188 / 304
Holm havdo allerede gjort sine Planer færdige uden Tværbygning.
Facaden var lagt ud mod Christiansgade, hvad den monumentale
Vinduesnische endnu vidner om, og herfra var Opgangen projek
teret. Da maatte Chr. Bruun, overvældet af Sygdom, i Foraaret
1901 trække sig tilbage. H. O. L a n g e blev udset til hans Efter
følger, og det lykkedes dennes Energi at bevæge Kultusminister
J. C. C h r is te n s e n til endnu en Gang at forelægge Finans
udvalget Byggeplanen — og nu lykkedes det at faa Tværbygningen
bevilget. Hans Holm maatte nu saa at sige „vende“ Bygningen,
saaledes at Facaden blev lagt ind mod Tøjhuspladsen, samtidig
gjort et kubisk Experiment, den gradvise Overgang fra det Fir
kantede til det Runde. Hele Omkredsen svarer til en Udstræk
ning som fra Nytorv til Raadhuspladsen. I Bygningen findes to
havebeplantede Gaarde, som giver det nødvendige Lys, og mel
lem disse strækker Tværbygningen sig — arkitektonisk maaske
det mest vellykkede Parti, fordi Lyset her med den mægtige Bag
grundsrude falder saa smukt — og her er Lokalerne for Udlaan
og Administration. Formelt set rummer Bygningen kun to Etager
foruden Loft; reelt er den i fem, naar man regner Bogmagazi-
nernes Tal, der adskilte ved Jernriste — det billigste, men ikke
L æ sesalen 1 det nuvæ rende kgl. B ibliothek, set im od Indgangsdøren.
med at han foreslog, at underste Etage i den gamle Bibliotheks-
bygning blev gennembrudt, saa at der blev Adgang fra Kavaler-
gaarden. Dette Forslag, som en Række Aar senere blev gennem
ført, efter at det gamle kgl. Bibliothek var forladt og overgaaet til
Rigsarkivet, blev af størsteYærdi; thi ikke alene derved blev det
ny Bibliotheks Beliggenhed central, saa at Tilgangen fra Christi
ansgade egentlig kun fik praktisk Betydning for Besøgende fra
Christianshavn og Amagerlandet; men heri laa ogsaa Spiren til
Anlægget af det henrivende Haveparti, der nu virker som en
Oase mellem Slotsholmens Stenmassiver.
Inden man naaede saa langt, var dog et Stykke Vej frem. I
Aarene 1902—06 foregik den ydre og indre Opførelse af det ny
Bibliothek. Som allerede nævnt benyttedes Fnndamenterne af den
gamle Bageribygning af Sparsoramelighedshensyn. At dette skete,
var vel nok et svagt Punkt, fordi det hindrede Arkitekten i hans
Planers Dimensioner. Det har ogsaa sat sit Mærke paa det sam
menknebne Midterparti af Facaden. Men ellers er det jo en skøn
og festlig Bygning, en Mesters Værk, med de dybrøde Mure og
de to massive Taarne, hvor Arkitekten i Sandsten foroven har
behageligste Materiale at færdes paa — strækker sig gennem
alle Bygningens Fløje. Kun i den nationale Afdeling er Arran
gementet et andet: her omslutter de fem Bogetager et stort
aabent Mellemrum. Fra den lave Indgangstrappe naar man ind i
den langagtige Forhal, og derfra op ad Granittrappen tilhøjre til
den skønne octogone Hal eller Vestibule, hvis Skønhed ikke
noget andet moderne Bibliothek kan opvise Magen til. Arkitek
tens Motiv har nærmest været Helgeandskyrkan i Visby med
dens Dobbeltetager. Den strækker sig helt op til Taget, rummer
foroven en Række Nischer med blankpolerede Søjler, bag hvilke
Bibliothekets største Sjældenheder er udstillet i Montrer. Fra
denne skønne og højst originale Vestibule, der med Rette vækker
alle Besøgendes Beundring, og i hvilken Hans Holms hele arki
tektoniske Snille og Skønhedssans har givet sig saa smukt et
Udslag, fører Dobbeltdøre midt for Trappen ind til Bibliothekets
største og fornemste Rum: Læsesalen, der ogsaa gør et storladent
Indtryk. Med sine højloftede Tøndehvælvinger, der bæres af seks
mægtige slebne Søjler af norsk Granit, med sine mægtige Vin
duer og et Haandbibliothek paa ca. 7000 Bind opstillede i mas-
428