S_FørOgNu_Supplement2

208-209 / 304

SO M£TEO
E L L I OT H J U L E R /Q27
Den Schackske Qacirol Lerches Qaarc/ (DetWurtem/?eryjJe Jalæ) I DenJlormske (jaarcl Kommunikations
bygningen ]Kance/1teé
Tegningen har jeg paa Opfordring a f „Før og N u “s Redaktion udført i Januar 1927. paa Grundlag a f en a f mig foretaget Opmaaling a f samtlige Miniaterialbygningers Facade mod Slotsholmsgade (tidl. Bag Børsen) i hele deres Længde, da der ikke findes nogen samlet Opmaaling a f disse Bygninger.
A f den Schackske Gaard (hygget 1666) findes kun den gamle Fortal med Vaahenskjoldene over tilbage. Muligt har Partiet til højre for Porten bevaret sin oprindelige Inddeling, men a f det Ydre er intet tilbage. Til venstre for Porten, Hjørnet a f Christiansgade, er Bygningen „moderniseret“ paa en
Maade, der lidet harmonerer med Gadens fornemme Karakter. — Lerches Gaard (bygget 1741-43 til Hertugen a f Wurtemberg-Oels) har bevaret de to neckrste Stokværk ganske uforandrede — en Sammenligning med Thurah’s Tegning a f denne Bygning viser en nøje Overensstemmelse mellem Tegning og Nutid
(bortset fra en Tegnefejl hos Thurah i Rustika-Inddelingen). Den viser ogsaa, at skønt der i 1806 er bygget en Etage paa, er Højden a f Tagrygningen nøjagtig den samme, noget, der ogsaa kan ses paa de enkelte gamle smukke Skorstene, der er blevet tilbage, og som nu næsten ikke bemærkes i det Virvar
a f Skorstene en senere Tid til Overfiødiglied har forsynet Bygningen med. — I den Stormske Gaard (bygget 1696) er de to nederste Stokværk ligeledes oprindelige, Resten er Tilbygning fra en senere Tid. Portalen er den oprindelige, og i den anden Ende a f Bygningen skimtes endnu under Pudsen et
Buestik, der viser, hvor Købmand Storm havde sin Kældernedgang. — Kommunikationsbygningen (bygget 1782) staar ganske uforandret, som da den blev bygget, dog er den 1856 blevetforsynet med en ny Etage.— Kancelliet (bygget 1716-21) er ogsaa bevaret uforandret, kun Kældervinduerne er, da
der blev indrettet Kontorer her, lidt forandrede; enkelte Steder staar dog den gamle Sandstens-Midterpost tilbage, og viser, hvordan Kælderetagen oprindelig har været. Bygningen er overordentlig regulært komponeret, som efter et Skema; Midterrisalit a f nøjagtigt samme Bredde som de to Sidepartier, fuld­
stændig regelmæssig Vinduesinddeling, Centrum for Buen over Frontonen nøjagtigt midt imellem Sokkel og Gesims o. s. v. E lliot Hjuler
------------------- Arkitekt.
Den saakaldte Schackske Gaard paa Hjørnet af Slotsholmsgade og Christiansgade, den næste i Gaderækken efter den saakaldte Lerches Gaard (Det Wiirtembergske Palæ), er en ærværdig gammel Gaard. Bygningen har i sin Tid hørt til de anselige Adelsgaarde fra Frederik IlPs Dage, hvoraf
København nu næppe har en eneste tilbage. Igennem den vaabenprydede Portal drog 1666 hele den kongelige Familie ind som Bygherren Rigsfeltherre Hans Schacks og Hustrus Anna Biomes Gæster og diverterede sig med en pragtfuld Banket, efterfulgt af et stilfuldt Bal. Af den ærvær­
dige gamle Gaard er bogstavelig nu , som nævnt foroven, ikke andet tilbage end den oprindelige Sandstensportal med Rigsfeltherre Hans Schacks og Hustrus Vaaben, samt Aarstallet 1666. (Se Teksten Side 457).
Det W iirtembergske Palæ (den saakaldte Lerches Gaard). Denne Ejendoms Fortid var glimrende, den var i sin Tid skabt af Grevinde Sophie Amalie M oth , der selv havde boet der og efterfulgtes af Sønnen Admiral U lr ik C h r istia n G y ld e n lø v e (død 1719). Senere boede Admiral
G ab el her og efter at han 1725 forlod Byen ejedes Gaarden af Justitsraad E ic h e l og senere af Geheimeraad Iv e r R o se n k r a n tz fra 1731-40. Han, der var en stor Haveelsker erhvervede ogsaa Haven bag den Stormske Gaard og dannede af den og sin egen Have et storartet Haveanlæg,
hvoraf nu kun enkelte Alletræer er tilbage. Da Rosenkrantz 1740 opgav Statstjenesten og drog tilbage til Rosenholm erhvervede C h r istia n VI Ejendommen og lod i 1 741-43 opføre en helt ny Bygning, der udgør de to nederste Stokværk i den nustaaende Bygning. Den blev bygget til Bolig
for Prins, senere Hertug C. Chr. Erdmann af Wurtemberg Oels, og benævntes „Det Wiirtembergske Palæ“. Kort efter Christian VI’s Død (1746) blev Palæet solgt til General Greve Chr. L erch e, som dengang var Overkrigssekretær og saaledes kom til at bo meget bekvemt,Dør omDør
sit Kollegium. Efter hans Død 1757 blev Ejendommen som en Del af Grevskabet Lerchenborg i den følgende Tid lejet ud til forskellige, og baade General St. Germain og Henrik Stampe har haft Bopæl her. Staten tilbagekøbte i 1805 sin tidligere Gaard til Udvidelse af den stadigmang­
lende Plads for Administrationen. Sit stilsikre fornemme ld r e fik Palæet ikke Lov til at beholde. Allerede 1806 resolverede Kongen, at der dels for at formindske Brandfaren og tillige — selvfølgelig — for at vinde Plads, skulde paabygges en Etage ud mod Gaden.
Bygningen benyttes for Tiden af Marineministeriet, Flaadens Overkommando, Statsministeriet, samt nogle justitsministerielle Kontorer. (Se iøvrigt Teksten Side 455).
Den Storm ske Gaard. I 1689 brændte en Bygning (nuværende Matr. Nr. 79) i Gaden „Bag Børsen“; efter at Bygningen var brændt gik Ejendommen over til islandsk Købmand Knud P e d e r se n S to rm , som 1696 opførte en ny Bygning. Efter hans Død gik Ejendommen over til Toldinspektør
Kammerraad J e a n M a th ia s L e e r s, og her boede maaske allerede fra 1709 Kong Fr. IV’s daværende Elskerinde Frøken S c h in d e le n , Grevinde af Frederiksholm, idet Kongen maa formodes fra dette Aar at have været den egentlige Ejer. I en Aarrække havde Stedet en vis Eventyrglans
over sig, og Alverden vidste, at der fra Slottet gennem den daværende Løngang og videre igennem Provianthuset var en bekvem uset Forbindelse med Grevindens Gaard. Ganske vist faldt hun i Unaade, men hun afløstes 1712 af A nna S o p h ie R e v e n tlo w , der som Fyrstinde af Slesvig
flyttede ind under sin Forgængerindes Tag. — Da Fyrstinden senere ophøjedes til Dronning og drog ind paa Slottet til Glans og Herlighed, beholdt hun Ejendommen indtil hun ved sin Gemal Frederik IY’s Død 1730 mistede den som saa meget andet, Kongen havde givet hende. Da hendes
Stedsøn, Christian VI, besteg Tronen 1730, skulde han skaffe Plads til „Postadministrationen“ og stillede da Ejendommen, som nu tilhørte ham (altsaa nuværende Matr. Nr. 79) den Stormske Gaard til Disposition for Postvæsenet, som forblev i denne Bolig indtil 1780, da det flyttede til sin
nuværende Ejendom paa Købmagergade. — Ejendommen, der rettelig kaldes den Stormske Gaard, er endnu i det væsentlige bevaret som en Del af den Bygning, hvori nu Krigsministeriet har nogle af sine Kontorer. — Den Stormske Gaard var et udpræget Borgerhus af en i København
overordentlig udbredt Type, med Kælder og derover to Stokværk. Alt dette staar endnu (Krigsministeriets Bygning) men en karakteristisk 3 Fags Kvistgavl har senere maattet fjernes, da i 1844 Christian VIII resolverede, at der skulde bygges en ny Etage paa Bygningen. (Se Teksten Side 450).
K omm unikationsbygningen. Allerede 1779, da den nye Postgaard blev købt, var der Planer fremme om at forbinde den Stormske Gaards Generalitetsfløj med Kancellibygningen ved en Løngang og samme Aar indleverede Harsdorff et Dobbeltforslag, et paa Løngang med Underkørsel og et
andet paa en hel Bygning, og dette sidste bestemte man sig for. I 1782 opførtes da den saakaldte K o m m u n ik a tio n s b y g n in g , efter at de Stalde og Skure, der tidligere stod paa Grunden med stort Besvær var bievne fjernede. — Den ny Bygning fik Kælder og to Stokværk og en Gennem­
kørselsport fra Gaden. Paa første Sal forbinder en Korridor Midtergangen i Kancellibygningen med Gangen i Generalitetsbygningens (Stormske Gaard) Sidefløj. Det hele Hus er saa enkelt og ligetil uden Forsøg paa kunstnerisk Udtryk, hverken i Ydre eller Indre. Bygningen, der kun er
en Forbindelsesfløj, er som Arkitekturværk blottet for Interesse. I 1856 sattes en ny Etage paa Bygningen. (Se Teksten Side 453).
K ancellibygningen. I 1714 lod Frederik IV opkøbe 4 Ejendomme ud mod Slotsgade, Matr. Nr. 98, 99, 100 og 101, som blev nedbrudt og Pladsen reguleret. Denne Byggegrund, som var bestemt for den nye Kancellibygning var hvad Beliggenheden angaar valgt med megen Omhu og
praktisk Sans. — I Juni 1716 paabegyndte man med I. C. Ernst som ledende Bygmester Udgravningen af Grunden og først i 1721 kunde man flytte ind i den nye Bygning, som fik hvælvet Kælder og derover 3 Stokværk, det øverste lavere end de to andre. Der findes i Bygningens Gemakker
flere Loftsmalerier af Krock og Coffre (Franskmænd). — Hovedfacaden fik efter Kongens eget udtrykkelige Ønske en halvrund Fronton, udført af Billedhugger J. C. Sturmberg, med en stærkt pakket skulpturel Behandling. Midt i Frontonen troner Frederik IV’s Buste imellem alle Krigens
og Fredens Attributter, placerede til højre og venstre for Majestætens Kontrafej. Thurah mente, at denne Ide virkede lovligt tungt i Helheden. Bygningens ydre har til Dato holdt sig ganske uforandret. Bygningen blev afleveret færdig i August 1721. (Se Teksten Side 442).
448 449