33 / 173
A m e r i k a .
1830, da min Fader var bleven udnævnt til
Chargé d’Affaires og Generalkonsul i de For
enede Stater af Nordamerika, tilskrev han fra
R io Janeiro min Moder at møde ham med os
Børn i Nordamerika, en Opfordring, der m odtoges af os
A lle med Jubel. Nu skulde vi endelig samles med den
elskede Fader, fra hvem vi saa ofte og saa længe havde
været adskilte, hvorved vor kjære Moder havde henlevet
saa mange triste U age og afsondret sig næsten fra al
Omgang og D eltagelse i Verdens Glæder, saa at ogsaa
for os Børn Ungdommen hengik i et stille, afsondret
Livs Ensomhed. Jeg var alt 20 Aar, min Broder, den
yngste af os, kun i sit 11 te, da vi med Moder den 12te
September 1830 gik ombord i Dampskibet »Frederik
den 6te«, »Caledonias« Efterfølger, og næste Morgen Kl.
6 forlod Sjællands Kyst.
Hvor besynderligt at tænke tilbage paa hin Tid og
den besværlige Rejse med privat Befordring fra Kiel til
Hamborg, som nu kun tager nogle Timer med Jernbanen!
Og saa den lange Sørejse med Sejl-Briggen »The Fore
ster«, Kapitajn Wheatland, som afstod os hele Kahytten,