Seng, Lys og Varme til nogle ulykkelige Søfarende, liavde Kom
mandør Sølling gjort sig Umage for at finde et passende Sted.
I Kommissionens Møde den 21de Januar 1822 kunde han med
dele, at han havde været saa heldig at faa tvende Værelser med
Kakkelovn samt Køkken tilleje hos Ankersmedemester L u n d paa
Wilders Plads for en maanedlig Leje af 8 Kdl. Her blev ind
rettet Plads for indtil 12 trængende og værdige Søfolk. Møbler,
Sengetøj og Inventar fik man foreløbig til Laans fra Søkvæst-
huset og efter Forhandling med Direktionen paa Frederiks Hospi
tal blev der stillet to Senge til Bombebøssens Raadighed i Til
fælde af Sygdom hos de af Bombebøssen understøttede Sømænd.
En af Kommissionens Medlemmer, Kaptajn Ihlen, blev ansat
som Stiftelsens første Inspektør eller Opsynsmand, som det den
gang kaldtes, og udtraadte i den Anledning af Kommissionen.
Da denne midlertidige Oprettelse af Fribolig ikke var i fuld
Overensstemmelse med Kommissoriet, indsendte Bestyrelsen et
Andragende til Kongen om Tilladelse til foreløbig indtil Bygning
kunde erhverves aarlig at anvende indtil Halvdelen af Renterne
af B om b e b ø s s e n s Kapital for det før nævnte Formaal.
Den 17de Marts 1822 afholdt Selskabet til Musikens Udbre
delse en Koncert i Hofteatret til Fordel for B o m b e b ø s s e n .
Efter at alle Omkostninger var betalt blev der et Overskud, der
tilfaldt Bombebøssen, paa 756 Rdl. 42
p
Sedler, 44 Rdl. rede Sølv
og 4 Stk. hollandske Ducater.
Den 15de Januar 1823 meddelte Justitsraad L a n g b e r g , der i
1821 var indtraadt i Direktionen, at der, i Anledning af at det
O e k o n o m i s k e V e l f æ r d s S e ls k a b , hvis Direktør han ogsaa var,
var geraadet i Standsning, havde været Samling af Selskabets
tilbageværende Medlemmer, hvoraf Pluraliteten havde vedtaget,
at Selskabets Kapital, der bestod af 6225 Rdl. i Kongelige Obli
gationer, skulde tilfalde B o m b e b ø s s e n . Direktionen for Sel
skabet havde derpaa skrevet til det Kgl. G e n e r a l T o l d k a m
m e r og C o m m e r c e C o ll e g iu m , under hvis Bestyrelse Selska
bet sorterede, og herfra modtaget Svar, at man ikke havde noget
imod, at Selskabets Ejendom tilfaldt B o m b e b ø s s e n .
I E fteraaret 1823 udvidedes Antallet af Beboere i Friboligen
til 18 Sømænd, i hvilken Anledning der yderligere blev lejet 2
Værelser i Ankersmed Lunds Ejendom paa Wilders Plads.
Den 13de Oktober s. A., da Virksomheden begynder at tage
Form, fastsætter Direktionen, som den nu er begyndt at kalde
sig, Reglement for Direktionen og for Bestyrelsen for Friboligen
samt en Forretningsorden.
Der kom yderligere F art i Indsamlingen, foruden Bøssepengene,
Søofficerernes Bidrag og Renterne kom der stadig store og smaa
Gaver fra forskellige. Rørende er det at se, at Matros P e d e r
P e d e r s e n i Oktober 1823 indsender 10 S o v e r e i g n s i Guld,
Studenter indsamlede Penge, fra forskellige Skibe, hvor Filial
bøsser var opstillede, kom Bidrag. Den 7de Marts 1824 afholdtes
igen en stor Koncert til Fordel for B om b e b ø s s e n . Overskudet
af Koncerten var 625 Rdl. Til denne havde O e h l e n s c h l a g e r
skrevet en Sang „Som Sømands Tak" til Selskabet, hvoraf skal
gengives nogle enkelte Vers:
En Bombe er en hæslig Fugl,
Den kan i Luft sig svinge
Som Ørnen fra sit Klippeskjul.
Skønt den har ingen Vinge.
Og naar den stiger med sin Glød,
Og naar mod Jord den suser,
Den bringer Saar og Skræk og Død,
Og Heltens Arne knuser.
Men denne her er mere mild,
Den hjælper dem, som trænge,
Den er ej fyldt med Krudt og Ild,
Men kun med Sølv og Penge.
Og naar den brister uden Knald,
Ei græde Børn og Mødre;
Den dræber ingen i sit Fald,
Men kvæger gamle Brødre.
Den som et Æg af Fuglen Rok,
Vel Unger ej udklækker;
Men derimod en Oldingflok
Staar frem af Skallens Sprækker.
T o lv Gubber kun ifjor I saa
Af dette Rok-Æg kommen,
Iaar alt a t t e n for Jer staa,
Som nære sig af Blommen.
Og ser I Huset malet der?
Veed I hvad det vil sige?
Det tyder at den Tid er nær
I Danerkongens Rige,
Da gamle Sømænd faaer en Vraa
I egne varme Stue,
Hvor ingen Bølger ind kan slaa
Og slukke Arnens Lue.
I Foraaret 1824 kunde Bombebøssen tilbagelevere alt det fra
Søkvæsthuset laante Gods, da der for B o m b e b ø s s e n s Regning
blev anskaffet det fornødne Inventar. I E fteraaret 1824 var
Stiftelsens Formue trods Virksomheden paa Wilders Plads steget
til 25 000 Rdl. og det blev nu vedtaget, at man skulde søge et
passende Hus. I November s. A. var Kommandør Sølling saa
heldig at finde en Ejendom, der var tilkøbs og var velegnet til
Formaalet, nemlig Gaarden Nr. 167 i Øster Kvarter paa Hjørnet
af Skvaldergade (den nuværende Nikolajgade) og Dybensgade.
Gaarden var opført i 1798 efter den store Ildebrand 5.—7. Juni
1795 („Før og Nu“, Supplement, Pag. 23). Bygningen*) var en
4 Etages grundmuret Bygning med 11 Fag til Skvaldergaden, 1
Hjørnefag og 3 Fag til Dybensgade samt et Sidehus. Den blev
købt af Kopist F r e d e r i c h B o r t h i g for 12000 Rdl. rede Sølv
og overtaget fra Nytaar 1825. Huset blev istandsat og indrettet
til Formaalet. Over den smukke Port med Søjler og Gesims af
Bornholmsk Sten anbragtes en Bombe; paa Gesimsen stod: B. B.
F. B. (Bombebøssens Fribolig). Efter Istandsættelsen blev den
takseret til 19 600 Rdl.
I Stueetagen boede Inspektøren og der fandtes et Direktions
værelse.
I N y e s t e S k i l d e r i a f K j ø b e n h a v n for 25de Januar 1825
offentliggøres B o m b e b ø s s e n s Regnskab for 21de Kvartal og
Status den 22de Jan. 1825. Af denne sidste fremgaar, at Bombe
bøssen ejede ialt 1400 Rdl. rede Sølv og 23 518 Rbd., heraf er
Ejendommen ansat til en Værdi af 13 000 Rbd.
Derefter følger et Billede af Huset med følgende Overskrift:
„Maalet er naaet — den gamle trængende Sømand har nu
siden 17de Novbr. f. A. faaet sin egen faste Bolig. Paa Hjørnet
af Sqvalder- og Dybensgade Nr. 167 der staar den — og saaledes
ser den ud.“ (Se Billedet Side 263).
„Denne Bombebøssens Fribolig indeholder 32 smaa Værelser,
hvori ere 22 Kakkelovne og 8 Kjøkkener; desuden har den 2 be
boelige Kjeldere. Directeurerne ere alle enige i, at dette Hus
er særdeles tjenligt til sin Bestemmelse, formedelst dets Indret
ninger, og Beliggenheden midt i Staden, hvor man selv kan
oftere see ind til Mændene, lige langt fra disses Sjouerpladser:
Nyholms og Christiansliavns Værfter, og i det Quarteer af Sta
den, som fordum kaldtes Skipperboderne, hvor i vore Dage Sø
folkene meest vanke og boe, hvor Bygningen altsaa oftere falder
dem i Øje og kan glæde deres Sind, og indgyde den unge Sømand
en trøstende Udsigt for hans tilkommende Alderdom. Bygningen
staar os i Et og Alt i 13 000 Rbdlr. r. S., som strax ere udbetalte.
For det Første lejes Halvdelen af Bygningen bort, indtil man tør
udvide sig mere.“
Han fortsætter:
„At den røde Bog, der udgjør 300 Sider, nu er fuldskreven
med smaa Gaver, som Sømænd frivilligen have givet, saavel i
dette Quartal, som i de foregaaende 5 Aar, — det vidner om,
at de i disse slappe Tider for Søfarten have gjort, hvad de for-
maaede. Den sorte Bog over de Vrangvillige, har i samme Tids
rum kun faaet l 1/» Side fuldskrevne.
Hvad de Gamles Underholdning angaaer, saa faar de den ved
at arbejde. Søetaten giver, foruden sit anseelige aarlige Penge
bidrag, 12 å 16 af dem Arbejde inde paa Holmene. Ingen er
ledig. I Frimaaneden kniber det; denne Gang især, da indtil
sidste Stund intet var indløbet af Penge eller Fødevarer, naar
undtages, at Hr. Aultersmed L u n d Juleaften tracterede dem hæ
derlig; men uventet modtog jeg Juleaften fra Capit. K r i s t e n s e n ,
*) H uset eksisterer endnu og ser ret uforandret ud. Det er ganske vist,
efter at B. B. har forladt det, brændt i 1855, men opført i sin gam le Skikkelse.
I den sm ukke Indgangsport er nu in d rettet C igarbutik.
264