228 / 304
Endelig fik han genoprettet Kommercekollegiet. Gennem In
struksen for Kommercekollegiet gaar en tydelig m erkantilistisk
Tendens. Kommercekollegiet kom virkelig til at spille en betyd
ningsfuld Rolle. Som Assessorer i dette sad ogsaa en Række af
Datidens mest frem ragende Købmænd — blandt dem den be
rømte H a n s N a n s e n .
Som før nævnt spillede Statskollegiet efter 1663 en underordnet
Rolle, men under Christian V fik det igen en Blomstringstid. Det
var dog nu sjældent, at udenrigspolitiske Spørgsmaal blev det
forelagt, langt hyppigere var det Handels- og Industrispørgsmaalet,
som ofte havde væ ret til en foreløbig Behandling i Kommerce
kollegiet. I Statskollegiet som overalt fik nu ogsaa borgerlige
Adgang til Assessorpladserne. — —
Schumachers Statsmandsevner havde dog sin Begrænsning.
Han savnede virkelig Indsigt i finansielle Sager. Finansstyrelsen
blev da ogsaa det svage Punkt. Til sidst (1674) fik Griffenfeld
udvirket en kongelig Ordre, hvorefter der skulde nedsæ ttes en
Kommission, som det blev paalagt — paa Grund af Skatkammerets
slette Adm inistration — at opstille et Budget, hvor Udgifterne
stod i et rimeligt Forhold til Indtægterne. D ette at supplere
Administrationen med sagkyndige Kommissioner, var noget,
Griffenfeld ofte vendte tilbage til. Men paa eet Omraade følte
han sig sikker paa selv at sidde inde med den højeste Sagkund
skab — det var indenfor Kancelliet, og her blev hans Indflydelse
eneraadende — baade indenfor danske og tyske Kancelli. Ganske
vist holdtes der Kollegiemøder, saaledes at Instruksens Krav skete
Fyldest, men det hindrede ikke Griffenfelds Enevælde. Kun han
havde R eferat for Kongen af Sager fra begge Kancellierne, og
hans Magtfylde fik sit Udtryk deri, at han beklædtes med en
Række Embeder. I 1673 blev han Rigskansler, og i Forvejen var
han Kongens Kansler, Oversekretær, Kammersekretæ r og Geheime-
statssekretæ r. Endvidere havde han D irektionen af Højesteret og
endelig var han Leder af Statskollegiet, hvor han ikke blot skulde
proponere, hvad Kongen skriftlig eller mundtlig havde befalet
ham, men ogsaa, hvad han selv fandt raadeligt. Det lader sig
ikke næ gte, a t Styrelsen, mens Griffenfeld stod i sin højeste
Magtfylde, nærmede sig Kabinetsstyrelsen, men det er tvivlsom t —
eller maaske mere end tvivlsom t — om dette stod som Griffen
felds Maal. I de sidste P ar Aar optog Udenrigspolitikken ham
h elt (den skaanske Krig), det er rim eligt at antage, at Griffenfeld
under rolige Forhold var vendt tilbage til det Kollegiestyre, der
var sty rk et gennem hans egne Instrukser i 1670. Det er gennem
dem, han har indlagt sig sin store Fortjeneste af dansk C entral
adm inistration. Det er dem, der gør, at han kan kaldes dansk
C entraladm inistrations Skaber, selvom dot maa indrømmes, at
Hannibal Sehested gjorde et væ rdifuldt Forarbejde. Um iddelbart
efter Griffenfelds Fald udstedtes en ny Instruks for Kancelliet,
som vel paa mange Punkter falder sammen med den af 1670,
men som paa den anden Side igen tag er en Del af den Magt,
som Oversekretæ rerne havde taget. Saaledes skulde alle Bøn-
slcrifter for Frem tiden aabnes af Kongen alene, og al Forhand
ling med de fremmede Ministre skal gaa gennem Kongen og
underskrives af ham. Endelig genoprettes Kollegiestyret indenfor
K ancelliet — i de sidste Par Aar af Griffenfelds Styrelse var
ingen Kollegiemøder bleven holdt — under den nye Kansler,
Frederik Ahlefeldts Ledelse. En af Bestemmelserne fra Griffen
felds Tid blev dog staaende, idet Oversekretæren beholdt sin Ret
til at referere for Kongen, men dette R eferat, hvorved Vicekans-
leren og to K ancelliraader skal være nærværende, skal foregaa i
Geheimeraadet. Men ellers skete der ikke meget. For at S tats
kollegiet ophævedes, maa afgjort regnes for et Tab, det havde
netop under Griffenfelds Ledelse arbejdet udmærket. Im idlertid
lagde jo ogsaa Krigen, der fortsattes indtil 1679, Beslag paa alle
K ræ fter. Det kan lige nævnes, at netop under Krigen forsvandt
Krigskollegiet. Derimod blev der efter Krigen sat et sto rt Arbejde
ind paa Landets økonomiske Genrejsning. I Forbindelse hermed
staar en vigtig Reform indenfor Finansstyrelsen, idet hele Kasse
væsenet udskiltes fra R entekamm eret under en „Oberzahlmeister“.
Dermed var grundlagt den Finanshovedkasse, som b estaar den Dag
i Dag.
468