239 / 304
K ancellierne autom atisk deres centrale Stilling indenfor Admini
strationen. Danske Kancelli styrkedes yderligere ved, at det h u r
tig genvandt alle de Sager, det i sin Tid havde m aattet afgive
til Finanskollegiet. Af Struensees Værk opretholdt man egentlig
kun Udenrigsstyrelsen, der vedblev at være et selvstændigt Kol
legium.
Med Hensyn til den i n d r e O rganisation af Kollegierne viste det
sig umuligt helt a t gennemføre de gamle Tilstande. Indenfor tyske
K ancelli bevaredes vistnok Struensees Nyordning fuldstændig. Og
i alt væsentlig var det ogsaa T ilfæ ldet indenfor Adm iralitetet.
Derimod vendte man indenfor Rentekamm eret og danske Kancelli
næsten h elt tilbage til Ordningen, som den var før 1770. Dog op
retho ld t man indenfor danske Kancelli Struensees Lønningssystem.
stitutioner. Dermed var man unægtelig kommet saa langt bort
som vel muligt fra Struensees Ideal om Enhed og Klarhed i Fi-
nansstyrelsen. Men R esultatet var da ogsaa, at ethvert Forsøg
paa at skaffe sig et k lart Overblik over Statens finansielle S til
ling paa Forhaand var haabløst. E fter 1784 blev der gjort et al
vorligt Forsøg paa at bringe Landets Pengevæsen paa Fode og
sam tidig a t simplificere Finansstyrelsen. Finanskollegiet fik et
vist Overopsyn med hele Finansstyrelsen, medens en Finanskasse-
direktion overtog Forvaltningen af Mønt- og Pengesager — for
saa vidt disse var afgjorde ved tidligere Forordninger. Endvidere
en Skatkammerdirektion, som fik alle Sager vedrørende Pensio
ner og Yartpenge, og en Bankdirektion, der førte Tilsyn med
Banken og dens Virksomhed. Denne Ordning blev i det store og
Fot. „Før og Nu" ved E lfelt. 1927.
Den ny M inisterialbygning, set fra det
Tiden efter 1784 har i H istorien faaet Navnet den store Re
formtid. Og alle ved jo, at de store Reformer grundede en Ud
vikling, der fuldstændig omformede Danmarks sociale og økono
miske Forhold sam tidig med, a t de Baand løstes, som hæmmede
Aandslivets frie Udvikling. Men indenfor Centraladm inistrationen
blev man staaende ved det gamle. Den forblev uberørt af hele
denne Reformbevægelse. Dog suppleredes Centraladm inistrationen
ved N edsæ ttelse af store Kommissioner, saaledes navnlig den store
Landbokommission fra 1786—1804, der afgav Indstilling om de
saa betydningsfulde Landbolove.
Endelig oprettedes der ogsaa forskellige D irektioner, af hvilke
kan nævnes D irektionen for U niversitetet og de lærde Skoler.
Den oprettedes 1805 og bestod til 1848. Det svage Punkt inden
for C entraladm inistrationen var stadig Finansstyrelsen. Yi har
ta lt om de fem Kollegier, der fandtes indenfor Finansstyrelsen,
men foruden dem var der endnu et Skatkammer, hvis Opgave
var a t samle et Fond til uforudsete Udgifter, og en Overskatte
direktion, der passede Statsgældens Forrentning og Amortisation.
D ertil kom endelig Kongens Partikulæ rkasse, der jo heller ikke
var uden Forbindelse med Statens Finanser. Det vil altsaa sige,
a t Rigets Finansstyrelse var sp littet mellem otte forskellige In-
W iirtem bergske Palæ (Lerches Oaard).
hele staaende til 1816. Allerede ved Norges Afstaaelse i .1814
blev dog alle Kontorer for norske Sager opha;vede, og i 1816 op
hævedes dertil hele 13 forskellige Institutioner, deriblandt selve
Finanskollegiet, der blev afløst af Finansdeputationen, der skulde
lede Finansstyrelsen, opsætte de aarlige Reglementer, være med
bestemmende ved Beslutninger om enhver ekstraordinær Udgift,
fremsæ tte Forslag om Skatter, føre Tilsyn med Møntvæsenet og
forestaa Statens samlede Bogholderi og Assignationsvæsen. End
videre oprettedes en D irektion for Statsgælden og den synkende
Fond, som skulde sørge for Statsgældens Afvikling og adm ini
strere Statens Aktiver og Passiver, og endelig en Pensionskasse
direktion, som overtog hele Pensionsvæsenet. Som en yderligere
Simplificering forenedes Generaltoldkammeret og Kommercekol-
legiet til eet Departement.
Derimod gik det kun smaat med en Omordning af de andre
Kollegiers indre Forretningsgang — og da navnlig det danske
Kancelli, skønt selv de mest reaktionæ re m aatte indrømme, at
her trængtes til Reformer. Da Kronprins Frederik i 1784 overtog
Styrelsen, var det da ogsaa hans Tanke a t gennemføre en dybt-
gribende Reform indenfor Kancelliet. Af væsentlig personlige
Grunde blev det dog foreløbig stillet i Bero, men da der i 1799