S_FørOgNu_Supplement2

ægtede han 1. Sept. s. A. Anna Blome, Datter af Otto Blome til

Kaltenhof. Han vendte tilbage til Frankrig, blev udnævnt til

Generalmajor og tog sin Afsked 1651. Han tog nu i nogle Aar

Ophold paa sine Godser Giiltzow og Rosenthai i Sachsen-Lauen-

borg og var i 1654 Overamtmand i dette Hertugdømme, men

vendte saa tilbage til Militærvæsenet, idet han 1656 blev Kom

mandant i Hamborg. I 1658 blev han efter lange Forhandlinger

naturaliseret som dansk adelig, udnævntes til Generalløjtnant og

Oberst for Dronningens Livregiment og fik Løfte om et stort Len

til Lønning. Efter yderligere Forhandlinger blev Forleningen

Riberhus og Møgeltønder; han fik disse Len frit, og 1659 be

stemtes det endog, at hans Hustru efter hans Død skulde have

dem, saa længe hun var ugift, og deres ældste Søn efter hende,

saafremt hun indgiic nyt Ægteskab. I Januar 1658 var Schack

tillige blevet Medlem af det oprettede Krigsraad.

Under Københavns Belejring erhvervede han sig et berømt Navn.

Han blev udnævnt til Guvernør i den belejrede Hovedstad og Æren

for Forsvarets Organisation og den heltemodige Mod

stand maa sikkert i ikke ringe Grad tillægges ham.

Efter Freden blev Schack den faktiske Chef

for hele den danske Hær, og tilmed fra

August 1660 Medlem af Rigsraadet. I No

vember s. A. blev han udnævnt til Rigs

feltherre, Præsident i Krigskollegiet og

Medlem af Statskollegiet. Paa Riber

hus og Møgeltønder Len fik han et

nyt Livsbrev i Jan. 1661 og blev til

lige Stiftsbefalingsmand over Ribe

Stift; disse Embeder beholdt han

til 1674, da han afløstes af sin Søn

Otto Diderik Schack; fra 1661—63

var han desuden inspektionsha

vende over Lundenæs Amt. An

dre Æresbevisninger og Stillin

ger tilfaldt ham i den følgende

Tid, idet han blev Ridder af Ele

fanten i Okt. 1668, Medlem af Ge-

heimekonseillet 1670, udnævnt til

Greve 25. Maj 1671 og Danebrogs-

ridder i Okt. s. A.

Schack var under alt dette blevet

en stor Godsbesidder i Danmark. Mø

geltønder, som han hidtil havde haft

som Len, fik han 1661 udlagt som Ejen

dom i Vederlag for sine Forstrækninger til

Kronen. I Slesvig Len købte han 1664 Gram

Gods af Christopher Rantzau. Hertil kom senere

en stor Erhvervelse paa Sjælland. Han havde opkøbt

nogle Fordringer paa Kronen som nogle Borgermænd

sad inde med, og derved erhvervet deres Pantegods i

Københavns Amt. Da nu Kronen ønskede at indløse dette, kastede

han sit Blik paa Gisselfeldt, som Kronen havde inddraget efter

Cai Lykkes Fald. En Overenskomst kom i Stand 1670, hvorved

Schack foruden at opgive det nævnte Pantegods tilmageskiftede

Kronen Strøgods paa Fyen og til Gengæld fik Gisselfeldt over

draget. Endnu samme Aar overførte han det dog til sin Sviger

søn, Oberstløjtnant Ditlev Rumohr, men fik det tilbage Aaret

efter. Saavel paa Gisselfeld som paa Møgeltønder Gods nedlagde

Schack hensynsløst meget Jordegods for at udvide Hovedgaardene;

stor Interesse viste han ogsaa Fiskeriet. Men i alt Fald Gissel

feldt Gods gik i hans Tid stærkt tilbage.

Han byggede 1666 den saakaldte „Schackske Gaard“ paa Hjør

net af Slotsholmsgade og Christiansgade, af hvilken endnu Sand

stensportalen er bevaret (se Beskrivelsen Side 448 og 449).

Hans Schack døde 27. Febr. 1676, og bisattes med stor Pragt i

Trinitatis Kirke.

Greve Christian Lerche (se Billedet Side 453),

Overkrigssekretær, Godsejer, født 15. Juni 1692 som Søn af Ge-

hejmeraad Vincents Lerche. Han blev altsaa voksen, da Dan

mark indvikledes i den store nordiske Krig, og det var derfor

naturligt, at han valgte Soldaterstanden. Som Søn af en rig og

ved Hove velset Slægt gjorde han hurtig Karriere. I Slaget ved

Gadebusch 1712 var han Generaladjudant hos Hærens øverstbe

falende, General Scliolten, og blev derefter Kaptajn i Fodgarden,

men 1716 skiftede han Vaaben og blev forsat til holstenske Ryt

terregiment som Oberstløjtnant. Strax efter Fredslutningen 1720

tog han Afsked med Obersts Karakter for at uddanne sig videre

i fremmede Hære og skal bl. a. have tjent paa Sicilien. I den

danske Hær kom han dog ikke mere til at beklæde nogen aktiv

Stilling, men tog siden i en lang Aarrække Del i dens Styrelse.

1731 blev han nemlig titulær Generalmajor og Deputeret i Land-

etatens Generalkommissariat, og efter 1739 at være forfremmet

til Generalløjtnant udnævntes han kort efter Frederik V’s Tron

bestigelse 1746 til General til Hest og Overkrigssekretær. 1753

tog han Afsked af Helbredshensyn. 1734 var han bleven Ridder

af Danebrog, 1748 af Elefanten, 1750 af l ’union parfaite; 1752

havde han faaet Rang med Geheimeraader i Ivonseillet.

Ved Arv og heldige Godshandler var Lerche bleven en meget

rig Mand. Allerede 1735 havde Faderen overladt ham sine jyske

Gaarde Rugaard, Lerohenfeld og Hessel; 1742 arvede han Baro

niet Rosendal i N orge; men i Løbet af faa Aar solgte han alle

disse Ejendomme for at erhverve andre paa Sjælland.

1742 købte han Østrupgaard med saa at sige hele

det daværende Kalundborg Amt: 7 Herregaarde,

13 Kirker, store Skove o. s. v., ialt henimod

4400 Tdr. Hartkorn. Kun et af Landets

Grevskaber (Frijsenborg) kunde maale

sig med dette Gods, og 1751 blev

Lerche da ogsaa optagen i Greve-

standen. Han oprettede dog intet

Lensgrevskab, som, da han ikke

havde Livsarvinger, efter hans

Død vilde falde til Kronen, men

et Stamhus, til hvilket andre

Linier af den Lercheske Slægt

havde Successionsret. Paa Ho

vedsædet, som han gav Navnet

„Lerchenborg“ byggede han en

pragtfuld Hovedbygning og an

lagde en tilsvarende Park, lig e

som han i det hele paa Godset

foretog omfattende Byggearbejder

og andre Forbedringer. I Køben

havn købte Lerche sig et Palæ

paa Slotsholmen, den saakaldte „Ler-

ches Gaard“ (en af de nuværende

Ministerialbygninger).

Lerche giftede sig 1744 med Amalie

Margrethe Christiane Caroline Grevinde

Leiningen-Westerburg (f. 2%> 1713, f

1800),

Datter af Georg Carl Ludvig, Rigsgreve Leiningen-

Westerburg og Margrethe, f. Komtesse Danneskjold-

Laurvigen. Hun blev 1753 Dame de l’union parfaite.

Lerche døde e/'i

1757, og Palæet paa Slotsholmen blev

som en Del af Grevskabet Lerchenborg i den følgende Tid lejet

ud til forskellige inden Staten 1805 tilbagekøbte Ejendommen til

Brug for Administrationen og den anvendes endnu som Ministerial-

bygning (se Beskrivelsen Side 448 og 449).

Ivar Rosenkrantz (se Billedet Side 453)

fødtes 1674 som Søn af Gelieimeraad Erik Rosenkrantz til Rosen

holm og Margrethe Krabbe til Vemmetofte. Faderen døde, da han

var 7 Aar, men han synes at liave faaet en meget omhyggelig

Opdragelse og en god Undervisning. 1698 blev han efter Hjem

komsten fra en Udenlandsrejse udnævnt til Kammerjunker hos

Prinsesse Sophie Hedevig; men det skulde dog ikke blive Hof

mandsbanen, han kom til at gaa.

Allerede i Aaret 1700 udnævntes han til Afsending hos Carl XII

og 1702 kom han som Statsafsending til England, hvor han vir

kede til 1705, hvorefter han ledsagede Kong Frederik IV paa

paa hans Italiensrejse 1708—09 som Hofmarskal, og var derefter

atter i flere Aar (indtil 1714) Statsafsending i England. Siden

1709 havde han været Amtmand i Københavns Amt, men først

fra 1716 tillod Forholdene ham at give sig af med denne Stilling.

Fra 1716—23 var han Formand for Politi- og Kommercekollegiet.

I Aaret 1709 var han bleven Ridder af Danebrog og 1717 fik han

Gehejmeraadstitel. Men i 1723 indtraf der en Forandring i hans

Stilling, der ganske sikkert ikke var efter hans Hoved; han blev

gjort til Stiftamtmand i Viborg.

Kong C hristian VI.

Se Teksten Side 450.

460