230 / 304
Guineisk Rente- sam t General-Toldkammer-Kollegiet. D ette Kol
legium fik efterhaanden alle Sager vedrørende Statens Told og
Konsumtionsvæsen under sig.
Oprettelsen af en Skattedirektion 1762 var en ny Aflastning for
Rentekammeret. Netop i dette Aar stod S taten overfor store
finansielle Vanskeligheder paa Grund af meget betydelige R ust
ninger, og man greb da til at udskrive en betydelig Ekstraskat,
og Adm inistrationen af denne blev overdraget til en O verskatte
direktion, som desuden fik den Opgave at samle Midler til et Fond
til uforudsete Udgifter. Denne nye Institution fik en stor Indfly
delse, ikke mindst, fordi H. C. S c h im m e lm a n n blev dens Leder.
Kongens Resolution — d. v. s. af Konseillet. D ette var en betyde
lig Udvidelse af Konseillets Magt, men det er tvivlsomt, om
Christian VII har h a ft Forstaaelsen deraf, th i sam tidig viste han
Lyst til at svække Konseillets Stilling ved at erklæ re, at medens
det frem tidig skulde være som hidtil, a t der om Mandagen skulde
holdes Konseildag for at drøfte de indre Anliggender, saa skulde
Konseillet ikke mere samles om Fredagen som hidtil, men kun,
naar sæ rlig vigtige Sager var til Behandling. Ellers skulde alene
Udenrigsm inisteren, J. H. E. B e r n s t o r f f, møde til R eferat og
modtage Kongens Befalinger. Det er indlysende, a t dette i høj
Grad vilde svække Konseillets Stilling med Hensyn til de uden-
Det W urtem bergske Palæ (L erches Gaard): Indgangsporten m od S lotsholm sgade,
En anden vigtig Side af Adm inistrationens Udvikling er den,
at det efterhaanden bliver Regel, at Adm inistrationscheferne faar
Plads i G e h e im e k o n s e il le t . Vi har tidligere set, at der blev
gjort forskellige Forsøg paa at skabe et øverste Samlingsled in
denfor Styrelsen, vi har nævnt Statskollegiet og Geheimeraadet.
Et saadant var nu skabt i Konseillet, der i den alm indelige Be
vidsthed stod som et Mellemled mellem Kongen og Kollegierne.
Men naturligvis havde det kun besluttende Myndighed i det Om
fang, Kongen indrømmede Konseillet det. Desuden var dets Magt-
omraade begrænset, idet kun Sager fra de to Kancellier kom til
Behandling indenfor det — og af visse Sager da navnlig uden
rigspolitiske. Og selvfølgelig kunde Kongen tage Beslutninger af
enhver Art uden a t raadspørge Konseillet. Det var en re t snæver
Kreds — ved dets Ophævelse i 1770 bestod det kun af 5 Med
lemmer. Cheferne for danske og tyske Kancelli var faste Med
lemmer. Under F rederik V’s svage Regering havde Konseillet en
betydelig Indflydelse, og dets M agtstilling blev stæ rk t sty rk et i
Christian V II’s første Regeringsaar. D ette sidste har sin Forkla
ring i. at Christian VII hurtig blev træ t af at beskæ ftige sig med
den Vrimmel af Regeringssager, som blev forelagt den enevældige
Konge. Følgen blev, at en Mængde Sager skulde afgøres uden
rigske Sager, som jo netop havde væ ret dets vigtigste Ressort.
Kongens Plan mødte da ogsaa Modstand indenfor Konseillet —
forøvrigt navnlig fra Bernstorff — og overfor denne Modstand
opgav Kongen sin Plan, og alt blev som før.
Ogsaa paa anden Maade viste Christian VII Lyst til at gaa
udenom de bestaaende M agtfaktorer. Det Middel, han benyttede,
var K a b in e ts o r d re n. En kongelig Ordre ekspederet fra Kon
gens eget Kabinet var fuldgyldig og altsaa et Middel, hvorved
Kongen kunde gaa udenom baade Konseil og Kollegier. Det var
heller in te t nyt. Ogsaa andre af Enevældens Konger havde be
n y tte t den. Dog indtog Kabinetsstyrelsen under Christian VII ikke
noget stort Omfang, men Kabinetsordrernes Antal var dog jævnt
stigende. Nogen Betydning kan det have haft, at Kongen vidste,
at hans store Samtidige, Frederik II af Prøjsen, i høj Grad an
vendte K ab in etso rd rer; uden Betydning var det maaske heller
ikke, at Kongen i 1767 skiftede K abinetssekretæ r. Den nye K abi
netssekretæ r hed Andreas Schumacher, men der haves in tet
Bevis for, at han har søgt a t paavirke Kongen i den Retning.
Det bør fremhæves, a t K abinetsordrer aldrig benyttedes indenfor
Udenrigsstyrelsen, men ellers dryssede de jæ vnt ned over de for
skellige Kollegier — naturligvis til liden Glæde for disse. E jen
470