200-201 / 304
bygning skete ogsaa den Forandring, at Bygningen her helt og holdent
overlodes til Admiralitetet, medens Hærens administrative Ledelse, nu
kaldet Krigskollegiet, blev flyttet til Slottet, hvor det fik Lokale.
Her anbragtes ogsaa i Christian V ’s Dage det Rentekammeret side
ordnede Zahlkammer.
Langt den væsentligste Del af Tvillingrigets Administration var dog
knyttet til Kancellibygningen. Det var og blev den egentlige Rege
ringsbygning. Kun de to militære Kollegier betød noget ved Siden af
Kancellier og Rentekammer. Naar de havde deres egne Lokaler, var
det et Udtryk for, at de dannede en Slags Stat i Staten.
At det blev Kong Frederik IV, der opførte en helt ny Kancellibyg
ning, kan i og for sig ikke undre — at han i det hele taget tog sig
ivrigt af Centralstyrets Bygningsforhold heller ikke. I hans Tid var
Enevælden allerede stærkt consolideret; man havde faaet bedre Over
blik over Forholdene og begyndte at administrere med fastere Haand.
Dette krævede selvfølgelig større Personale og i enhver Henseende
bedre Arbejdsvilkaar. Men Frederik IV forstod tillige til Fulde sin
egen Tid og dens Krav til det enevældige Styresæt. Det skulde ikke
blot fungere lydefrit og under bekvemme ydre Forhold; det skulde
tillige overfor Undersaatter og Fremmede virke med det Monumentales
Vægt gennem skønne og magnifique Bygninger. Det skulde imponere
ved Storhed og Skønhed. For en Mand som Frederik IV, med hans
skolede Syn paa Arkitektur, maatte det tilmed være dobbelt ube
hageligt at se Centraladministrationen holde til i gammeldags og
skumle Lokaler og Bygninger, der tilmed ingenlunde kunde siges at
være til Pryd for en kongelig Residensstad. Ret naturligt begyndte
lian med Krigsmagten til Lands og til Vands og vilde skaffe den et
værdigt Hjem — en Bygning, den kunde være bekendt og som han
selv kunde være bekendt! Resolut tog han Livet af de to gamle
Bygninger ved Holmens Kirke og i Stedet for opførte han 170(5—09
en stor, solid, grundmuret B y g n in g for L a n d e ta te n s G e n e r a l
k om m is s a r ia t og A d m ir a lite t e t. Generalkommissariatet, som den
nyopførte Bygning kaldtes for Kortheds Skyld, blev ikke alene som
Regeringsbygning et Særsyn i Datidens København; men den var
tillige i arkitektonisk Karakter og i dekorativ Holdning en Bygning,
der nok skulde gøre sig bemærket. Tidens Stil var Barokken, men
denne Bygning repræsenterede en Manér, der ellers ikke var alminde
lig, idet den stod den romerske Paladsarkitektur fra en noget ældre
Tid nær, og havde Mindelser om den samtidige Svenskers, Nikodemus
Tessins Stil. Ophavsmanden var Generalbygmester v. Platen, men at
den daværende Bygningsinspektør J. C. Ernst kan have haft Indflydelse
paa dens almindelige arkitektoniske Karakter, er muligt; det lader
sig dog ikke bevise. Desværre brændte denne markante Bygning i
den store Brand 1795.
Generalkommissariatet maalte 65 X 14 Ål. og var saaledes i sig selv
en ganske anselig Bygning, paa 11 Fag, med Stue, Hovedstokværk og
lavere øverste Stokværk, en saakaldt Mezzanin. Stueplanen var symme
trisk i Forhold til Midtaksen, der stærkt betonedes af Gennemkørsels
porten til Bremerholm. I det hele taget var Bygningen indvendig
præget af Barokkens Ordensbegreb — velplacerede Stuer og Gemakker,
mod Gaden og „Holmen“. Der var rummeligt og lyst. Og over den
aksefaste Hovedfacade ud mod Holmens Kanal var der en pompøs
Stilfuldhed, der i høj Grad bidrog til at karakterisere den som offent
lig Bygning. Vistnok allerede fra Begyndelsen malet — stafferet —
i iøjnefaldende Farver (Gult og Grønt), som Tiden satte saa stærkt
Pris paa det, var Generalkommissariatet tillige et muntert og festligt
Stykke polykrom Arkitektur under Københavns graa Himmel.
Rimeligvis kort før den store nordiske Krig igen begyndte, har de
to militære Kollegier kunnet tage deres nye Hus i Besiddelse. Men til
Søetatens Generalkommissariat var der dog ikke Plads; det maatte
indrette sig, saa godt det kunde, i en beskeden lille Bygning paa
Holmen, endnu hele Frederik IV’s Tid. Ogsaa det 1704 genoprettede
Kommercekollegium, som man har formodet ogsaa skulde have været
anbragt i v. Platens Bygning, maatte man 1708 flytte til Københavns
Raadhus, hvor det forenedes med Politiretten til et Politi- og Kom
mercekollegium og derved blev en halvvejs kommunal Institution.
Med det næste Byggeforetagende, Kongen tog fat paa, kom Turen til de
fornemste af de civile Kollegier — begge Kancellierne og Rentekammeret.
Til at begynde med mente Kongen aabenbart, at det var tilstrækkeligt at
aflaste dem ved at skaffe dem af med det Bjærg af Arkivstof, der efter-
haanden havde hobet sig op. Han lod da 1707—10 v. Platen opføre et
A rk iv h u s tæt ved Højbro, paa Slotsholmssiden og følgelig lige udenfor
Kancelliets Dør. Den nye Bygning var ikke saa helt lille — 32 X 11 Al.
og selvfølgelig i Grundmur; men det skulde tillige afgive Plads til et
Konsumptionskontor. Huset fraflyttedes igen 1721 og nedreves 1736.