18 / 173
12
synelse medKorn, da det paa den Tid truedes med Hungers
nød. I dette Anliggende gik jeg i Decem ber 1812 over
Gothenborg til London, hvor jeg suk cessivt m od tog mere
udvidede Instruktioner og Fuldmagter igjennem Kurerer,
og selv en dansk Orlogsbrig fra N orge adresseredes til
mig under Parlamentærflag, men jeg blev omsider af den
engelske Regering tilkjendegivet, at den svenske Minister
havde protesteret imod mit forlængede Ophold i London
som stridende imod Englands indgaaede Forpligtelse til
Sverig om ikke at indlade sig i nogen Underhandling med
Danmark uden igjennem Stockholm , og det saa m eget
mere som den danske Regering havde fundet sig for
anlediget ved nogle Erklæringer, givne i officiel Form af
den russiske Prins Dolgoroucky, til at udnævne Grev
Bernstorff til en Mission til England, som den engelske
Regering under de anførte Omstændigheder ikke kunde
anerkjende eller modtage.
Jeg afgik saaledes med
Paketten til Helgoland og derfra til Hamburg, hvor jeg
ved min Ankom st til min Forbavselse erfarede, at Mie
det kongelige Bankokontors V ex ler i Kjøbenhavn paa
det kongelige Bankokontor i Altona, som vare givne mig
i Betaling tor mine Leverancer af Kolonialvarer til Beløb
af mere end 600,000 B ^ , vare bievne protesterede under
den politiske Krisis, der fra saa mange Sider truede
Landet. D ette bragte mig naturligvis i en uhyre P eng e
forvikling, som det ikke var i Regeringens Magt, selv
med den bed ste Vilje, at redde mig fra. D enne Om
stændighed nævnes derfor her blot som en vigtig B e
givenhed i mit Liv, der for mig havde de fordærveligste
Følger.«
D e t var visselig et haardt Skjæbnens Slag for min
Fader, ej heller overvandt han i Aarenes Løb nogen
sinde det Tryk, det efterlod i hans ellers livfulde Aand,
især da flere Skuffelser i paafølgende Planer føjede sig