224 / 304
med den højeste Domsmagt. Dette skete først Aaret efter. —
Paa Grund af den Rolle, Hannibal Sehested havde spillet, er
det rimeligt først at
omtale den Gren af
Forvaltningen,
han
kom til at lede. Først
og fremmest opnaaede
han, at Rentekamme
ret blev uafhængigt
af Kancelliet, og det
blev bestemt, at en
Mængde Sager af væ
sentlig finansiel Ka
rakter nu skulde eks
pederes i Rentekam
meret. Den 18. Novbr.
udfærdigedes Instruk
serne. Af de egentlige
Kollegieembedsmænd,
Assessorerne, skulde
Halvdelen være ade
lige, Halvdelen borger
lige, men Instruksens
Hovedindhold var na
turligvis det, at den
fastlagde Rammerne
for Fremtidens Arbej
de. Det bestemtes, at
Rentekammeret skul
de have hele Rigets
Finanser — undtagen
Øresundstolden, som jo
var Kongens private
Indtægt — under sig.
Da det krævedes, at
nogle af Embedsmæn-
dene
skulde
være
hjemme i Dansk, an
dre i Tysk, er det sik
kert Meningen, at og-
saa Hertugdømmerne
i finansiel Henseende
skulde ligge under Rentekammeret. Og Maalet skulde være en
virkelig Oversigt over Statens Status. Paa Dag og Time skulde
Kollegieembedsmændene være i Stand til at opstille et Balance-
regnskab,
og hver
Maaned skulde de til
Kongen indsende et
Ekstraktregnskab og
ved Aarets Slutning
„et rigtigt Overslag“
over begge Rigers Til
stand. Der kan ingen
Tvivl være om, at det
i det store og hele er
Hannibal Sehested,
der er Manden for
denne Instruks, men
helt originalt er Ar
bejdet ikke. Han har
haft østrigske og navn
lig svenske Forbilleder
for Øje. Men det af
gørende er, at der
gennem den Arbejds
plan, som Instruksen
indeholder, var skabt
større Muligheder for
en forbedret og over
skuelig Ordning inden
for Styrelsen af Rigets
Finanser. Og meget værdifuldt Arbejde blev gjort i de første Aar
efter Rentekammerets Reorganisation. Af særlig Betydning blev
Oprettelsen af Bogholderiet, som bl. a. førte Hovedbogen, hvor
enhver, som havde et Mellemværende med Staten, fik sin Debet-
og Kreditside, saa at man ti) enhver Tid havde Oversigt over det.
Da der endvidere førtes en Balancebog og en Tabs- og Vindings
bog, kunde man til
enhver Tid opstille
Statens Balance, selv
om det naturligvis
kun var en ren Tal
balance. Denne mere
sikre Oversigt over
Statens Finansforhold
gav et alt andet end
lyst Billede. Under
skuddet var stadig
stigende, og Indtæg
terne stadig dalende.
For at skaffe Balance
mellem Indtægter og
Udgifter maatte Ud
gifterne skrives ned,
da Indtægterne ikke
kunde forøges paa
Grund af den almin
delige Fattigdom efter
den hærgende Krig.
Kilderne giver ingen
Muligheder for
at
følge dette Arbejde
i Enkeltheder. Det
fremgaar dog tydeligt
nok, at Hannibal er
Sjælen i dette Arbejde,
og at de Midler, ved
Hjælp af hvilke han
haabede at naa Ba
lance var en kraftig
Reduktion af Hæren,
Udlæg af Krongodser
og en almindelig Be
skatning paa Grund
lag af en ny Matrikel.
At han samlig havde
sin
Opmærksomhed
henvendt paa Militærudgifterne, kan ikke undre, naar man hører,
at disse udgjorde 920.927 Rdlr. (paa samme Tid udgjorde Statens
samlede Indtægter 900.000 Rdlr.). Overfor Krigskollegiets Modstand
lykkedes det her Han
nibal Sehested at gen
nemføre en meget be
tydelig Reduktion. I
det hele var Hannibal
Sehested den bærende
Kraft indenfor Rente
kammeret, og det var
derfor til stor Skade
for Arbejdet, at han i
sin Chefstid (1660—66)
ofte foretog vidtløf
tige diplomatiske Rej
ser. Paa en saadan
døde han i Paris i
Efteraaret 1666, og
snart bredte Forfald
og Slendrian sig igen
indenfor Rentekam
meret., og hermed gik
den centrale Stilling,
det havde haft i Sehe-
steds Tid, tabt, skønt
hans Eftermand blev en
af Kongens Yndlinge,
K r is to f fe r Gab el.
Næsten lige saa tidligt som Rentekammeret blev Krigskollegiet
reorganiseret. Det første Møde holdtes d. 26. Novbr. 1660, men
uden at man dog endnu havde nogen Instruks. Kort efter mod
tog dog Kollegiet fra Kongen en Opfordring til at udarbejde For-
Den Storm ske Gaard: Stukloft (uden det oprin d elige P lafondsbillede)
I D om æ neforvaltningens K ontor.
Den Storm ske Gaard: D el af L oftsm aleri 1 Sundhedsm inisteriet.
Udsnit af det kuppelbæ rende Parti m ed leg en d e Genier.
Se T eksten Side 451.
464