31 / 173
25
i selskabelige Glæder.
A t hun var ualmindelig yndig,
har jeg hørt af Mange, og da hun var af en slank, tid
lig udviklet Figur, blev hun af Slægt og Venner i en
m eget ung A lder draget frem fra den Ensomhed, hvori
hendes Moder levede. Jeg har tidt hørt fortælle, hvor
ledes man ogsaa skaffede hende og Moderen Indbydelse
eller T ilsigelse til de store Hoffester, som saa ofte blev
givne under Christian den VII, samt til Hofmaskeraderne
paa den Tid, hvor hun, den stille, alvorlige, unge Pige,
dengang kun 15 eller 16 Aar, tiltrak sig stor Opmærk
somhed ved sin medfødte ædle Anstand, sit yndefulde
Væ sen og sine fine klassiske Træk. Skjønt frygtsom af
Naturen, havde hun et stort moralsk Mod, naar Pligten
bød det, i Prøvens D age. D e begivenhedsfulde Tider
i hendes Ungdom have vistnok bidraget til hendes dybe
Religiøsitet, saa at hun daglig af indre Trang underholdt
sig med Bibellæsning. — Under Bombardementet af
Kjøbenhavn i 1807, da hun og Moderen maatte forlade
deres Hjem for at søge Sikkerhed hos Justitsraad Hages,
der vare flygtede ud til Amager, opdagede hun paa
Vejen derud, at de havde glemt nogle vigtige Papirer;
uden et Øjebliks Betænkning iler hun, den syttenaarige
unge Pige, tilbage alene, medens Kuglerne suse i Luften,
henter Pakken og finder sin Moder angstfuld ventende
paa Langebro, hvorfra de nu see Frue Kirkes høje Spir
vakle og derpaa med de tre, af Luerne oplyste, gyldne
Kroner styrte ned i Flammerne. Her manglede Moder
ej Mod ligesaa lidt som ved saa mange andre Lejlig
heder i sit Liv.
D a min Fader allerede i det første Aar af deres
Æ gteskab maatte forlade hende for at tage til Vestin
dien i Forretninger, saa flyttede hun til sin Moder, der
uden at være rig dog havde tilstrækkelige Midler til
ikke alene at have givet sin Datter et smukt Udstyr og