227 / 304
men fler gik naturligvis nogen Tid, før de nye dygtige K ræfter
kunde naa at gøre sig gældende.
H ovedindtrykket af dansk Centraladm inistration i Tiden efter
1660 bliver da, a t der i Tiden um iddelbart efter 1660 gennem
førtes en Række udmærkede og nødvendige Reformer, som ogsaa
straks havde en fortrinlig Virkning, men allerede i Midten af
Tredserne bredte Slaphed og Uorden sig igen rundt om i Kolle
gierne. Nye Reformer, gennemført af en kraftig Haand, var igen
nødvendige. Manden, der skulde gennemføre dem, stod ogsaa rede.
Det var P e d e r S c h u m a c h e r , der netop i 1665 traad te i Kon
gens T jeneste som Kongens Kammersekretær, hvad der om trent
svarer til vore Dages K abinetssekretæ r; men allerede Aaret efter
fik han Foden indenfor danske Kancelli, idet det bestemtes, at
Geheimeetatssekretæren. Raadet beskæftigede sig særlig med
Udenrigspolitiken, og da danske Kancelli blev dets Ekspeditions
kontor, medførte dette, at de udenrigske Sager overflyttedes fra
tyske til danske Kancelli. I sidste Halvdel af 1670 kommer saa
nye Instrukser for de forskellige Kollegier, som Regel udarbejdede
af Schumacher. Fælles for disse Instrukser er navnlig to Ting.
Den kollegiale Ordning haandhæves skarpt, og Paabudet om Lige
vægt mellem de borgerlige og adelige Sekretæ rer understreges.
For Kancelliets Vedkommende maa bemærkes, at Instruksen læg
ger hele Indflydelsen hos Oversekretærerne. Schumacher var jo
selv Oversekretær i danske Kancelli —, idet disse alene har Ret
til, a t ekspedere og referere for Kongen. Kansleren, Kancelliets
Chef, blev derved nærmest en Topfigur. Dog skulde Præsidenterne
Det W urtem bergske Palæ (Lerches Gaard): H ovedfacade m od S lotsholm sgade.
Som det ses ved Samm enligning med Vitruvius Tegning paa foregaaende Side, er der paabygget en Etage paa den oprindelige Bygning;
dette skete i Aaret 1806, da Staten købte Ejendommen. (Se Teksten Side 453).
han visse Dage om Ugen skulde arbejde i Kancelliet med visse
Grupper af Sager. Men snart forstod han a t skatte sig Indflydelse
indenfor Kancelliets daglige Ekspedition, hvor han endog fik
gennem ført en Del nyttige Reformer. Men han, der slet ikke
havde nogen Embedsstilling indenfor Kancelliet, mødte stærk
Modstand. Følgen blev biet, at Schumacher fik fast Stilling inden
for Kancelliet, i det han 1668 blev udnævnt til Kancelliraad, og
A aret efter blev han ældste Oversekretær, og i Begyndelsen af
1669 blev han Assessor i Statskollegiet og Højesteret. Men Tiden
var ikke inde til store Reformer, saa længe Frederik III regerede
med Kristoffer Gabel som sin fortroligste Raadgiver. Derfor blev
Frederik IIPs Død og Gabels d erefter følgende Afskedigelse af
stor Betydning, th i den nye Konge, Christian V, samlede om sig
som sine nærmeste Venner tre Mænd, Kongens Halvbroder U lr ik
F r. G y ld e n lø v e , Statholderen i Hertugdømmerne F r e d e r i k
A h l e f e l d t og P e d e r S c h u m a c h e r , og dermed var Vejen
aaben for Reformerne. De tre Mænd arbejdede Haand i Haand,
men den, der trak det tungeste Læs, var Peder Schumacher. Det
første, der skete, var Oprettelsen af et virkeligt Geheimeraad,
der bestod af Rigets højeste Embedsmænd med Kongen selv som
Præsident. Schumacher selv blev Raadets Sekretær under Titlen
lede Kollegiemøderne og sørge for, at de blev ordentlig protokol
lerede. Saadanne Møder skulde holdes 2 à 3 Gange om Ugen.
E fter Instruksen fik danske Kancelli en udpræget Forrangsstilling,
idet de to Oversekretærer skulde modtage alle Supplikationer og
efter at have læst dem, sende dem, der hørte derhen, til de andre
Kollegier. Men dette, at Indflydelsen samledes hos en enkelt, thi
ganske vist var der to Oversekretærer i danske Kancelli, men
den anden kunde aldeles ikke gøre sig gældende overfor Schu
macher, gjorde, at der kom Orden og K raft i Kancelliets Arbejde.
Det samme var Tilfæ ldet med Rentekammeret. Den nye Instruks
beordrede, at der skulde udarbejdes Overslag og Aarsregnskaber,
og at Gælden efter Frederik III skulde gøres op. Endvidere ind
skærpedes Forbudet imod, at Kollegieembedsmænd paatog sig Leve
rancer til Staten. En særlig Betydning fik Generalprokurøren, der
skulde sørge for, at Regnskaberne rettidig kom ind og blev reviderede.
Dette var vel ikke altsammen nyt, men der sørgedes nu for,
at Instruksen blev fulgt.
Overfor de civile Kollegier indtager de m ilitæ re Kollegier en
tilbagetrukken Stilling. Størst Interesse nærede Schumacher for
Flaaden, og han fik udvirket en Ordre til, a t der hvert Aar
skulde bygges nogle nye Skibe.
467