Da Fr. IV døde kaldte den unge Konge, Christian VI, ham
imidlertid straks tilbage og gav ham Sæde i Konseillet, foruden
at han gjorde ham til Ridder af Elefanten og satte ham i Spidsen
baade for det danske og tyske Kancelli, saaledes at han havde
en Storkanslers Virkeomraade, uden dog at have den høje Titel.
Ved Siden deraf fik han Overtilsyn med Kronprinsens Opdragelse.
Rosenkrantz medbragte fra sin tidligere diplomatiske Virksom
hed Kundskaber paa dette Omraade, der maatte have Betydning
for ham, da han nu som Oversekretær i tyske Kancelli tillige
blev Udenrigsminister, og han havde desuden i sine andre Em
beder vundet godt Kendskab til Landets Forhold i flere Retninger;
han var ogsaa samvittighedsfuld i sin Embedsførelse. Som Uden
rigsminister var han afgjort mere fremtrædende end hans For
gængere i den senere Tid havde været, og i sin Udenrigspolitik
Nr. 190), af hvilke han betalte 155 Rdl. i Grundtakst. Han er
vistnok ogsaa identisk med den Knud Pedersen, hvis Lejevaanin-
ger og iboede Huse i Vognmandsgaden Nr. 1G5 i samme Kvarter
omtales i samme Grundtakst. Han var den Gang endnu islandsk
Underkøbmand, 1694 var han ifølge et Indkvarteringsmandtal
Ejer af Matr. 116 i Købmagergade Kvarter og Nr. 190 i Rosen
borg Kvarter (altsaa de samme Ejendomme i Rosenborg Kvarter
som i 1689), men 1701 er han Ejer af Strand Kvarter Matr. Nr.
96 og Vester Kvarter Matr. Nr. 134. Desuden ejede han en
Gaard bag Børsen paa Slotsholmen, som han solgte til Kammer-
raad Jean Mathias Leers, der igen afhændede den til Kongen,
som
19/12
1717 fritog den for Grundskat, Lygte- og Sprøjteskat.
Knud Pedersen Storm døde kun 42 Aar gammel 1704 og blev be
gravet 31/io i Vigants Grav i Holmens Kirke, men hans Enke købte
K ancellibygningen: H vælvet Rum til højre for Portgennem kørselen (oprindelig Arkivrum) nu Finanshovedkassen.
mødtes han godt med Kongen i at søge et venskabeligt Forhold
til Sverige og ikke mindre i den Politik, der førte til Trakta
terne med Østerrig og Rusland i 1732, som skaffede nye Garan
tier for Slesvigs Besiddelse.
Imidlertid undergravedes hans Stilling til Kongen, som 1735
lod ham afgive sine Embeder som Chef for begge Kancellierne
og i 1740 fik han pludselig sin Afsked fra sine øvrige Embeder
med en Pension paa 5000 Rdl., som Kongen et Par Aar efter
forhøjede med 1000 Rdl.
Rosenkrantz havde efter sin Fader arvet Rosenholm, og senere
(1735) købte han Rygaard og Aaret efter Egholm, begge Godser
paa Sjælland. Da han fik sin Afsked, forlod han København og
boede paa sine Godser, mest paa Rosenholm.
Rosenkrantz døde 13. Novbr. 1745. Han var 2 Gange gift og
havde i sit andet Ægteskab 5 Børn, 3 Sønner og 2 Døtre. Hans
Enke, Charlotte Amalie, f. Skeel, som fik Ordenen de la fidelité,
døde 1763.
Knud Pedersen Storm
var født ved Aar 1662 og maa have været en meget driftig Mand,
der ejede flere Ejendomme i Byen. I Grundtaksten for 1689 op
føres han som Ejer af 3 Vaaninger i Slippen (Rosenborg Kvarter
Supplem ent til „Før og N u1'. 1927.
461
2% 1705 for 250 Rdl. en Begravelse i Trinitatis Kirke og førte
samme Dag sin Mands Lig derover. Hun hed Johanne Sørens
datter og var sikkert en Søster til Raadmand Christen Sørensen,
der blev nedsat i samme Begravelse. Deres Ægteskab var barn
løst og af den Grund gjorde de i 1688 gensidig Testamente, ved
hvilken Lejlighed de islandske Købmænd Peder Riegelsen og And.
Larsen Bech var Vidner. Storms Enke døde 1718 og blev 18. Juli
nedsat i Begravelsen i Trinitatis Kirke. I samme var 1705 Peder
Jensen Storm begravet, og han er sikkert Knud Pedersen Storms
Fader og har vel været bosiddende i København i hvert Fald
paa sine gamle Dage. At Knud Storm har været en solid og
anset Mand kan ogsaa ses af, at han i 1704 havde paataget sig
Værgemaalet. for Marie Stuve, der var Datter af Formanden for
Stadens 32 Mænd Barthold Stuve d. æ. Efter sin Moder havde
hun arvet 500 Sldr. og sikkert et langt større Beløb efter Fade
ren, der ejede flere Ejendomme i Byen. Et saadant Værgemaal
blev kun betroet stabile Mænd. Da Knud Storms Fader blev
nedsat i Begravelsen i Trinitatis Kirke blev der ogsaa betalt 10
Rdl., medens den almindelige Takst var 4 Rdl., og der var kun
tre, hvem der i samme Maaned betaltes mere, nemlig foruden for
Storm for Ritmester Christian Giedde, der var Adelsmand, 30 Rdl.,
og Rektoren ved Metropolitanskolen, den 42aarige Magister Søren