183 / 304
U dsigt over B ibliothekshaven, set fra B ibliotheket, 1926. I Baggrunden R igsarkivets B ygning.
F o t. „Før og K u“ ved E lfelt.
en Byggegrund til det eventuelle ny Bibliothek. Bruun havde
med et mærkværdigt Skarpsyn tænkt sig den Grund for Enden
af Filosofgangen og Vestervold, hvor nu Raadhuset ligger. En
ideel Plads havde det været; men Meldahl, der havde Sæde i
Kommissionen, modarbejdede ham, fordi han fandt Forslaget
uøkonomisk. Og Ministeriet søgte at slippe endnu billigere ved
blot at foreslaa en Tilbygning ud i Tøjhusgaarden — en Lap
paa en gammel Frakke. Med Rette strittede Bruun mod denne
Plan, der kun var at skubbe Sagen ud; og omsider i Febr. 1887
gav Ministeriet da efter for Tanken
0111
en hel ny Bygning og
udpegede den Grund paa Tøjhuspladsen, hvor det nye Hus ogsaa
faktisk er kommen til at ligge. Bruun var lidet tilfreds dermed
— i Virkeligheden er det vist ogsaa enestaaende, at et Bibliothek
ligger vis å vis Dampskibe og Lossegrejer.
Foreløbig kom der ikke mere ud af det. Man mindes uvilkaar-
ligt- Erik Bøghs Vers: „Da Fanden vilde, at noget ikke skulde
ske — nedsatte, han i Verden den første Komité“. Thi det var
netop det, som skete. I 1892 fødtes den tredje store Byggekom
mission, og 8 (tre) Aar efter forelaa først Lovforslaget om den
ny Bygning. Anskuelse havde staaet mod Anskuelse om dennes
Beliggenhed. Bruun var atter den, som saa rigtigt, da han øn
skede en Grund der, hvor Glyptotheket nu ligger, og hvor den
gang fandtes nogle interimistiske Kartoffelmarker. Principielt
kunde man være enig med ham, men — Grunden skulde købes
af Kommunen, og den kostede mange Penge. Næppe Tale herom,
naar Staten havde egne Grunde, der kunde faas omsonst! Enkelte
holdt paa at vælge en Grund ved Christian IV’s gamle Bryghus,
men de fleste Stemmer samlede sig om at benytte Materialgaar-
Kgl. B ygn ingsinspektør M agdahl N ielsen.
P rofessor, A rkitekt Hans Holm.
H avearkitekt J. P. A ndersen,
Professor Holms K onduktør.
B ibliothekets Bygm ester.
som bar an lag t B ibliothekshaven.
423