198 / 304
Af Dr. phil.
Vilh. Lorenzen.
Drøj og bred — som selve Tilværelsens faste Hjørne — ligger ud
mod Slotspladsen „den røde Bygning“, Kancellibygningen, som den fra
første Færd er bleven kaldt, da Kong Frederik IV 1721 tog den i Brug
som Hjem for Centralstyrelsen af Tvillingriget Danmark-Norge.
C e n t r a l a d m i n i s t r a t i o n e n s B y g n i n g e r .
Den havde afløst en ældre Bygning ved Holmens Kanal udfor
Broen over Graven til det gamle Københavns Slot — en oprinde
lig Toldbodbygning, som Kristian IV 1622 havde indrettet til Brug
for sit Kancelli efter at den tidligere delvis havde været over
ladt Rentekammeret. Men Enevælden havde krævet et langt
større Apparat for Centraladministrationen end den tidligere,
halvparlamentariske dansk-norske Stat kunde nøjes med; allerede
kort efter 1660 viste den gamle Kancellibygning sig for lille,
og Frederik III havde umiddelbart efter Regeringsforandringen
udvidet den noget. Men Aar for Aar blev Pladsen mere kneben
i det gamle Hus og i Frederik IV’s Dage slog det afgjort ikke
til længere ; man maatte se sig om efter noget andet.
Det var i Sandhed ikke saa mærkeligt, at den gamle Kancelli
bygning ikke gav Plads nok. Dens Længde var kun 50 Al., med
en Bredde af 17 Al., og skønt den var tre Stokværk høj, kunde
der ikke disponeres over altfor mange Kvadratalen. I nederste
Stokværk fandtes længst mod Syd Statskollegiets beskedne Raad-
stue med et Par Smaakamre. Her holdtes Datidens Statsraads-
møder, indtil de af Christian V blev forlagt til Frederik lIFs Bi-
bliotheksbygning i den lille, men smukke Stue, hvor i sin Tid
Det store kgl. Bibliotheks Udlaan fandt Sted. Resten af Kan
cellibygningens Stuestokværk optoges af det tyske og det danske
Kancellis Kontorer. Hver af disse tre Institutioner raadede ialt
over henholdsvis c. 195, c. 260 og c. 390 □ Al. Regner man en al
mindelig, moderne københavnsk 5 Værelsers Lejlighed til c. 400 □ Al.,
faar man en levende Forestilling om den ikke altfor rigelige
Plads, der var forbeholdt Kancelliets „Betjentere“. Som det var
at vente, har det danske Kancelli lagt Beslag paa Broderparten
af Pladsen. I andet Stokværk laa Kominercekollegiets Forsamlings
sal med to Smaarum — ialt c. 195 □ Al. Resten af dette Stokværk
438