229 / 304
Indenfor K ancellierne skete der, som nævnt, ikke store Foran
dringer. Danske og tyske Kancelli vedblev at bestaa jævnsides,
selv om de en Tid stod under fælles Ledelse. I 1680 bestod
K ancellikollegiet af 10 Medlemmer. Blandt dem kom K a s p e r
S c h ø ll e r til a t spille en frem trædende Rolle, navlig blev det
hans A rbejde at aabne de indkomne Supplikker. I det hele min
der hans Stilling meget om Griffenfelds i Begyndelsen af 70’erne.
Schøller
var
saaledes lige
som Griffen-
feld baade Ge-
heime- og
Kammersekre
tæ r.
E ndeligi 1703
gennemførtes
en radikal For
andring, idet
Kancellikolle -
giets
Møder
helt afskaffe
des, og saale
des
vedblev
det a t være
indtil 1730.
I den P e ri
ode, der her er
ta lt om, virke
de ved Siden
af de egentlige
Forvaltnings
org an ertalrig e
Kommissioner,
men man ved
ikke meget om
dem, og deres
Arbejde falder
jo ogsaa uden
for den eg en t
lige C entral
adm inistra
tion. Et andet
Forhold maa
im idlertid be
røres, det er
den sociale
Forskydning,
der, eftersom
Tiden gaar,
finder Sted
indenfor Cen
traladm in i
strationens
Embedskorps.
Som før om
ta lt, var det i
Tiden efter
1660 et Ønske
hos M agtha
verne a t skabe
social Lige
vægt mellem
adelige og borgerlige indenfor Kollegierne. En Tid lang var de
borgerlige endog i Flertal, men eftersom vi naar ned i det 18.
Aarhundrede, bliver de overordnede Stillinger i stedse stigende
Grad besat af Adelsmænd, ikke mindst indvandrede Tyskere.
Ved Christian Y I’s Tronbestigelse 1730 var saaledes blandt de
fleste Embedsmænd kun een Adelsmand ; 1746 var 10 af 22 og
1766 23 af 40 Adelsmænd. Men ellers er de to første Menneske
aldre af det 18. Aarhundrede en stille Tid indenfor Central
adm inistrationen. Ikke saaledes at forstaa, at der ingen lo ran -
dringer skete — th i vigtige Nydannelser fandt Sted, som vi
senere skal se det —, men det foregik jævnt og organisk, efter
som Udviklingen stillede sine Krav, og saaledes gik det, indtil
det store Uvejr brød løs under Struensee.
D et W iirtem bergske Palæ (Lerches Gaard): Sidefløj, set fra den tid ligere Have
Den af Griffenfeld grundla.gte Centraladm inistration havde
saaledes bestaaet sin Prøve; th i d e n var det, som stadig var
Kærnen i det hele System. Men naturligvis m aatte Nydannelser
komme og Æ ndringer m aatte ske, eftersom Forholdene ændredes
indenfor Landets aandelige og m aterielle Liv.
K arakteristisk for Griffenfelds Ordning var det, a t Forvaltnin
gen var sam let i faa Forvaltningsorganer, som fik en uhyre
Mængde me
get forskellig
artede Sager
under sig. De
Nydannelser,
der finder Sted
i det 18. Aar
hundrede, dan
nes da i Rege
len ogsaa paa
den Maade, at
et eller flere
Omraader in
denfor et af
de gamle Kol
legier udskil
les og kommer
til at danne et
nyt selvstæn
digt Kollegi
um. Det var
saaledes T il
fæ ldet med
Kommercekol-
legiet, der før
te en meget
om tum let T il
værelse, idet
det gentagne
Gange blev op
hævet for a t
ter senere a t
blive genop
rettet. Endelig
blev det dog
ophævet i1731,
men blev sam
me Aar ersta t
te t af et andet
med
samme
Formaal, nem
lig General-,
Landets-, Øko
nomi- og Kom-
mercekolle-
gium. Af min
dre Betydning
var det, at der
i 1711 oprette
des etG eneral-
postamt, som
havde Postvæ
senet under sig.
I nøje Sam
menhæng med
Kongens Sympati for Pietismen stod Oprettelsen af et helt nyt
Kollegium, Missionskollegiet 1714, der havde til Opgave at fremme
baade den indre og den ydre Mission. Under Pietismens endnu
stæ rkere Indflydelse under Christian VI oprettedes 1737 et Gene-
ralkirkeinspektionskollegium , der fik en meget stor Myndighed.
Det skulde saaledes haandhæve Kirkedisciplinen, det skulde holde
Øje baade med Præsternes Lære og Vandel og havde Censuren
over alle teologiske Skrifter.
En betydelig Forandring foregik efterhaanden med Rentekam
meret. Nye Kontorer oprettedes, men trods dette blev Arbejdet
alligevel for stort, saa a t en Række Sager udskiltes. Først og
fremmest alle Toldsager og Bestyrelsen af de oversøiske Besiddel
ser. Til Varetagelsen af disse Sager oprettedes 1760 Vestindisk-
469