210 / 304
K ong Frederik IV,
som opførte K ancellibygningen
1716—21.
Af de bevarede Billeder skyldes kun eet Coffre — Billedet i
Conseillets lille Forgemak, nu Finansministerens Venteværelse.
— en Allegori over Freden. Af Krock er fire Billeder
tilbage: I Overkrigssekretærens Gemak, nu Finans
ministeriets første Departement: Retfærdig
heden og Freden, der kysser hinanden; i
Conseilssalen, nu Statsgældsdirektørens
Kontor: Herkules’ Optagelse blandt Gu
derne; i Justitsministeriets Departe
mentchefsværelse: Sejren, Æren og
Avind med Athene og Apollo, og
endelig i Kommercekollegiets Sal,
nu Indenrigsministeriets, en meget
vidtløftig Allegori over Guds For
syn, med mangfoldige Dyder;
Stukkaturerne her understreger
samtidig meget kraftigt Behage
lighederne ved Finansernes Flor.
Som Tidens Smag af en Monu
mentalbygnings Indre krævede
en vis bred og tung Pragtudfol
delse, fordrede den ogsaa udadtil
en vel gennemarbejdet Fagade-
Komposition. Heller ikke her svig
tede Bygmesteren Tidens Idealer.
Den mere beskedne dekorative Stil,
man fra først af havde tænkt anvendt,
blev opgivet, og Ernst endte med at
gennemføre en Fagadeordning, der minder
overordentlig om Frederiksberg Slots, som
den netop dengang var bleven efter nylig sted
funden Ombygning. Det er atter Paavirkningen
fra romersk Paladsarkitektur, der gør sig gældende
— rolig vandret Inddeling, hvor det dekora
tive i Fagadeholdningen hovedsagelig besørges
af de frontonprydede Vinduer. Efter Kongens
udtrykkelige Ønske blev en oprindelig paatænkt flad Trekant-
fronton midt over Hovedfagaden erstattet af en lovlig stor —
senere af Thura kritiseret — halvrund Fronton med
Frederik IV’s Byste anbragt midt imellem alle Kri
gens og Fredens Attributter. Dette store Bil
ledhuggerarbejde er et Værk af Sturmberg.
Andet Billed- og Stenhuggerarbejde paa
Bygningen skyldes Didrich Gerchen.
Da Ernst endelig kunde aflevere
Bygningen — efter mangfoldige Gen
vordigheder — kunde han være sit
Arbejde bekendt. Noget Mester
værk er den ikke, men hører den
Dag i Dag til de Bygninger, der
præger København — et helt
igennem gedigent Arbejde.
Vistnok i August Maaned 1721
er Kancellibygningen bleven ta
get i Brug.
Imidlertid havde man 1715
taget fat paa Arbejdet paa den
n y e A r k iv b y g n in g , der via
Provianthuset skulde forbindes
med Kancellibygningen. Men her
blev de oprindelige Planer slet
ikke fulgt. Alskens Uheld, endog
en Ildebrand, sinkede Arbejdet og
greb ændrende ind i dets Gang. Den
fire Fag brede og tre Stokværk høje
Bygning fik ikke i sit Ydre nogen monu
mental Karakter og gemmer sig beskedent
ind mellem Provianthus og Biblioteksbygning.
Til helt op mod den allersidste Tid opførtes ingen
selvstændig Nybygning for Centraladministrationen.
Anna Sophie R eventlow
Det Posthus, Frederik IV 1730 vilde have paabegyndt
F yrstinde af Slesvig,
paa Slotsholmen, blev aldrig til Virkelighed. Man
senere F r. IV ’s D ronning
Da Christian VI 1730 besteg Tronen, arvede han fra sin For
gænger den Opgave at skaffe Plads til Postvæsenet, der hidtil
havde ført en noget omtumlet Tilværelse. Sidst var
det 1727 anbragt i en Ejendom i Købmagergade,
som Kongen havde købt til dette Formaal og
hvor han tillige havde indrettet et nyt
Regeringskontor, Generalpostamtet. Men
denne Bygning brændte med saa mange
andre i den store Brand 1728 og Ge
neralpostamtet med hele Postvæse
net maatte foreløbig bo til Leje i
nuværende Thotts Palæ paa Kon
gens Nytorv, indtil det planlagte
nye Posthus paa Slotsholmen tæt
ved det nye Arkivhus kunde
blive færdigt. Men netop her
var det, den unge Konge havde
store Planer om et nyt Konge
slot, der vilde kræve Plads; han
ønskede overhovedet ikke Byg
ninger af nogen Art paa denne
Del af Slotsholmen, der ene og
alene skulde være forbeholdt det
vordende Christiansborg.
Man udsaa da til Postadministra
tionen en Gaard bag Kancellibyg
ningen i „Gaden bag Børsen“ og
dermed var indledet en Udvikling,
der til Slut skulde føre til, at de flest
mulige Administrationskontorer blev sam
lede i Slotsholmsgade. Tanken var i og for
sig baade nærliggende og praktisk, idet Kon
torerne her vilde komme til at ligge overordentlig
bekvemt for Kancelli- og Arkivbygningen. Man
maa kun beklage, at der som Følge af Princip
pet, kun at benytte ældre, forhaandenværende
Ejendomme, ikke blev Lejlighed til at skabe nye arkitektoniske
Udtryk for Statens øverste Styrelses forskellige Organer.
Den Bygning, hvori Christian YI fik anbragt General
postamtet tilligemed „de ridende og agende Po
ster“, havde tidligere tilhørt hans Stifmoder,
Dronning Anna Sofie Reventlow, og er den
anden i Rækken Syd for Kancellibygnin
gen. Selve Bygningen var opførte. 1696
af islandsk Købmand Knud Pedersen
Storm. Efter hans Død var Ejen
dommen kommen til Toldinspektør
J. M. Leer, og her boede — maa-
ske fra 1709 — Frederik IV’s da
værende Elskerinde, Frk. Schinde-
len, Grevinde af Frederiksholm,
idet Kongen maa formodes fra
dette Aar at have været den
egentlige Ejer. Al Verden talte
om, at der fra Slottet, gennem
Løngangen og videre gennem
Provianthuset var en bekvem
uset Forbindelse med Grevindens
Gaard. Da hun fik Løbepas, flyt
tede Anna Sofie Reventlow, Fyrst
inde af Slesvig, ind under sin For
gængerindes Tag, og da hun senere
som Dronning drog ind paa selve
Slottet til Glans og Herlighed, beholdt
hun Ejendommen, indtil hun ved sin høje
Gemals Død mistede d en—-som saa meget
andet. Men forinden var denne, vel nok den
dengang mest omtalte Ejendom i København, ud
videt med den hele Grund ud mod Kancellibygningen
som Frederik IV havde arvet efter sin Moder, Dron
ning Charlotte Amalie.
Postadministrationen holdt til i den S to rm sk e
klarede sig i henimod 200 Aar ved Erhvervelsen af andre for
haandenværende Bygninger, der ved Om- og Tilbygninger blev
gjort skikkede til Brug for Administrationen.
Gaard, ligetil den 1780 flyttedes til den saakaldte Marskalgaard
paa Købmagergade, hvor den endnu er til Huse. Da Postvæsenet
flyttede til Købmagergade, rykkede andre Regeringskontorer ind
450