218 / 304
1 Aaret 1908 vedtoges en Lov om Opførelse og Omdannelse af
Bygninger til Rigsarkivet, samt om Tilvejebringelse af fornødne
Lokaler paa Slotsholmen til Brug for Ministerierne. Den sidste
Opgave gjaldt navnlig Kultusministeriet, der — efter i lange
Tider at have holdt til i det Wurtembergske Palæ, kom til at
fraflytte dette og 1910 rykkede ind i Hovedfløjen af den af
v, Platen i Begyndelsen af 18. Aarh, i romersk Palæstil opførte
S ta ld m e s te r g a a r d , efter at dennes Indre havde gennemgaaet
en indgribende Omdannelse.
Ogsaa en anden ærværdig Bygning fra Enevældens Barndom
blev taget i Brug paa ny Maade, idet F r e d e r ik IIP B ib lio
t e k s b y g n in g , — i sin Tid opført af Albertus Mathiesen, tillige
med dens senere Forlængelse mod Vest ned mod Tøjhusbygningen
lige Arbejder, samt det samme Aar oprettede Landbrugsministerium,
der hidtil havde haft Plads i Kommunikationsbygningen og den
Stormske Gaard, hvor til Gengæld det 1924 oprettede Social-Mi-
nisterium, nu Sundhedsministeriet, flyttede ind. Hertil flyttedes
ogsaa Statistisk Departement fra den Schackske Gaard.
Med Flugten fra Slotsholmen, endsige længere ud, er det nu
forbi -— i al Fald foreløbig. Slotsholmen har praktisk talt samlet
alle Regeringskontorerne. Her er nu ogsaa Rigsdagen til Huse
og Højesteret og her er Kongens Repræsentationslokaler.
Slotsholmen er med sine mange Bygninger — store og smaa
— i enestaaende Grad et Riges officielle, repræsentative Udtryk.
Med sine mange historiske Minder paa godt og ondt, med sine
talrige Bygningsværker, ligefra Absalons Borg til den sidst op-
E ot. E lfelt.
K ancellibygningen: Ind en rigsm inisteriets Sal (opr. R entekam m erets K ollegiesal), som findes i Fløjen m od Syd.
L oftsm aleriet ses paa næste Side,
•
— blev overladt til Brug for Rigsarkivet. 1909 paabegyndtes en
total Ombygning af den tidligere Biblioteksbygning under Le>
delse af Arkitekt Ludvig Andersen. Det var her Frederik III’s
gamle Bygning — oprindelig bygget til at rumme Kanoner i det
hvælvede nederste Stokværk, Kongens Bibliothek paa første Sal
og Kunstkammer paa anden Sal — det gik stærkt ud over, med
Gennembrydning af en Del af den hvælvede Stue og Anbringelse
af Ekstravinduer. Sidst men ikke mindst gik det ud over Fre
derik IILs store, statelige Bibliothekssal.
Samtidig foretoges Forandringer i den nordlige Del af Proviant
husfløjen, der i sin Tid var bleven overladt Arkivet, ligesom I. C.
Ernst’s gamle Arkivhus fik paabygget en Etage.
Mest bemærkelsesværdigt er det dog, at man — for første
Gang siden Frederik IV’s Dage — har bygget helt af nyt til
Brug for Centraladministrationen. I Aarene 1928—24 opførtes af
kgl. Bygningsinspektør Thorv. Jørgensen den store B y g n in g
bag det W u r tem b e r g sk e P a læ , i stilistisk Tilslutning til
dette og Sidefløjen og saaledes, at disse tre Bygninger tilsammen
omslutter en til de tre Sider lukket Gaard med ensartet stemte
Fagader, Her anbragtes i den nærmest følgende Tid de to 1901
oprettede Ministerier: Handelsministeriet og Ministeriet for offent-
førte Administrationsbygning, repræsenterer Slotsholmen tillige et
monumentalt Udsnit af Danmarks Historie,
Vilh. Lorenzen.
Kong Christian V
havde med Dronning Charlotte Amalie 5 Børn, den senere F r e
d e r ik IV, f, 1671, samt ydermere 3 Sønner og 1 Datter. Sam
tidig havde Kongen (fra 1671) med sin Elskerinde, Sophie-Amalie
Moth, 5 Børn, hvoraf 2 spillede en historisk Rolle.
C h r istia n G y ld e n lø v e , død allerede 1703, 31 Aar gammel
som Feltmarskal. Han blev Stamfader til Slægten Danneskjold-
Samsø.
U lr ik C h r is tia n G y ld e n lø v e , død 1719, som General-Admi
ral (Billed Side 453).
Kong Frederik IV
havde med Dronning Louise (død 1720) 2 Børn, den senere C hri
s t ia n VI, f. 1699, og Prinsesse C h a r lo tte A m a lie .
Kongen ægtede efter Dronning Louises Død i 1720 sin Elsker
inde, A nna S o p h ie R e v en tlow , til hvem han forud, allerede i 8
å 9 Aar havde staaet i Forhold. Med hende havde han ingen Børn.
458