Næppe var Arkivet færdigt og taget i Brug, før Kongen be
gyndte at tænke paa Opførelsen ef en helt ny Kancellibygning,
ogsaa paa Slotsholmen, men længere mod Øst, tæt op ad Kri
stian IV’s Provianthusbygning. Dermed fjærnede man sig imidler
tid temmelig langt fra den nye Arkivbygning, og det hævnede sig
nu, at man ikke fra først af havde taget Byggespørgsmaalet op
til samlet Behandling. Da Kongen derfor 1714 havde faaet sam
menkøbt Grunde i Hjørnet mellem Provianthus, Slotsplads og
Gaden bag Børskanalen, nuværende Slotsholmsgade, indsaa man,
at der var handlet overilet ved Opførelsen af Arkivhuset. Men
Kongen og hans Mænd tog ogsaa Konsekvensen af det nye i Si
tuationen og besluttede at anbringe Kancelli og Arkiv i intim
indbyrdes Forbindelse, idet selve Kancelliet skulde indrettes paa
den sammenkøbte Hjørnegrund og Arkivet i en Nybygning paa
den anden Side Provianthuset mellem dette og Frederik IIl’s
I Juni 171(1 paabegyndtes Udgravningen af Grunden, men først
1721 kunde man flytte ind i den nye Bygning, hvor dog endnu
adskilligt stod tilbage at ordne. Byggearbejderne stod følgelig paa
i godt og vel 5 Aar — efter de Tiders Forhold ikke særlig længe
— og man skimter derigennem, at Arbejdet er bleven presset
frem — sikkert af gode Grunde. Den gamle Kancellibygning
har krævet at blive afløst — og det hurtigst muligt.
Byggegrunden havde uregelmæssig Form med spidse og stumpe
Vinkler — til alle Tider en Rædsel for Arkitekter, men vel nok
særlig for Baroktidens, der elskede det Regulære og Muligheden
for at kunne udforme helt symmetriske Anlæg. Men Ernst kla
rede Opgaven paa eneste mulige Maade, gjorde Bygningen tre
fløjet, med Hovedfløjen ud mod Børsgaden og støttende de to
Sidefløje mod Provianthusets Mur. Dermed opnaaedes — foruden
hvad der var det væsentligste : tilstrækkelig Plads — tillige at
K øbenhavns Slot efter Frederik IV’s O m bygning, set fra H olm ens Bro.
M idt i B illedet ses Løngangen, som førte fra S lottet til K ancellibygningen. Y derst til venstre ses den Storm ske G aard med den trefagede Erontespice,
som senere m aatte vige for Paaførelsen af en E tag e paa B ygningen.
Biblioteksbygning, saaledes at Provianthuset dannede Forbindelsen
mellem Kancelli og Arkiv.
Ved Opførelsen af disse to nøje sammenknyttede Bygninger satte
Frederik IV Kronen paa hele denne Side af sin Byggevirksomhed.
De betyder hans største Indsats paa dette Omraade.
Langt den vigtigste og i enhver Henseende interessanteste af
de to Bygninger er K a n c e llib y g n in g e n . Allerede teknisk set
laa Byggegrunden godt, tæt ved Slottet, hvor Administrationens
Allerøverste, Kongen selv, residerede, og med bekvem Adgang over
Holmens Bro til Generalkommissariatet, med Bremerholm umiddel
bart bagved.
Arbejdet overdroges til J. C. Ernst, der gik i Gang med at ud
arbejde Tegningen. Det ældste, her gengivne Projekt blev dog
ikke fulgt paa alle Punkter og væsenlig ikke hvad Facaden an-
gaar; den minder stærkt om den af v. Platen i Aarhundredets
Begyndelse opførte Staldmestergaard ved Frederiksholms Kanal.
Facadelinien mod Slotspladsen blev lagt saaledes, at den flugtede
med Provianthusgavlen, Bibliothekets og Staldmestergaardens
Facader, saa der allerede derved — i Pagt med ældre Planer til
Slotsholmens Bebyggelse — blev lagt en fast og klar Byggelinie,
af Betydning ogsaa for den senere Placering af Christian VI’s
Christiansborg.
markere Grunden som mere regulær firkantet, end den af Na
turen var. At Vinklen i Hjørnet mod Slotspladsen er stump,
føles faktisk kun i ringe Grad! Ved at gøre den længste af
Fløjene til Hovedfløj, med Portgennemkørsel gennem Midten, op-
naaede Ernst ligeledes at give det hele Anlæg et Præg af Hold
ning og Disciplin, saa man let glemmer det uregelrette i Anlæget
som Helhed.
Alle tre Fløje fik Kælder og derover tre Stokværk, det øverste
lavere end de to andre og Barokkens lave, afvalmede Tage. Kæl
der og nederste Stokværk fik solide, pillebaarne Hvælvinger —
ellers var der flade Lofter overalt. Hvad der indvendig gør Byg
ningen interessant er Rumordningen, som den er udformet navn
lig i de to øvre Stokværk, hvor Ernst har gjort sig den største
Umage for at Skævhederne i Planen ikke skulde gøre sig for
stærkt gældende. Som det sømmer sig for en rigtig Kontorbyg
ning, var Hovedfløjen meget dyb, saa der blev Plads til en bred
Korridor midt ned igennem, hvorfra der igen var bekvem Adgang
til de to lange Rækker af Kontorer paa begge Sider. Derimod
var de to Sidefløje — den korte og brede mod Slotspladsen og
den længere og smallere mod Naboejendommen — kun i tredje
Stokværk ordnede efter lignende Korridorsystemer. I det fornemme
andet Stokværk -— Hovedstokværk — var Sidefløjene i al Fald
442