i en fredfyldt Rosengaard. Hvor paaskønnet denne er, ses bedst
deraf, at saasnart Solen begynder at skinne varmt ved Foraars-
tid og til langt ud paa Høsten, er den ganske Dag hver Plads
Saa underligt det kan lyde, er Rigsarkivet en Institution af
temmelig ny Dato. Ved Loven af 30. Marts 1889 dannedes Rigs
arkivet ved Forening af det gamle Geheimearkiv (saakaldte 1ste
F o t. „Før og N u ved E lfelt. 1926.
D et gam le G eheim earkivs B ygning.
besat paa de hvide Bænke ude i Haven, eller i Skyggen under
de høje, ærværdige Linde — de højeste i vor By
foran det
gamle Vagthus i Tøjhusgaarden.
Det kgl. Bibliothek har i et og alt bevaret sine glorrige Tra
ditioner — ja tilmed vidst at forbedre dem.
Afdeling), og det i 1861 oprettede „Kongerigets Arkiv“ (2den Af
deling) omfattende de ældre Regeringskollegiers og de civile Mi
nisteriers Sager. Fremdeles skulde det optage alle andre af Cen
traladministrationen fremgaaede Arkivalia saa langt frem i Tiden,
som det maatte blive vedtaget for de enkelte Ministerier (Græn
433