222 / 304
Glud, 11 Rdl. og 4 M. Det var ham om hvem det hedder, at
„hans liderlige Levned og Debauche forkorted hans Levned og
satte Skolen i slet Tilstand“.
T ræ k af d a n sk C e n tra la dm in is tra tio n s U d v ik lin g .
Ved Magister
Kr. Petersen.
Dansk Centraladministration har udviklet sig organisk lige fra
Midten af Middelalderen og op til vore Dage. Denne Udvikling
har i Hovedtrækkene formet sig som en stærk Vækst. Stedse er
i Tidernes Lob nye
Opgaver lagt ind un
der Administrationen,
og denne er Gang paa
Gang blevet stillet
over for nye Opgaver.
Dog er denne Vækst
ikke foregaaet jævnt.
Der har været Tider,
hvor voldsomme For
skydninger indenfor
Magtforholdene mel
lem Samfundets for
skellige Faktorer har
medført indgribende
Ændringer baade med
Hensyn til Admini
strationens Omraade
og Magt, idet de nye
Magthavere søgte at
afpasse Administra
tionen efter deres
Tarv. Dette var saa-
ledes Tilfældet ved
Enevældens Indførel
se i 1660, Struensees
Magtperiode, fra 1770
—1772 og Grundlovens
Indførelse 1849. De
Forandringer, som
fulgte af disse Be
givenheder, var dog
ikke saa afgørende,
at der kan tales om
et skarpt Brud med
Fortiden, thi stedse
byggedes der videre
paa det, der var.
Da Fremstillingen
i alt væsentlig kun
kommer til at om
fatte Tiden fra 1660
til nu, maa vi begyn
de med en kort Rede
gørelse for, paa hvil
ket Trin dansk Cen
traladministration
stod i den nærmeste Tid før 1660, for at det kan ses, hvor man efter
Begivenhederne i 1660 nøjedes med at udbygge det alt bestaaende,
og hvor der virkelig skabtes noget nyt. Selve den Forfatnings
ændring, der fandt Sted, var jo den, at Regeringsmyndigheden,
der hidtil havde været hos Kongen og Rigsraadet i Forening, nu
kom til at ligge alene i Kongens Haand. Rigsraadets Betydning
havde — foruden paa Kongevalgene — navnlig beroet paa dets
Andel i den lovgivende og dømmende Magt. Derimod havde
det kun i ringe Grad øvet Indflydelse paa den udøvende — admi
nistrative—Magt. Som Regel var der slet ingen direkte Forbindelse
mellem Rigsraadet og Administrationen. Vilde Rigsraadet indvirke
paa Administrationen, skete det gennem de saakaldte R ig s-
em b e d sm æ n d , af hvilke der fandtes fem: Kongens Kansler,
Rigshofmesteren, Rigskansleren, Rigsmarsken og Rigsadmiralen.
Foruden at være Mellemled mellem Kongen og Rigsraadet var de
tillige det øverste Led indenfor de forskellige Administrations
grene. Særlig Betydning fik derved Kansleren, idet han var Chef
for Kancelliet, som havde sin store Betydning ved at have en
meget stor Del afRigets
vigtigste Sager under sig, baade de
inden- ogudenrigske, og endvidere ved at være Rigets eneste
Ekspeditionskontor, hvorved de øvrige Forvaltningsorganer— saa-
ledes navnlig Rentekammeret — til en vis Grad blev afhængig
af Kancelliet. Arbejdet indenfor Kancelliet lededes af en Over
sekretær, hvis Stilling var meget betydningsfuld. Han fordelte Ar
bejdet blandt Sekretærerne, der alle var af adelig Stand, Kan-
celliherremænd kaldes de ofte, men desuden fungerede han ofte
som Vicekansler, idet han ofte ligesom Kansleren var Mellem
led mellem Rigsraadet og Kongen. — For at blive Sekretær kræ
vedes ingen særlig
Uddannelse, medens
man for at blive
Oversekretær skulde
have
en juridisk
statsretlig Uddannel
se, medens Kansleren
fra gamle Dage af
havde et mere teolo
gisk Tilsnit. Den sid
ste Kansler før Ene
vælden var K r iste n
T h om e se n
Se h e
ste d , en begavet og
sympatisk Personlig
hed med megen Sans
for videnskabelige og
navnlig religiøse Sys
ler, men hermed var
forbundet en vis Man
gel paa Kraft, Beslut
somhed og Initiativ
overfor praktiske
Ting. I mange Hen
seender var den sidste
Oversekretær inden
for Kancelliet, E rik
Kr a g, en Modsætning
til Kansleren, vilje
stærk og hensynsløs
som han var. Han fik
derfor ogsaa stor Ind
flydelse.
En Ejendommelig
hed ved Kancelliets
Forretningsgang var
det, at Arbejdet ikke
deltes efter saglige,
men efter topografi
ske Linier. Rimeligt
var det maaske at
sondre mellem dan
ske og tyske Kancel
li, men det egentlige
Monarki deltes igen
i en Række Provin
ser, Sjælland, Fyen,
Jylland, Norge osv. I Kancelliet førtes en Række Protokoller,
særlig de saakaldte „Registre og Tegneiser“, som indeholder
de udgaaede Kongebreve, og som er Hovedkilden til Danmark-
Norges indre Historie for den Tid. Men foruden disse førtes
der andre Serier af Protokoller. Naar der hidtil er talt om
Kancelliet, er ment danske Kancelli, men der fandtes allerede
da ogsaa et tysk Kancelli, som havde under sig dels Korre
spondancen med det vestlige og sydlige Udland og dels hele
den indre Styrelse af Sønderjylland og Holsten. Tyske Kancelli
forstod næsten hele Perioden igennem at bevare sin Uafhængig
hed af Danske Kancelli, men tilsammen dannede disse to Kancel
lier Hovedhjørnestenen i dansk Administration. Men der fandtes
andre Organer for denne, og da navnlig R e n te k a m m e r e t,
hvis vigtigste Arbejde bestod i at opstille Rigets Regnskab. Den
øverste Chef for Rentekammeret var Rigshofmesteren, Rigets for
nemste Embedsmand. Den daglige Ledelse af Arbejdet var hos
tre Rentemestere, der alle var adelige, og som havde at føre T il
syn med de talrige Renteskrivere. Det Regnskab, der opstilledes,
D ørparti i K ancellibygningen.
462