223 / 304
gav kun i meget ringe Grad et virkeligt Overblik over Statens
finansielle Stilling, thi dels var Opstillingen meget uoverskuelig,
og dels flød adskillige og delvis meget betydelige Indtægter, som
f. Eks. Øresundstolden, direkte i Kongens Privatkasse uden at
passere Rentekammeret og altsaa ogsaa uden at opføres paa Sta
tens Regnskab. En Vanskelighed for Rentekammeret var det og
saa, at det ikke havde noget eget Ekspeditionskontor, men
maatte benytte Danske Kancelli til sine Ekspeditioner. Der kunde
derved opstaa Gnidninger mellem de to Institutioner og deres
Chefer, Kansleren og
Rigshofmesteren, saa
meget lettere, som
der ikke var trukket
nogen skarp Grænse
mellem disse to Em-
bedsmænds Myndig
hed. — — Medens
der saaledes før 1660
fandtes en ret udvik
let civil Centraladmi
nistration, savnedes
en samlet Admini
stration for de mi
litære Etater. Der
fandtes ganske vist
en Rigsmarsk og en
Rigsadmiral, men in
gen af dem havde
noget Administrati
onskontor. Dette æn
dredes dog før 1660,
idet der i 1655 opret
tedes et Admiralitets
Collegium. Der op
rettedes et Kollegie-
raa.d paa 8 Personer,
hvoraf enhver havde
Ret til at stille Kor
slag til Flaadens For
bedring.
Endvidere
skulde Raadet have
sin
Opmærksomhed
henvendt paa, hvad
der kunde tjene til
Commerciens Frem
me. Raadets Beslut
ninger skulde indsen
des til Kongens Re
solution, og et Ønske
om, at Kollegiet skul
de være Højesteret i
maritime Sager, blev
afvist. Paa lignende
Maade gik det ined
Landhæren.
Under
den første Svenske
krigs Ulykker indsaa
alle, at ekstraordi
nære Foranstaltninger var nødvendige, og i Begyndelsen af
Aaret 1658 fik General Hans S ch a ck Ordre til at udarbejde
et Udkast til en Instruktion for et Krigskollegium, og en saa-
dan blev ogsaa udstedt, men i de første Par Aar kom Kollegiet
til at spille en meget ringe Rolle. Intet er bevaret til Belysning
af dets Historie, men da det igen træder frem i Lyset i Begyn
delsen af 1660, viser den Forhandlingsprotokol, som er bevaret,
at det nu var i Krigskollegiet — og ikke i Rigsraadet — at
Rigets vigtigste Sager drøftedes. Et enkelt Træk af Betydning
er det, at Kongen personlig leder Raadets Møder. Men efter Kri
gens Afslutning mindskes Raadets Betydning — ikke mindst iordi
de Spørgsmaal, der nu laa for, som Hærreduktion o. lign., ikke
kunde afgøres uden at spørge Rigsraadet og den kommende
Stænderforsamling.
Man ser altsaa, at dér, hvor Nødvendigheden fremtvang Ny
dannelser eller Forandringer, gik man over til en kollegial Ord
ning. Dette var ingenlunde tilfældigt, thi rundt omkring i Udlan
det var man gaaet over til denne Ordning, som ogsaa bød paa
mange Fordele, navnlig paa en grundigere Drøftelse og en mere
objektiv Afgørelse af Spørgsnmalene. Og netop med Hensyn her
til led den gamle Ordning af store Skavanker, som netop hen-
imod Periodens Slutning traadte stærkt frem. Særlig fremtrædende
var Mangelen paa Sagkundskab indenfor alle Grader. Langsom
hed og Usikkerhed i Forretningsgangen, desuden en stigende
Uorden indenfor Forvaltningens Kontorer, en Uorden og Slendrian,
som viste, at dansk Centraladministration var ved at gaa itu
indefra. Og saa kom
den store Omvæltning
med Stænderforsam
lingen i Efteraaret
1660, og med Omvælt
ningen traadte nye
Personligheder i For
grunden, blandt dem
maa her i første Ræk
ke nævnes H a n n i
b a l S e h e ste d . Han
havde hørt til „Svi
gersønnernes Kreds“,
idet han var gift med
Christian IV’s Datter
Christiane. Men han
havde brudt med
denne Kreds. Senere
kom det ogsaa til et
Brud mellem Hanni
bal Sehested og Fre
derik III, men Hanni
bal købte sig Kon
gens Fred og Tilgi
velse ved at afstaa
sine Godser. Udsonin
gen mellem ham og
Kongen blev varig,
skønt Hannibal Sehe
sted spillede en meget
tvetydig Rolle under
den anden Svenske
krig, idet han opholdt
sig i den svenske
Konges Lejr. Dog kan
intet Landsforrædderi
paavises, og han skab
te sig i Sverri g gode
Forbindelser, der var
ham værdifulde, da
han gennemførte Fre
den i København Maj
1660. Han befæstede
derved yderligere sin
Stilling i Kongens
Gunst. Ved selve Om
væltningen
spillede
han ingen afgørende
Rolle, men da Arve-
hyldningen havde fundet Sted, 18. Oktbr 1660, og Omvæltningen
dermed var fuldbyrdet, opfattede de nye Magthavere det somen af
de mest paatrængende Opgaver at omforme Centraladministrationen.
Og her kom Hannibal Sehested frem i første Række. Ved Fest
taflet havde han siddet øverst til Bords, og to Dage senere var
han med til at overføre Rigsraadets Arkiv til Kongens eget Kam
mer, hvilket faktisk betød, at Rigsraadet var sat ud af Spillet.
Faa Dage senere blev han udnævnt til Rigens Skatmester, Prai-
sident i Skatkammerkollegiet — saaledes kaldtes nu Rentekam
meret — og Assessor i Statskollegiet. Som Chef for dette nye
Regeringsorgan valgtes en af den gamle Tids Mænd, den tidligere
Rigshofmester J o k im G e r sd o r f, og en anden af den gamle
Tids Mænd, P e d e r R e e tz , udnævntes til Kansler og Prajsident
for Kancellikollegiet. Da i Løbet af Efteraaret baade Krigs- og
Admiralitetskollegiet organiseredes, var dermed de vigtigste
Kollegier oprettede. Som en Nødvendighed stod dog tilbage at
oprette en Højesteret, da Rigsraadet jo hidtil havde siddet inde
Trappeparti i K ancellibygningen.
468