216 / 304
niske Helhed, der oprindelig var over Palæet, er forlængst gaaet
tabt. Thi ganske kort efter at Palæet var bleven Statsejendom,
paabyggedes en Etage ud mod Gaden, senere igen ogsaa mod
Gaarden. Derved tilintetgjordes den virkningsfulde rococoagtige
Afslutning opefter og et temmelig tungt og massivt Hus blev til-
helt andet Brug. Men alligevel — snart begyndte det igen at
knibe med Pladsen. Alene Arkivstoffet krævede flere Lokaler.
Dog klarede man sig nogenlunde helt op i Christian VIII’s Tid,
da Udvidelser og Omflytninger atter blev nødvendige. Stadig
oprettedes nye Administrationskontorer, ofte ved Omlægninger af
K ancellibygningen: Stukloft m ed M aleri
i Fløjen m od Slotsplad sen, andet Stokvæ rk (opr. C onseilsalen) Statsgæ ld sd irek tørens Kontor.
M aleriet af H . K rock: H erkules optages b lan d t Guderne.
bage. Hvad man havde vundet, var mere Plads, men det var i
dette Tilfælde dyrt betalt.
Foreløbig blev den nyerhvervede Bygning, der egentlig skulde
have rummet Tyske Kancelli og andre Kontorer brugt til alle
mulige Kommissioner og Iustitutioner af mer eller mindre forbi-
gaaende Karakter.
Freden i Kiel 1814 berøvede os Norge og Konsekvensen heraf
var, at der pludselig blev altfor god Plads i Centraladministra
tionens Bygninger — ja! man kunde endog udleje Bygninger til
allerede eksisterende. Bl. a. blev Landvæsens- og Matrikelkonto
rerne anbragt i det Wiirtembergske Palæ og den nye Matrikel
kommission i en oprindelig Staldbygning bag den Stormske Gaard.
Men det slog ikke til og den Flugt fra Slotsholmen, som allerede
den første Enevoldstid havde vist Tendenser til, blev nu fortsat
i en Flugt helt bort fra de gamle Regeringskontorer, idet man
flyttede forskellige af Hærens Institutioner til et af Amalienborg-
palæerne og til det Reventlowske Palæ i Fredericiagade. Til mi
litære Kontorer skaffedes der desuden mere Plads, da man 1844
456