225 / 304
Den Storm ske Gaard: Loftsm aleri i K ontorchefvæ relse i Sundhedsm inisteriet: „Venus
Se Teksten Side 452.
slag til en Instruks. A rbejdet tog ikke lang Tid, idet man nøjedes
med P unk t for Punkt a t afskrive Instruksen for det tilsvarende
svenske Kollegium, og
dette blev b ifaldet af
Kongen. Instruksen lød
paa, at K rigskollegiet
skulde have øverste Di
rektion og Inspektion
over alle Tropperne
indenfor Kongens Riger
og Lande. Endvidere
skulde Kollegiet være
øverste Krigsret, og det
skulde holde Møde tre
Gange om Ugen og om
fornødent oftere. En
delig skulde de m ilitæ re
Embedsmænd indenfor
Rigerne indsende Ind
beretninger til Kolle
giet, og d ette skulde
kræve Embedsmændene
til Regnskab, hvis de
forbrød sig. Men et er
Instruks og e t andet
Virkelighed.
Ganske
vist havde M ilitæ ret
spillet sin store Rolle
ved Omvæltningen, men
Officererne var sig og-
saa dette fuldt bevidst
— var heller ikke fri
for at mene, a t Arve-
herredømmet kun kun
de opretholdes ved deres
Hjælp, og de troede
derfor, a t de kunde
stille deres Krav. Men her forregnede de sig. Vi har allerede
set, hvorledes de i Spørgsmaalet om Hærreduktionen m aatte vige
for en Civilist som
Hannibal Sehested. Og
i Tiden efter 1661 synes
Kollegiet at smuldre
hen. —- — Om trent
sam tidig med Krigs
kollegiet oprettedes
Adm iralitetskollegiet.
Den betydeligste Mand
her er K o rt A d e le r;
Kollegiet havde 8 Med
lemmer, af hvilke stedse
to var handelskyndige.
Det fjerde Kollegium,
der efter 1660 blev re
organiseret, var Høje
steret. Det kom til at
bestaa af 25 Assessorer,
13 adelige og 12 bor
gerlige. Det havde in
gen Præsident, men i
den første Tid mødte
Kongen ret ofte til
M øderne; senere ind
skrænkedes hans V irk
somhed til, at han i
Tilfæ lde af Stemmelig
hed endelig afgjorde
Sagerne. løvrigt blev
i hele Enevoldstiden
R ettens Domme respek
terede af de skiftende
Konger, men Kongen
kunde til Tider gaa
uden om Retten, saaledes f. Eks. i Leonore Christines Sag.
Det gælder om de her nævnte fire Institutioner, a t de eksi
sterede før 1660. Noget nyt var derimod S t a t s k o l l e g i e t . Dets
Opgave var tredobbelt. Dels skulde det varetage Rigets udenrigs
politiske
Interesser,
dels være opmærksom
paa alt, som kunde
tjene Rigets Flor, Frem
vækst og Bestyrkelse
og endelig — og det
først og fremmest —
skal det stræbe efter at
styrke Suverænitetens
Bevarelse og Konge
husets Velfærd. Det
blev im idlertid særlig
indenrigske Sager, der
kom til at beskæftige
Kollegiet, medens uden
rigske Forhuld stadig
varetoges af tyske Kan
celli. Kollegiets første
Præ sident blev Jokim
Gersdorf, men da han
døde i 1661, blev han
efterfulgt af C h r i
s t i a n R a n t z a u , en
k raftig og betydelig
Personlighed.
D ette
kom Statskollegiet til
gode, og i Rantzaus
Tid havde det en be
tydelig Indflydelse, men
da han døde i 1663, gik
dot stæ rkt tilbage, og
efter den Tid blev ikke
et eneste storpolitisk
Spørgsmaal behandlet
i Kollegiet. Statskolle
giet var altsaa ikke blevet det øverste samlende Led i Styrelsen, som
nogle havde haabet paa. Mon fandtes et saadant Led? Ja, som
saadant fungerede Ge-
h e im e r a a d e t . En li
det talrig Kreds (5—6
Personer) af Kongens
fortroligste Raadgivere,
der sammen med Kon
gen drøftede Rigets
vigtigste Anliggender,
særlig de udenrigske
Anliggender, men man
ved iøvrigt meget lidt
om Geheimeraadets
Virksomhed. O prettel
sen af de nævnte Kol
legier, der alle — med
Undtagelse af Højeste
ret, havde deres egne
Ekspeditionskontorer —
betød en sta;rk Beskæ
ring af Kancelliernes
Myndighed. Stadig laa
dog mange af Rigets
vigtigste Sager under
dem. Mærkeligt nok
skete der meget faa
Ændringer i Kancelli
ets Forretningsgang.
Næsten alt vedblev at
gaa ved det gamle, og
det var ilde nok. De
adelige Sekretærer
manglede ofte baade
Sagkundskab og Dyg
tighed, og det var der-
Den Storm ske Gaard: Loftsm aleri i Sundhedsm inisteriet: „A urora“.
for af stor Betydning, at der nu aabnedes Adgang for borgerlige
til denne Stilling. 1 1661 udnævntes den første borgerlige Sekretær,
465