som 2 Gange forhen, ved nogle af sine Yenners Understøttelse, har
hjulpet paa de Gamle ved Nytaarstid, følgende Skrivelse, med de
deri nævnte Levnetsmidler, fra samme Velyndere, som ved pas
sende Sparsommelighed have været tilstrækkelige i næsten 3 Uger:
„„Jeg har i Aar, ligesom i forrige ved nogle gode Yenners
Hjelp, sørget for, at de gamle Sømænd i B o m b e b ø s s e n s F r i
b o l i g kunde faa en liden Forfriskning i Helligdagene, da de i
disse ikke kunne erholde nogen Fortjeneste. Jeg beder derfor
Hr. Commandeuren at lade afhente hos mig: 3 Lispd. grønsaltet
Flesk, 1 Lispd. Klipfisk, 1 Skeppe Ærter, 1 Skp. Gryn, 1 Sæk Kaal
og Urter, 1 Rbdl. til Peber, Salt etc.““ . .. Desuden har Hr. Lieut.
og Bager Müller givet 10 Rugbrød, Bager Jansen endeel Surbrød,
Hørkræmmer Larsen 1 Lispd. Klipfisk og noget Salt, Brødrene S.
circa 10 Pd. Skraatobak, Hr. Brøndum 4 Potter Brændevin.
Vore to Gange ti Gamle ere, ved a t være bievne befriede for
Kummer, og ved den gode Pleje, de have, uagtet deres høie Alder,
alle sunde og raske.
Fama fortæller, at der fra Minervas Sønner igjen er en Gave,
i Farvandet, som kommer fra en theologisk Orlogsfærd.“
Yaterscout Kontoret ved Holmens Canal Nr. 256, den 24. Januarii
1825.
P. N. Sølling.
Konferentsraad C o n s t a n t i n B ru n , Kommandør Søllings og
Bombebøssens trofaste Ven, der alt tidligere havde skænket en
betydelig kontant Sum til Stiftelsen, gav nu Udstyr til 3 Værel
ser, endel Køkkenudstyr og 120 Par Lagener.
Det Maal, Kommandør S ø l l i n g havde sat sig, var nu naaet
og netop paa de 5 Aar, som han havde ventet. Ingen anden
kunde have udført dette Arbejde paa saa kort Tid. Han forstod
paa en sjælden frisk og energisk Maade at skaffe Bidrag. Hans
Venner, og han havde mange, fik ogsaa Interesse for B om b e b ø ss e n ,
først og fremmest som Følge af deres Hengivenhed og Beundring
for Søllings originale, naive og vindende Personlighed. Han oplevede
lige at se dette Maal naaet. Aaret efter blev han syg og den
27de Februar 1827 døde han efter et virksomt Liv. Han har i
B o m b e b ø s s e n sat sig et uforglemmeligt Mindesmærke. Paa hans
Gravsten paa Holmens Ivirkegaard gives ham følgende Eftermæle:
I Ord og Daad en Hædersmand
En ægte Gran fra Norges Fjælde
Hans Snille og en lys Forstand
Hjalp Helten Livets Sorger fælde
Hans Lodsbaad reddet Liv og Gods
Hans B o m b e b ø s s e stolt sig hæver
Han gik fra den og Norges Lods
Hans Støv har Ro, hans Minde lever.
Kaptajn i Søetaten (senere kar. Kontreadmiral) M a g n u s Liit-
lcen, der havde været Medlem af Direktionen fra 1823, blev nu
Formand for Direktionen. Ovenpaa de urolige Aar med B o m b e
b ø s s e n s Start fulgte nu en rolig Tid for Stiftelsen, i hvilke den
fik Lejlighed til at konsolidere sig. Indtægterne, der bestod af
Gaver og Renter af den disponible Kapital samt Leje af en Del
af Bygningen, fik en god aarlig Forøgelse ved at det Danske
Kancelli paa Direktionens derom indgivne Andragende bestemte,
at de ved Forordningen af 19de Juni 1807 befalede Kontrabøger
for Sømænd maatte udstedes og sælges af Bombebøssen. Dette
Privilegium gav i adskillige Aar Stiftelsen en betydelig Indtægt.
Antallet af Beboere i Stiftelsens Fribolig forøgedes jævnt fra
25 ved Nytaar 1828 til lidt over 50 i 1844.
Det havde altid staaet for Kommandør S ø l l i n g som et Maal,
der burde arbejdes hen imod, at skaffe Bespisning til Beboerne.
Dette tillod Midlerne dog foreløbig ikke. Efter Indflytningen
blev der hvert Kvartal, naar Bøssen tømtes, frataget 5 (senere 6,
7 og til sidst 8) Rdl. til et Maaltid, desuden fik Beboerne 1 Jule-
maaltid, der indtil 1834 var en Gave fra den foran nævnte Major
K r i s t e n s e n i Kjøbenhavn. Senere indførtes et aarligt Fest-
maaltid paa Indstifterens Fødselsdag.
Bombebøssens 2. Bolig, 1844—1861, Brogade Nr. 8.
266