232 / 304
Kongen, tydeligt nok er ledende for hans Arbejde i Begyndelsen
af hans Magtperiode. Et Hovedformaal for ham var nemlig det
a t gøre Kongen til Styrelsens Centrum, og heri var han ganske
enig med Gåhier og Rantzau. At dette m aatte medføre en Æ n
dring af den øverste Adm inistration, var en Selvfølge, men hvor
ledes dette i Enkeltheder skulde ske, har vel næppe staaet h elt
k lart for Struensee. Men een Ting var dog givet: Hovedmodstan
den m aatte komme fra Konseillet. Og det var mod det, Hoved
angrebet m aatte rettes. Det var derfor en stor Sejr for Struensee,
da han den 15. Septbr.
1770 fik J. H. E. B e rn -
s t o r f f afskediget fra
sine Embeder. Den
nævnte Dag som Over
sekretæ r i tyske Kan
celli og Dagen efter
som Medlem af Kon
seillet, th i i ham
mistede det gamle
Regime sin betydelig
ste K raft. De andre
Kollegiechefer funge
rede ganske vist end
nu en kort Tid. Men
den 8. Decbr. afskedi
gedes Resten af Kon-
seillets Medlemmer, og
to Dage senere udtalte
Kongen i sin K abinets
ordre som sin Villie,
a t Konseillet var a f
skaffet og gav sam
tidig danske Kancelli
Ordre til at udfærdige
A fskedspatenter for
de tidligere Konseils-
medlemmer og Kol
legiechefer.
Der er im idlertid en
Ejendommelighed ved
denne Affære. E fter
Bernstorffs Afskedi
gelse synes det en kort
Tid at have væ ret
Magthavernes Ønske
at opretholde Konseil
let — om end i en
ændret Skikkelse.
Bernstorff blev saa-
ledes e rsta tte t af sin
nære Yen og Menings
fælle H. O. Schach,
sam tidig med, at
Konseillet forøgedes
med tre nye Medlem
mer, som alle afgjort
sluttede sig til den
nye Retning. Det var
Gåhier og Rantzau og V iceadm iral v. Rømeling. Dette nye Kon-
seil fik den 24. Septbr. Ordre til a t afgive en B etænkning om,
hvorledes et Geheimekonseil bedst kunde organiseres i en mo
narkisk Stat som den danske. Der fremkom forskellige Vota,
men in tet kom ud deraf, idet Konseillet som nævnt afskaffedes
den 10. Decbr. 1770. Og det paa en særlig højtidelig Maade,
idet det blev befalet danske og tyske Kancelli at affatte i
behørig Form to enslydende Akter paa henholdsvis Dansk og
Tysk og derefter nedlægge disse Akter i Kancelliernes Arkiv
som et Udtryk for de Anskuelser, der havde bevæget Kongen til
at afskaffe Konseillet.
H elt mente Struensee dog ikke at kunne undvære en Forsam
ling, der til en vis Grad svarede til Konseillet, og um iddelbart
efter dettes endelige Ophævelse udgik en Kabinetsordre, der be
ordrede sammenkaldt en „Konference“. Det synes, som om der
var tiltæ n k t denne Konference betydningsfulde Opgaver — dens
Medlemmer var alle Mænd fra de højeste sociale Lag og fra de
højeste Embedsstillinger — men dens Betydning blev kun ringe,
og allerede i Sommeren 1771 ophævedes den.
Med Konseillets Afskaffelse var den alvorligste H indring ryddet
af Vejen for det, der stod som Struensees vigtigste Form aal : at
gøre Kongens Kabinet til Styrelsens M idtpunkt. Der er ingen
Grund til at tvivle om, at han her har væ ret enig med Kongen,
men lige saa sikkert er det, at Struensee kun derigennem vandt
den fulde Magt over hele Adm inistrationen — hans Magt over
Kongen naturligvis forudsat — og altid var i Stand til at benytte
Kongens Initiativ.
Mæ rkeligt nok hav
de Struensee lige til
Decbr. 1770
ingen
Embedsstilling, b o rt
set fra, a t han var
Kongens Livlæge. Men
i Decbr. 1770 blev han
udnævnt til Maitre
des requêtes.
Som
saadan havde han til
Opgave a t aabne og
gennemgaa de Andra
gender, der indløb til
Kongen og d erefter re
ferere dem for denne.
Denne Stilling havde
h idtil væ ret lidet be
tydningsfuld, da disse
A ndragender til Kon
gen som Regel inde
holdt Bønner om Un
derstøttelser o. lign.
Men nu var Forholdet
anderledes; th i da Kol
legiernes
mundtlige
R eferater for Kongen
nu var bleven afløst af
skriftlige Forestillin
ger, blev det Struen
see, der overfor Kongen
kom til a t gøre Rede
for Forestillingerne.
Derved var hans S til
ling bleven af den stør
ste politiske Betyd
ning, og det var ikke
med U rette, at Bern
storff, da han hørte om
Udnævnelsen, udtalte,
a t Struensee derved
var bleven den eneste
M inister. Det var dog
ikke Struensee, men
K abinetssekretæ ren,
Andreas Schumacher,
der formulerede Kon
gens Svar. Dette For
hold vedvarede indtil
Marts 1771, daSchumacher udnævntes til D eputeret i danske
Kancelli,hvorefter Struensee ogsaaovertog Kabinetssekretæ rens
Forretninger, men uden at faa T itlen, men i Juli 1771 blev han
saa udnævnt til Geheimekabinetsm inister. Som saadan fik han en
overordentlig Myndighed, idet han, Struensee, alene fik Ret til at
udstede Kabinetsordrer — om end naturligvis i Kongens Navn.
Dermed er Kabinetsstyrelsen skabt, og den fik sin store Betydning
for Adm inistrationen, ved at K abinettet blev det Sted, hvor Kon
gen resolverede. Deri laa en betydningsfuld Forskel fra Fortiden.
T idligere havde Kongen altid resolveret i Nærværelse af en eller
flere høje Embedsmænd, nu resolverede han alene, i sit Kabinet.
Der var meget for Kongen utilfredsstillende i den gamle Ordning
med det mundtlige R eferat. Det var oftest en Umulighed for
Kongen at hævde sin Myndighed overfor Embedsmændene, som
naturligvis var langt bedre inde i Sagerne end Kongen kunde
være efter et k o rtfa ttet Foredrag. Følgen blev, a t Adm inistra
tionen faktisk fik en meget betydelig Myndighed. Et enkelt Kol-
Fot. „Før og N u“ ved E lfelt. _ ,
,
.
„ ,
„
,
D et W urtem bergske Palæ (L erches Gaard):
T rappeopgang fra P ortgen nem k ørselen .
472