231 / 304
dommeligt og betydningsfuldt er det, a t der kun peges paa sær
lige Grupper af Sager, der i særlig Grad havde Kongens Interesse
og derfor ordnedes gennem Kabinetsordrer, og at disse Sager var
de samme, som ogsaa i Struensees Tid var Genstand for Regerin
gens særlige Omsorg. Det gjaldt særlig Landbosagen, for hvilken
Kongen virkelig synes at have h aft Interesse, bl. a. kan nævnes,
at han ved en Kabinetsordre gav danske Kancelli Ordre til at af
give en B etænkning om, i hvilket Omfang Stavnsbaandet maatte
kunne ophæves. Men ogsaa Administrationens Ordning blev gen
tagne Gange forandret
ved K abinetsordrer, og
et enkelt n y t Kolle
gium blev endog opret
tet. Det var G eneral
land væsenskollegiet,
som i samme K abinets
ordre fik sit Arbejds-
omraade beskrevet.
Men iøvrigt fandtes
der indenfor Kollegi
erne selv en Kreds, der
indsaa Nødvendighe
den af Reformer og
adskillige blev ogsaa
gennemført, saaledes
at A rbejdet allerede
var indledet, da I. F.
S tr u e n s e e tr aad te til.
I Hovedtrækkene er
Struensees Historie
kendt af alle. Hvor
ledes han, den ukendte
Provinslæge, gennem
P rotektion opnaaede
Stillingen som Kon
gens Læge paa en stor
Udenlandsrejse. Det
lykkedes ham paa
denne Rejse a t vinde
stor personlig Indfly
delse paa Kongen —
vel ikke mindst fordi
Struensee som Læge
bedre end de fleste
andre forstod Kongens
Sjæ lstilstand.
E fter
H jemkomsten vedblev
han at være Livlæge
hos Kongen, og hans
Indflydelse fæstnedes i
Aarene 1769—-70. Som
bekendt lykkedes det
ham ogsaa i høj Grad at
vinde den unge Dron
ning, Caroline Mathil-
des, Hengivenhed, hvil
ket betød en Styrkelse
af hans Stilling. —
Som Statsm and var Struensee ikke fremragende. Hans Ideer var
i altfo r høj Grad prægede af almindelige og faste Teorier — skabt
af andre. Han var Tilhænger af den politiske Idékreds, hvis
historiske Betegnelse er bleven d e n o p l y s t e E n e v æ ld e , og
som rundt om blandt Fyrsterne havde sine Tilhængere. De be
tydeligste af dem var Frederik II af Prøjsen og K atharina II af
Rusland. Men Struensee havde kun i ringe Grad formaaet at op
fa tte disse Ideer selvstændigt. Der findes vel in tet Styrelses
princip, der kan siges a t være almengyldigt, og det lader sig
næppe gøre af ren spekulativ Vej at udfinde blot fælles G ru n d
p r i n c i p p e r for Styrelsen i alle Lande. Men dette forstod
Struensee ikke. Og da han havde sine Teorier i perfekt Orden,
ansaa han det for en overflødig Ulejlighed at studere det Folk,
han vilde styre, og de Forhold, han vilde reformere. Men havde
han saaledes som Statsmand sin snævre Begrænsning, var han dog
paa den anden Side en meget klog og navnlig en meget smidig
Mand, Uden nogen egentlig Evne til at vinde Venner forstod
han alligevel at knytte Mennesker til sig — som Regel, fordi de
mente at kunne benytte ham, men Forholdet blev næsten altid
det omvendte, at han benyttede dem. Og han kunde gøre dette,
uden a t det kom til Brud. Af særlig Betydning blev hans For
bindelse med to Mænd, Generalerne P. E. G a h le r og Grev
R a n tz a u A s c h e b e rg . Det var den sidste, der skaffede ham i
Forbindelse med Kongen, og begge tilhørte de en Kreds af Mili
tære, der befandt sig i Opposition til det herskende Styre med
Konseillet som Midtpunkt. I denne Kreds knyttede Struensee ad
skillige Forbindelser,
uden at det dog paa
nogen Maade kan si
ges, at han kom til
Magten som Fører for
et Parti. Hans Magt
stilling kom udeluk
kende til at bero paa
hans stedse stigende
Indflydelse hos Kon
gen og Dronningen. —
Af de to Mænd fik
Gahler langt den stør
ste Betydning. Maaske
Rantzau Ascheberg
har ydet sit Bidrag til
Udformningen af Stru
ensees politiske An
skuelser, men indenfor
den praktiske Reform
politik kom han ikke
til at spille nogen
Rolle.
Han egnede
sig heller ikke dertil.
Anderledes med Gah
ler. Skønt udpræget
M ilitær forstod han, at
Hæren m aatte lade sig
anvende efter politi
ske Synspunkter, og
han var derfor stæ rkt
interesseret baade i
alm indelig Politik og
civil Administration.
Han sad derfor paa
mange Punkter inde
med en E rfaring og
Kundskaber, der i
høj Grad kunde blive
nyttige for Struensee,
da hans Reformværk
begyndte.
Han har
da ogsaa mangfoldige
Gange raadspurgt
Gahler og tog altid
meget Hensyn til
hans Raad. I hvil
ken Grad Struensee
paa
Forhaand har
væ ret klar over, efter hvilke Hovedlinier han vilde arbejde,
kan ikke helt afgøres. I sit ypperlige Forsvarsskrift for Dom
stolen re tte r han som Forsvar for sin Handlemaade en Række
Angreb paa den Ordning, der bestod ved hans Tiltræden. Det er
navnlig dette, at man faktisk berøvede Kongen Indflydelse paa
Sagerne, idet man sørgede for, at han aldrig kom til at staa
overfor forskellige Anskuelser, mellem hvilke han kunde vælge,
men altid blev stillet overfor enstemmige Forslag, som det var
vanskeligt for ham at afgøre. Endvidere beskyldte Struensee
Administrationen for, a t den systematisk svækkede Kongens
Lyst til a t beskæftige sig med Regeringsanliggender ved at
træ tte ham med ganske mekanisk Arbejde, og man kvalte hans
Initiativ i Omsvøb og Betænkeligheder. I dette er der meget rig
tigt, men ogsaa nogen Overdrivelse. Og selv om det ikke er givet,
at Struensee har forstaaet alt dette k lart allerede i 1770, da
hans Magtperiode begynder, saa maa det dog siges, a t de Tan
ker, han her har gjort sig om Administrationens Stilling overfor
D et W iirtem bergske Palæ : Parti fra Forstuen til højre for Portgennem kørselen m ed T rappeopgang.
471