235 / 304
Møde, men skulde den forelægges Konseillet eller Kongen, afgav
Kollegiets Medlemmer deres Vota. D erefter blev Sagen af Chefen
for Justitskon to ret foredraget for henholdsvis Konseillet eller
Kongen. P aa ethvert Trin af Sagens Behandling blev Resultatet
af den foretagne Behandling indført i en Protokol, og naar Sagen
endelig var afgjort, indleveredes den med sine Bilag til Gratial-
kontoret, hvor den indførtes i Kancelliprotokollen. Tilbage stod
selve Ekspeditionen, som gik for sig i de to Kancelliforvalteres
Kontorer. Endelig havde K ancelliet naturligvis et Arkiv.
I de andre Kollegier var Forretningsgangen mere eller mindre
forskellig herfra, men netop denne Forskellighed var Struensee
en Modstander af, og vi har nævnt, a t han fik udvirket et Konge-
bud om, at alle Kollegier skulde antage G eneralitetets Forret
ningsgang. Men desuden skete der store Forandringer med Hen
syn til Adm inistrationens ydre Rammer.
Det første, der skete, var, at Udenrigsstyrelsen udskiltes fra
tyske Kancelli og blev gjort til et sæ rligt Departement under Le
delse af en Udenrigsminister. Til dette Embede udnævntes A. S.
v. d. O ste n . Selve Delingen gik meget let for sig, idet Kancelliet
i Forvejen var delt i to Afdelinger, af hvilke den ene havde den
udenrigske Korrespondance under sig — dog med ganske enkelte
U ndtagelser — og denne Afdeling blev altsaa udskilt.
En anden Nydannelse indenfor Adm inistrationen var den saa-
kaldte O v e r b y g n in g s d ir e k t io n . En praktisk Foranstaltning,
id et der nu kom Enhed og Orden i Byggesagernes Behandling.
D irektionen skulde ikke blot have Tilsyn med de offentlige Byg
ninger, men ogsaa med private Ejendomme i København. En
tred je betydningsfuld Nydannelse var F in a n s k o l l e g i e t . For-
maalet var at skaffe Enhed i hele den økonomiske Forvaltning.
E t Forbillede havde man i Prøjsen, hvor der var gennemført En
hed i Finansstyrelsen, og dette fik saa meget større B etjdning,
som Struönsees vigtigste Raadgiver paa dette Punkt blev hans
Broder C. A. S tr u e n s e e , der var vel kendt med prøjsiske Forhold.
D ette Finanskollegium, hvis endelige Organisation fandt Sted i
Maj og Juni 1771, blev den vigtigste og mest om fattende In stitu
tion indenfor Administrationen, idet det ikke blot fik alle Sager,
som hidtil havde ligget under Rentekammeret, G eneraltoldkam
mer og Kommercekollegium, men ogsaa fik under sig saa godt
som alle Sager vedrørende Landets Erhvervsliv. Men man blev
ikke staaende herved. Maalet var, at alle Sager, der havde Berø
ring med det økonomiske Liv, skulde behandles af det økono
miske Kollegium. Som første Forudsætning for at skaffe Orden i
Statens Finanser maa nævnes dette, at samle alle Statens Ind
tæ gter i en fælles Kasse og sam tidig faa Rede paa, hvilke Indtæg-
ter der skulde gaa i denne Finanshovedkasse, og hvilke, der
skulde gaa i Kongens private Kasse. Paa disse Punkter naaedes
ogsaa en Ordning. Af særlig Betydning var det, at Struensee i
1771 fik gennemført, at Partikulærkassens samlede Indtægter —
derunder navnlig Provenuet af Øresundstolden — skulde indgaa i
Statskassen. — Men den overordentlige Ophobning af Sager i
Finanskollegiet m aatte naturligvis gaa ud over de andre Kollegier,
som m aatte afgive en Mængde af deres andre Sager. Særlig gik
det ud over danske Kancelli. I det hele blev Struensees Magt
periode skæbnesvanger for danske Kancellis Foregangsstilling
indenfor Kollegierne. Ikke med U rette følte han, at danske Kan
celli mere end noget andet Kollegium var Bæreren af den P rak
sis, han vilde til Livs. Det var derfor med Glæde, af han svæk
kede Kancelliets Betydning ved at lade en Mængde af dets Sager
overgaa til Finanskollegiet. E fter dette indtog det sidstnævnte
Kollegium absolut Førstepladsen, og danske Kancelli traadte til
bage i anden Række.
I en ganske særlig Grad var Struensee og hans Kreds interes
serede i at forbedre Bøndernes Kaar og fæstne deres Retsstilling.
Denne Interesse havde ogsaa været fremme hos adskillige af den
Det W iirtem bergske Palæ (Lerches Oaard): L oftroset i K rigsm inisteriets Sal i anden Etage.
Se Teksten Side 455.
475