238 / 304
meget forskellig derfra. Konseillet havde væsentlig bestaaet af
Kollegiechefer. Om S tatsraadet blev det bestemt, a t i d ette m aatte
ingen Kollegiechef have Sæde. Bestemmelsen var sikkert d ik teret
af Ønsket om at bryde Sammenholdet indenfor B u reaukratiet og
derved svække dettes Magt. Bestemmelsen kunde dog ikke op
retholdes. Man m aatte straks gøre en Undtagelse med Udenrigs
m inisteren, som naturligvis m aatte være Medlem af S tatsraadet,
og i Løbet af kortere Tid blev flere af de Førstedeputerede S tats
m inistre, og efter 1784 blev det endnu alm indeligere, og saaledes
var da igen den gamle Forbindelse med B ureaukratiet o p rettet
og dettes Magt derved styrket. Baade B ureaukratiets og Stats-
raadets M agtstilling var dog stadig tru e t af K abinettet. Thi skønt
Struensees Fald netop skulde betegne B ruddet med hans S tyrel
sesprincip, varede det dog ikke længe, før Kongens K abinet —
under Ledelse af G u l d b e r g og Arveprins Frederik — igen blev
Styrelsens M idtpunkt. Ganske vist fik K abinettet aldrig den Be
tydning, det havde h aft i Struensees Tid, men det skyldtes væ
sentlig, a t Guldberg var en Mand med mindre Initiativ. Men naar
der i Periodens sidste Del udstedtes Kabinetsordrer, som ikke
var underskrevet af Kongen, men kun af Arveprinsen, saa var
man jo inde paa det samme, som Struensee blev fæ ldet paa.
Som før nævnt betød Regeringsskiftet 1784 en Sejr for S tats
raadet over K abinettet. Den ledende Mand inden for S tatsraadet
var A. P. B e r n s to r ff, og Perioden fra 1784 til Bernstorffs Død
1797 bliver den Tid, hvori S tatsraadet og derigennem B ureaukra
tiets Magt naar sit Højdepunkt. Men efter 1797 og navnlig i T i
den efter 1801, mindskedes Statsraadets Indflydelse, og Magtens
Centrum blev a tte r Regentens — d. v. s. Kronprinsens Kabinet.
Endnu mere udpræget blev K abinetsstyrelsen, efter a t K ronprin
sen — i 1808 — blev Konge. A llerede i Marts 1808 reskriberede
Kongen, a t alle Kollegierne skriftlig skulde sende ham deres
Forestillinger, som kun efter speciel Befaling m aatte refereres i
Statsraadet. En saadan Befaling udgik først i 1813. I de mellem
liggende fem Aar var S tatsraadet altsaa faktisk helt ude af Funk-
tio n ; men opnaaede altsaa efter denne Tid at blive genindsat i
sin Stilling som M idtpunkt i den øverste Statsstyrelse.
De nye Magthavere var hverken Venner af Struensees adm ini
strativ e Nyordning, eller af de Mænd, der havde hjulpet ham
dermed. De to mest frem trædende, General Gähler og C. A. S tru
ensee, blev endog en kort Tid fængslede, og en stor Del af de
af Struensee indsatte Embedsmænd i Kollegierne blev afskedi
gede eller m aatte ombytte deres Embede indenfor Centraladm i
nistrationen med Embeder i Provinsen.
Men ogsaa selve den nye Ordning ønskede man a t komme til
Livs, og en Kommission blev nedsat, som skulde undersøge, om
der m aatte være Omraader indenfor Adm inistrationen, hvor en
anden Ordning var tilraadelig. Kommissionen udbad sig derfor
fra de forskellige Kollegier Oplysning om deres Ordning og en
B etænkning over, paa hvilke Punkter, man ønskede Forandring.
Mæ rkeligt nok frem satte Embedsmændene i danske Kancelli et
særlig k ra ftig t Forsvar for den nye Ordning, som de indstændigt
anmodede om a t faa opretholdt. Ogsaa i andre Kollegier øn
skede man Nyordningen opretholdt — særlig i A dm iralitetet.
Men afgørende blev naturligvis Regeringens bestem te Ønske om
at udslette Sporene af Struensees Regimente, og re t hu rtig t blev
gennem en Række Bestemmelser Adm inistrationens y d re Ram
mer ført tilbage til Tilstanden fra før 1770. Først og fremmest
gjaldt d ette om Finanskollegiet, der blev opløst i ikke mindre
end 5 Kollegier: et Rentekammer, som i det væsentlige fik samme
Forretninger som før 1770, et vestindisk-guinesisk Rente- sam t
Generaltoldkammerkollegium , der fik Told, Konsumtion og Licens
væsen sam t Bestyrelsen af de oversøiske Kolonier, og et Øko
nomi- og Kommercekollegium, der fik Erhvervslivet sam t Brand-
assurancevæsenet under sig. Foruden disse tre gamle Kollegier
oprettedes to n y e: et Finanskollegium , som havde under sig alle
Sager vedrørende Penge-, Bank-, Mønt- og Kurssager, og endelig
et B jergværksdirektorium , der fik alle Bjergværkssager under sig.
Ved at Finanskollegiet saaledes var slaaet i Stykker, genvandt
Den store nye M inisterialbygning i K ristiansgade, opført 1923—24.
478