237 / 304
sekretæ ren i tyske Kancelli, men da disse 2000 svarede til hans
faste Løn, beholdt han dog altsaa en Aarsindtægt paa 17,000 Rdl.
Omregnet til Nutidsmønt, og Pengenes større Værdi dengang, bli
ver hans Aarsindtægt c. 250.000 Kr. De lavere Embedsmænd havde
naturligvis langt ringere Indtægter, men Embedsmænd i Stillin
ger, der svarer til D epartem entchefer i vore Dage, havde dog en
Gage, der nu vilde beløbe sig fra 25—35,000 Kr. Derimod var
Gagerne meget smaa for det helt underordnede Personale. Kan
cellister, U nderkan
cellister og Kopister
havde henholdsvis 420,
180 og 150 Rdl. om
Aaret. I dette Løn
ningssystem skete der
en radikal Ændring,
idet Embedsmændenes
Andel i Sportlerne helt
bortfaldt, saaledes at
hele Embedsindtægten
bestod i fast Gage.
Gagerne blev ganske
vist som Regel noget
højere, end de tid li
gere havde været, men
de laa betydeligt la
vere end fast Gage
-j- Sportler. Egentlig
smaa blev Gagerne
ikke — fra 3000 Rdl.
og nedefter — men
som Helhed betød det
nye System en Forrin
gelse af Embedsstan
dens økonomiske Kaar.
P aa lignende Maade
virkede
Pensionsre
guleringen. Tidligere
havde man savnet en
fast Praksis for Pen
sionering af Embeds
mænd. Ofte m aatte
den nye Embedsmand
afgive en Del af sine
Indtægter til Pensio
nering af Forgænge
ren eller dennes Enke.
Dette blev nu afskaf
fet inden for Admini
strationen. Samtidig
med de nye Gagereg
lem enter blev det med
delt, at Staten overtog
den Del af Pensio
neringen, som hidtil
havde paahvilet Ern-
bedsmændene, men
sam tidig skete der en
k raftig Nedsættelse
af alle Pensioner paa
over 200 Rdl. End
videre blev det bestemt, at ingen Pensionist m aatte have lønnet
Arbejde, og a t Pension kun kunde nydes indenfor Landets Grænser.
Der kunde saaledes nok være skellig Grund til, atEmbedsmæn-
dene ikke betragtede Struensee som deres Ven. Alligevel blev
Budskabet om hans Fald 17. Jan. 1772 næppe modtaget med udelt
Glæde. Adskillige kunde vente at blive draget med i hans Fald,
og der var vel ogsaa de, der saa det meget gode, han havde skabt,
men der var sikkert endnu flere, der glædede sig ved Tanken om
at de gode gamle Dage nu vilde vende tilbage.
Alle kender den tragiske A fslutning paa Struensees Tilværelse.
Et andet tragisk Moment i Struensees Skæbne er, at hans V irk
somhed som praktisk Statsmand ikke fik Lov at staa sin Prøve.
Men det bør siges, a t der til Grund for Struensees Organisation
af den danske C entraladm inistration laa Idéer, som det først var
forbeholdt en senere Tid a t tilegne sig og gennemføre. Struensees
Virksomhed har ingenlunde været uden positiv Betydning for Udvik
lingen af vigtige Omraader inden for vort Lands samlede Udvikling.
De Mænd, der havde fæ ldet Struensee, og som nu selv tog Mag
ten, havde med Hensyn til Administrationens Organisation kun
det rent reaktionæ re Program at føre Tingenes Tilstand tilbage
til den Form, de havde før Struensees Tid. Og paa mange Om
raader skete det ogsaa. I det hele gjaldt det for de nye Magt
havere saa tydeligt som muligt at manifestere Forskellen fra den
tidligere Tilstand, der
paastodes at have hvi
let paa et ikke lovligt
Grundlag, til den Lov
lighedens og R etfæ r
dighedens Epoke, der
nu skulde oprinde, og
navnlig skulde der
ydes Sikkerhed for,
at ingen Enkeltmand
mere skulde blive i
Stand til at tilrive sig
Enemagten. Det vil i
V irkeligheden sige, at
man vilde skabe Ga
rantier for, at Kongen
ikke
overdrog sin
Magt til andre. Sær
lig overfor en Konge
som Christian VII,
kunde der jo ogsaa
være god Grund der
til. Da det nu var
saadan, a t Konseillet
før 1770 for den a l
mindelige Bevidsthed
havde staaet som et
Værn mod Enevolds
magtens Misbrug, laa
det nær at oprette en
lignende Institution.
Dette gjorde man og
saa allerede 13. Fe
bruar 1772 ved Op
rettelsen af det saa-
kaldte Gehejrneetats-
raad. Dettes Forret-
ningsomraade blev
større end Konseillets,
som kun havde be
skæ ftiget sig med Sa
ger fra Kancellierne,
samt med Udenrigs-
styrelsen, medens Ge-
hejm eetatsraadet der
imod skulde behandle
alle Statens samtlige
Anliggender, idet Kon
gen altidskulde træffe
Resolution i Statsraa-
det. Endnu større Be-
t ydning fik Statsr aadet
ved, at det blev en fast Regel, at Sagerne underkastedes en fore
løbig Behandling i et Statsraadsmøde, hvor Kongen ikke var til
Stede, og hvor man blev enige om Indstillingerne. Først da blev
de forelagt Kongen til Resolution i et nyt Statsraad.
G eheimeetatsraadet bestod saa længe som Enevælden, men til
Tider var dets Indflydelse meget ringe. Det blev Tilfældet alle
rede i de sidste Aar af Guldbergperioden, men efter Omvæltnin
gen i 1784, da Kronprinsen tog Magten, blev S tatsraadet igen
Styrelsens Centralpunkt. Der kom vel igen en Periode i Begyn
delsen af det 19. Aarhundrede, hvor Statsraadet skønt formelt
eksisterende dog faktisk var sat ud af Funktion, men efter de
store U lykker i Krigsaarene 1807—14 og efter den bitre Fred i
1814, vendte man igen tilbage til de gamle Tilstande.
Medens Statsraadets Stilling overfor Kongen i mange Henseen
der minder om Konseillets, var dets Stilling overfor Kollegierne
.¿-IS»,
l l i i i
- m
D et W iirtem bergske Palæ (Lerches Gaard): D ørparti 1 tofa gs Gemak i anden E tage.
K ontorchefsvæ relse 1 K rigsm inisteriet.
Se Teksten Side 455.
477