236 / 304
gamle Tids Mænd og navnlig hos Christian VII selv, og til Be
handling af Landbospørgsmaalene var o p rettet et sæ rligt Kolle
gium, Generallandvæsenskollegiet, men efter Struensees Opfattelse
var dette ikke tilfredsstillende, hverken i sin Sammensætning
eller Arbejdsmetode, og det blev d erefter ophævet 19. Novbr. 1770,
og i Stedet oprettedes en Generallandvæsenskommision, sammen
sat af udprægede Reform tilhængere og kun en meget sparsom
R epræsentation for Godsejerne. I øvrigt fik den samme Opgaver
og samme Kompetence som sin Forgænger. Men for Løsningen af
Landbospørgsmaalene fik Kongen ingen Betydning, da dens selv
stændige Tilværelse snart ophørte, idet Hovedmassen af dens
Forretninger overgik til Finanskollegiet.
Vi h ar om talt de store Forandringer med Hensyn til Admini
strationens ydre Rammer —• O prettelsen af nye Kollegier og Om
lægninger i Kollegiernes Ressorts, men hertil kom til at svare en
lige saa afgørende Æ ndring i deres indre O rganisation. Skønt
Struensee her mødte stæ rk Modstand indenfor Kollegierne, ly k
kedes det ham meget h u rtig t a t gennemføre de Æ ndringer, han
m ente nødvendige. Særlig stæ rk var Modstanden inden for
danske Kancelli. Hovedmændene for Modstanden var K ancelliets
to øverste Embedsmænd, B o lle L u x d o r p h og H e n r ik H ie lm
s t i e r n e . Da disse to Mænd i V irkeligheden paa Forhaand a f
viste enhver Tanke om Forandringer i Kancelliets Forretnings
gang, m aatte Struensee hurtig opgive H aabet om at komme til
Forstaaelse med de to Mænd om en Nyordning. H elt kunde han
dog ikke undvære sagkyndig Hjælp, og han fandt denne hos en
underordnet Embedsmand Georg Zoega. D erefter gik A rbejdet
rask fra Haanden, og snart var det nye Reglement fæ rdigt, Før
det blev indført, foretoges en Række Afskedigelser og d eraf føl
gende Nyudnævnelser. B landt de afskedigede var Hielmstierne.
D erefter sendte Struensee K ancelliet det nye Reglement, som
K ancelliet fik Befaling til at re tte sig efter. E fter dette blev
Kancelliet d elt i fire Departem enter, og angaaende D epartem en
ternes Forretningsom raade blev dette som hidtil bestem t efter
geografiske Delingslinier.
1. Departem ent fik Sjælland, Møen, Fyen og Bornholm,
2. Departem ent fik Jylland, Lolland-Falster og Langeland,
3. Departem ent fik de norske Sager, og
4. D epartem ent fik Island, Grønland og Kolonierne og endvidere
sam tlige Lenssager.
H vert af Departem enterne lededes af en Deputeret. Af saa-
danne var der altsaa fire, og disse udgjorde Kancelliets Kollegie-
forsamling, hvis Møder endvidere skulde overværes af General-
prokurøren, der skulde vaage over, at in te t fandt Sted, som var
i Strid med de gældende Love. Foruden Chefen var i hvert De
partem ent ansat en Kancellist, en Underkancellist og en Kopist.
Selve Sagernes Behandling foregik efter følgende R egler: Allo
indkomne Sager blev aabnede i Kollegiemøderne og derefter af
de Deputerede overgivne til deres Departem enter, hvor Sagen blev
journaliseret og forsynet med Oplysninger eller lign. ; derefter
blev Sagen refereret i Kollegierne af den Deputerede, under hvis
D epartem ent Sagen hørte. Kollegierne tra f derefter Beslutning,
og denne paaførtes Sagen af den Deputerede, som derefter lod
Sagen gaa tilbage til Kontoret til Ekspedition.
En ganske tilsvarende Omordning fandt Sted indenfor tyske
Kancelli — forøvrigt under mindre Modstand end i danske Kan
celli. Forklaringen ligger for en Del deri, at der ikke i tyske
Kancelli fandtes saa k raftige og udprægede Personligheder som
H ielmstierne og Luxdorph.
Derimod mødte Struensee stæ rk Modstand, da han ønskede at
omordne Marinens øverste Ledelse efter det sædvanlige Forbillede,
G eneralitetet. Chefen for Marineledelsen, v. Rømeling, delte ellers
paa mange Omraader Synspunkter med Struensee, men her kunde
han ikke følge ham. Og da Kongen udtalte Ønsket om at give
Adm iralitetskollegiet samme Form som G eneralitetet, svarede
Rømeling, at Kollegiet og dets Kontorer var paa en saa god Fod,
at Kollegierne fandt det farligt og betæ nkeligt at proponere
noget til Forandring. Overfor denne samlede Modstand kom
Struensee i Vanskelighed for a t finde Mænd, der med tilstræ kk e
lig A utoritet kunde gennemføre hans Planer. I denne V anskelig
hed fik han Hjælp hos Gähler, som mente at have to Mænd, der
kunde løse Opgaven; disse to Mænd var E tatsraad W illebrand
og Grev Haxthausen. De fik nu overdraget a t udarbejde et For
slag til Marinebestyrelsens O rganisation. E fter godt en Maaneds
Arbejde var Forslaget fæ rdigt. A rbejdet havde heller ikke væ ret
særlig vanskeligt, th i den nye P lan var i nøjeste Overensstem
melse med G eneralitetets O rganisation, altsaa en departem ental
Ordning med Deputerede som Chefer for de enkelte Departem en
ter. P lanen blev godkendt af Kongen d. 28. Marts 1771.
Den vanskeligste og tillige betydningsfuldeste Opgave, som
Struensee kom til a t staa overfor, var dog O rganisationen af
Finansforvaltningens Centralorgan, Finanskollegiet. De overordent
lig mangfoldige og forskelligartede Sager, som laa under dette
Kollegium, gjorde O rganisationen langt vanskeligere end Omord
ningen af Kancelliet. Som hans betydeligste M edarbejdere paa
d ette Omraade kan nævnes Gähler, H. A. Holstein, Botanikeren
Vedel og navnlig Struensees Broder C. A. Struensee. Den Orga
nisation, der omsider udformedes, var meget indviklet. Kollegiet
kom efter denne til a t bestaa af tre A fdelinger eller „Lag“,
Øverst stod 3 Deputerede, som i Forening udgjorde Finanskollegiet
og som til deres Raadiglied havde forskellige Kontorer. Andet „Lag“
bestod af 3 af hverandre uafhængige Rentekam re, et dansk, et
norsk og et tysk. Hver af disse Kamre var organiseret som et
Kollegium. Endelig bestod tred je Lag af de egentlige Rentekam -
merkontorer, hvor Bogholderi, Revision, B randforsikringssager
o. lign. fandt deres Behandling.
Denne Lagdeling var en Følge af Struensees Frygt for, a t de
øverste Embedsmænd skulde drukne i D etailler, idet det nemlig
var bestem t, at Finanskollegiet kun skulde beskæ ftige sig med de
betydeligere Sager, mens de mindre betydelige straks skulde gaa
til Rentekam rene og finde deres Afgørelse der. Vanskeligheden
laa im idlertid i paa Forhaand at drage en Grænse mellem de be
tydelige og m indre betydelige Sager. C. A. Struensee ønskede
derfor Delingslinien draget paa et andet Grundlag, idet han øn
skede fastslaaet som en Hovedregel, a t R entekam rene skulde fore
tage alt vedrørende Oppebørselen af Statens Indtægter, medens
Pengenes Anvendelse skulde være forbeholdt Finanskollegiet. Denne
P lan blev dog ikke fulgt. En anden Vanskelighed laa deri, a t
medens Sagernes Fordeling i Finanskollegiets D epartem enter skete
e fter saglige D elingslinier —> saaledes havde f. Eks. 3. D eparte
ment alle Sager vedrørende Landvæsenet — fordeltes Sagerne i
Rentekam rene efter geografiske Delingslinier. Disse Vanskelighe
der kom til at præge Institutionens Arbejder, og h ertil kom Riv
ninger mellem Kollegiets højeste Embedsmænd. Tanken om en
C entralstyrelse af Rigets Finansvæsen var udmæ rket, men dens
Gennemførelse var ikke heldig og bragte derfor ikke de Fordele,
man havde ventet. Det fik jo heller ikke Lejlighed til at gøre
mange E rfaringer.
Indenfor Kollegiernes Embedspersonale var Struensees Magt
periode en bevæget Tid, og han ta lte sikkert faa Venner b lan d t
dem — som han i det hele ikke vandt Venner. Og dog var de
fleste af Struensees alm indelige Bestemmelser med Hensyn til
Embedsstanden ypperlige og betegnede et virkeligt Frem skridt.
Naar han saaledes bestem te, a t kun Dygtighed skulde være af*
gørende ved Avancement helt op til de øverste Stillinger, aabne-
des der derved Muligheder for mange, for hvem saadanne Mulig
heder ikke tidligere havde eksisteret. Det lykkedes ham ogsaa
at skaffe en Række dygtige Mænd ind i Adm inistrationen. A t
han ogsaa benyttede Mænd, der stod hans Modstandere nær, vid
ner om, at det var Alvor med hans Ønske om a t skaffe Admini
strationen dygtige Embedsmænd. Men der var paa den anden
Side andre Forhold, som gør det forstaaeligt, a t Embedsstanden
som Helhed b etrag tet ikke nærede de venligste Følelser overfor
Struensee. Det er allerede om talt, at selve Omordningen inden
for Kollegierne mødte stæ rk Modstand inden for Embedsstanden.
Dertil kom navnlig to andre Ting: Usikkerheden og den Forringelse-
af Embedsmændenes økonomiske Kaar, som Struensee gennemførte.
U sikkerheden havde sin reelle Aarsag i de mange — og ofte vil*
kaarlige — Afskedigelser, som fandt Sted. Og det var kun en
ringe Trøst for en veltjent Embedsmand a t faa
1U
eller Vs af
Gagen i Pension, idet netop den faste Gage paa alle T rin var
forholdsvis ringe. Forholdet var nemlig det, a t navnlig for de
højere Embedsmænd bestod langt den største Del af Embedsind
tægten i Sportler. Gagen for Oversekretæ rerne i danske og tyske-
Kancelli var saaledes 2000 Rdl. foruden forskellige personlige
Tillæg, som f. Eks. for Bernstorffs Vedkommende beløb sig til
•1000 Rdl. Men hertil kom Sportlerne, som for danske Kancelli i
de 15 Aar fra 1756—70 gennemsnitlig udgjorde 30,000 Rdl. om
Aaret. Af dem udgjorde Oversekretærens Andel godt 17,000 om
Aaret. Af disse skulde han ganske vist afgive 2000 Rdl, til Over
476