ægtede han 1. Sept. s. A. Anna Blome, Datter af Otto Blome til
Kaltenhof. Han vendte tilbage til Frankrig, blev udnævnt til
Generalmajor og tog sin Afsked 1651. Han tog nu i nogle Aar
Ophold paa sine Godser Giiltzow og Rosenthai i Sachsen-Lauen-
borg og var i 1654 Overamtmand i dette Hertugdømme, men
vendte saa tilbage til Militærvæsenet, idet han 1656 blev Kom
mandant i Hamborg. I 1658 blev han efter lange Forhandlinger
naturaliseret som dansk adelig, udnævntes til Generalløjtnant og
Oberst for Dronningens Livregiment og fik Løfte om et stort Len
til Lønning. Efter yderligere Forhandlinger blev Forleningen
Riberhus og Møgeltønder; han fik disse Len frit, og 1659 be
stemtes det endog, at hans Hustru efter hans Død skulde have
dem, saa længe hun var ugift, og deres ældste Søn efter hende,
saafremt hun indgiic nyt Ægteskab. I Januar 1658 var Schack
tillige blevet Medlem af det oprettede Krigsraad.
Under Københavns Belejring erhvervede han sig et berømt Navn.
Han blev udnævnt til Guvernør i den belejrede Hovedstad og Æren
for Forsvarets Organisation og den heltemodige Mod
stand maa sikkert i ikke ringe Grad tillægges ham.
Efter Freden blev Schack den faktiske Chef
for hele den danske Hær, og tilmed fra
August 1660 Medlem af Rigsraadet. I No
vember s. A. blev han udnævnt til Rigs
feltherre, Præsident i Krigskollegiet og
Medlem af Statskollegiet. Paa Riber
hus og Møgeltønder Len fik han et
nyt Livsbrev i Jan. 1661 og blev til
lige Stiftsbefalingsmand over Ribe
Stift; disse Embeder beholdt han
til 1674, da han afløstes af sin Søn
Otto Diderik Schack; fra 1661—63
var han desuden inspektionsha
vende over Lundenæs Amt. An
dre Æresbevisninger og Stillin
ger tilfaldt ham i den følgende
Tid, idet han blev Ridder af Ele
fanten i Okt. 1668, Medlem af Ge-
heimekonseillet 1670, udnævnt til
Greve 25. Maj 1671 og Danebrogs-
ridder i Okt. s. A.
Schack var under alt dette blevet
en stor Godsbesidder i Danmark. Mø
geltønder, som han hidtil havde haft
som Len, fik han 1661 udlagt som Ejen
dom i Vederlag for sine Forstrækninger til
Kronen. I Slesvig Len købte han 1664 Gram
Gods af Christopher Rantzau. Hertil kom senere
en stor Erhvervelse paa Sjælland. Han havde opkøbt
nogle Fordringer paa Kronen som nogle Borgermænd
sad inde med, og derved erhvervet deres Pantegods i
Københavns Amt. Da nu Kronen ønskede at indløse dette, kastede
han sit Blik paa Gisselfeldt, som Kronen havde inddraget efter
Cai Lykkes Fald. En Overenskomst kom i Stand 1670, hvorved
Schack foruden at opgive det nævnte Pantegods tilmageskiftede
Kronen Strøgods paa Fyen og til Gengæld fik Gisselfeldt over
draget. Endnu samme Aar overførte han det dog til sin Sviger
søn, Oberstløjtnant Ditlev Rumohr, men fik det tilbage Aaret
efter. Saavel paa Gisselfeld som paa Møgeltønder Gods nedlagde
Schack hensynsløst meget Jordegods for at udvide Hovedgaardene;
stor Interesse viste han ogsaa Fiskeriet. Men i alt Fald Gissel
feldt Gods gik i hans Tid stærkt tilbage.
Han byggede 1666 den saakaldte „Schackske Gaard“ paa Hjør
net af Slotsholmsgade og Christiansgade, af hvilken endnu Sand
stensportalen er bevaret (se Beskrivelsen Side 448 og 449).
Hans Schack døde 27. Febr. 1676, og bisattes med stor Pragt i
Trinitatis Kirke.
Greve Christian Lerche (se Billedet Side 453),
Overkrigssekretær, Godsejer, født 15. Juni 1692 som Søn af Ge-
hejmeraad Vincents Lerche. Han blev altsaa voksen, da Dan
mark indvikledes i den store nordiske Krig, og det var derfor
naturligt, at han valgte Soldaterstanden. Som Søn af en rig og
ved Hove velset Slægt gjorde han hurtig Karriere. I Slaget ved
Gadebusch 1712 var han Generaladjudant hos Hærens øverstbe
falende, General Scliolten, og blev derefter Kaptajn i Fodgarden,
men 1716 skiftede han Vaaben og blev forsat til holstenske Ryt
terregiment som Oberstløjtnant. Strax efter Fredslutningen 1720
tog han Afsked med Obersts Karakter for at uddanne sig videre
i fremmede Hære og skal bl. a. have tjent paa Sicilien. I den
danske Hær kom han dog ikke mere til at beklæde nogen aktiv
Stilling, men tog siden i en lang Aarrække Del i dens Styrelse.
1731 blev han nemlig titulær Generalmajor og Deputeret i Land-
etatens Generalkommissariat, og efter 1739 at være forfremmet
til Generalløjtnant udnævntes han kort efter Frederik V’s Tron
bestigelse 1746 til General til Hest og Overkrigssekretær. 1753
tog han Afsked af Helbredshensyn. 1734 var han bleven Ridder
af Danebrog, 1748 af Elefanten, 1750 af l ’union parfaite; 1752
havde han faaet Rang med Geheimeraader i Ivonseillet.
Ved Arv og heldige Godshandler var Lerche bleven en meget
rig Mand. Allerede 1735 havde Faderen overladt ham sine jyske
Gaarde Rugaard, Lerohenfeld og Hessel; 1742 arvede han Baro
niet Rosendal i N orge; men i Løbet af faa Aar solgte han alle
disse Ejendomme for at erhverve andre paa Sjælland.
1742 købte han Østrupgaard med saa at sige hele
det daværende Kalundborg Amt: 7 Herregaarde,
13 Kirker, store Skove o. s. v., ialt henimod
4400 Tdr. Hartkorn. Kun et af Landets
Grevskaber (Frijsenborg) kunde maale
sig med dette Gods, og 1751 blev
Lerche da ogsaa optagen i Greve-
standen. Han oprettede dog intet
Lensgrevskab, som, da han ikke
havde Livsarvinger, efter hans
Død vilde falde til Kronen, men
et Stamhus, til hvilket andre
Linier af den Lercheske Slægt
havde Successionsret. Paa Ho
vedsædet, som han gav Navnet
„Lerchenborg“ byggede han en
pragtfuld Hovedbygning og an
lagde en tilsvarende Park, lig e
som han i det hele paa Godset
foretog omfattende Byggearbejder
og andre Forbedringer. I Køben
havn købte Lerche sig et Palæ
paa Slotsholmen, den saakaldte „Ler-
ches Gaard“ (en af de nuværende
Ministerialbygninger).
Lerche giftede sig 1744 med Amalie
Margrethe Christiane Caroline Grevinde
Leiningen-Westerburg (f. 2%> 1713, f
8h
1800),
Datter af Georg Carl Ludvig, Rigsgreve Leiningen-
Westerburg og Margrethe, f. Komtesse Danneskjold-
Laurvigen. Hun blev 1753 Dame de l’union parfaite.
Lerche døde e/'i
2
1757, og Palæet paa Slotsholmen blev
som en Del af Grevskabet Lerchenborg i den følgende Tid lejet
ud til forskellige inden Staten 1805 tilbagekøbte Ejendommen til
Brug for Administrationen og den anvendes endnu som Ministerial-
bygning (se Beskrivelsen Side 448 og 449).
Ivar Rosenkrantz (se Billedet Side 453)
fødtes 1674 som Søn af Gelieimeraad Erik Rosenkrantz til Rosen
holm og Margrethe Krabbe til Vemmetofte. Faderen døde, da han
var 7 Aar, men han synes at liave faaet en meget omhyggelig
Opdragelse og en god Undervisning. 1698 blev han efter Hjem
komsten fra en Udenlandsrejse udnævnt til Kammerjunker hos
Prinsesse Sophie Hedevig; men det skulde dog ikke blive Hof
mandsbanen, han kom til at gaa.
Allerede i Aaret 1700 udnævntes han til Afsending hos Carl XII
og 1702 kom han som Statsafsending til England, hvor han vir
kede til 1705, hvorefter han ledsagede Kong Frederik IV paa
paa hans Italiensrejse 1708—09 som Hofmarskal, og var derefter
atter i flere Aar (indtil 1714) Statsafsending i England. Siden
1709 havde han været Amtmand i Københavns Amt, men først
fra 1716 tillod Forholdene ham at give sig af med denne Stilling.
Fra 1716—23 var han Formand for Politi- og Kommercekollegiet.
I Aaret 1709 var han bleven Ridder af Danebrog og 1717 fik han
Gehejmeraadstitel. Men i 1723 indtraf der en Forandring i hans
Stilling, der ganske sikkert ikke var efter hans Hoved; han blev
gjort til Stiftamtmand i Viborg.
Kong C hristian VI.
Se Teksten Side 450.
460