Previous Page  31 / 173 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 31 / 173 Next Page
Page Background

25

i selskabelige Glæder.

A t hun var ualmindelig yndig,

har jeg hørt af Mange, og da hun var af en slank, tid­

lig udviklet Figur, blev hun af Slægt og Venner i en

m eget ung A lder draget frem fra den Ensomhed, hvori

hendes Moder levede. Jeg har tidt hørt fortælle, hvor­

ledes man ogsaa skaffede hende og Moderen Indbydelse

eller T ilsigelse til de store Hoffester, som saa ofte blev

givne under Christian den VII, samt til Hofmaskeraderne

paa den Tid, hvor hun, den stille, alvorlige, unge Pige,

dengang kun 15 eller 16 Aar, tiltrak sig stor Opmærk­

somhed ved sin medfødte ædle Anstand, sit yndefulde

Væ sen og sine fine klassiske Træk. Skjønt frygtsom af

Naturen, havde hun et stort moralsk Mod, naar Pligten

bød det, i Prøvens D age. D e begivenhedsfulde Tider

i hendes Ungdom have vistnok bidraget til hendes dybe

Religiøsitet, saa at hun daglig af indre Trang underholdt

sig med Bibellæsning. — Under Bombardementet af

Kjøbenhavn i 1807, da hun og Moderen maatte forlade

deres Hjem for at søge Sikkerhed hos Justitsraad Hages,

der vare flygtede ud til Amager, opdagede hun paa

Vejen derud, at de havde glemt nogle vigtige Papirer;

uden et Øjebliks Betænkning iler hun, den syttenaarige

unge Pige, tilbage alene, medens Kuglerne suse i Luften,

henter Pakken og finder sin Moder angstfuld ventende

paa Langebro, hvorfra de nu see Frue Kirkes høje Spir

vakle og derpaa med de tre, af Luerne oplyste, gyldne

Kroner styrte ned i Flammerne. Her manglede Moder

ej Mod ligesaa lidt som ved saa mange andre Lejlig­

heder i sit Liv.

D a min Fader allerede i det første Aar af deres

Æ gteskab maatte forlade hende for at tage til Vestin­

dien i Forretninger, saa flyttede hun til sin Moder, der

uden at være rig dog havde tilstrækkelige Midler til

ikke alene at have givet sin Datter et smukt Udstyr og