fastsatte K lokkeslet.
Havde Dampskibsfartens Indførelse mødt en saa stor
Modstand i det entreprenante England, som alt er om
talt, kan man forestille sig de Vanskeligheder, den maatte
finde i Danmark, især i de Tider, hvor alt N yt blev seet
med mistroiske Blikke, og hvor man desuden frygtede
for dens Indgreb i bestaaende Forhold. Man hang stærkt
ved det tilvante Gamle, og min Fader maatte derfor
kæmpe sig frem imod de urimeligste Fordomme, som
til Exem p el at det blev ham forbudt at lade Dampbaa-
den løbe ind i H avnen paa Grund af Fare ved Ilden til
Maskineriet.
U ag tet hans energiske Aand overvandt
alle Vanskeligheder, havde han dog paany ogsaa kun
Skuffelse ved denne Lejlighed, idet han ej saae sig istand
til at varetage dette Foretagende, indtil det kunde blive
indbringende efter de store Penge-Udgifter, det havde
medført, som det jo er Tilfældet med enhver Entreprise,
der fra N y t af skal sæ ttes i Gang. Han h a v d e . desuden
en større Land-Ejendom i Sjælland og en Plantage i
Vestindien.
Efter nogen Tid saae han sig derfor nød
saget til at overdrage »Caledonia« til Etatsraad Hvidt
med Forbehold af 3/s af Netto-Indtægten ved Damp-
baadsfarten til Gunst for os, hans Børn.
Selv rejste han nu atter ud til Vestindien. Hans
Beretning om dette A fsnit af hans Liv lyder som fø lg er:
»I Aaret 1822 blev Auditør og
Advoccihis regius-
Embedet paa St. Croix ledigt ved Hr. Over-Auditør