242 / 304
Stillinger. Endvidere gav Systemet kun i meget ringe Grad Plads
for den enkeltes In itiativ og Energi. E thvert frisk In itiativ kunde
kvæles af e t reak tionæ rt F lertal indenfor Kollegiet. Dette var
Skavanker, som alle kunde se, og allerede i Frederik VI.’s Tid
fremkom der som om talt en skarp K ritik af Kollegierne — for
øvrigt ikke blot af udenfor staaende, men ogsaa fra enkelte Kol-
legieembedsmænd. Angrebene kunde im idlertid vanskelig føres
med nogen synderlig Vægt. Den offentlige Mening savnede Or
ganer. Thi som saadanne anerkendtes Datidens Aviser paa ingen
Maade af Regeringen, og de Angreb, der fremkom deri, tillagdes
derfor ingen Vægt. Et virkeligt Organ for den offentlige Mening
skabtes forst med Stænderforsam lingerne. Her havde Folkets Re
præ sentanter ikke blot Ret, men P lig t til at udtale deres An
skuelser om Statens Forhold, og Regeringen, som selv havde skabt
Stænderforsam lingerne og givet dem deres Kompetence, havde
svæ rt ved a t ignorere virkelig sagligt begrundede Anker mod Ad
m inistrationen. Det varede da heller ikke længe, før man i
Stænderne kom ind paa en K ritik af Statsforvaltningen. N atu r
ligvis virkede denne K ritik ikke straks. Men den har alligevel
sin store Betydning, id et Forhandlingerne i Stænderne og de til
Regeringen indsendte P etition er fik sin Betydning for Reformerne
under Christian VIII.
Udgangspunktet for Stænderforsam lingernes K ritik af Kollegie-
sty ret blev deres D røftelser af Finansstyrelsen. Thi for dem,
der ønskede Offentlighed i Statsstyrelsen, spillede Hensynet til
Finanserne den altovervejende Rolle. Herom sam lede sig de
største Bekym ringer og dermed den største Interesse. Og da man
ikke blot kritiserede den finansielle Plan, men ogsaa selve For
valtningsm askineriet kom Drøftelsen til sidst ind paa hele Kol-
legievæsenet.
Der var heller næppe noget Forvaltningsorgan, der i den Grad
indbød til K ritik som Finansstyrelsen. E fter 1816 styredes F i
nanserne af 5 Kollegier, men uden Forbindelse mellem de enkelte
Kollegier og uden noget samlende Centralorgan. D ertil kom, at
der inden for hvert Kollegium fandtes et U tal af Kasser og Fonds,
og at et virkeligt Statsbogholderi ikko fandtes. Under disse Om
stændigheder var det ganske umuligt for nogen enkelt Mand at
skaffe sig et blot nogenlunde sikkert Overblik over S tatens finan
sielle Stilling. Det var dette V irvar i Styrelsen, man i S tæn
derne kritiserede og til Gengæld fremhævede Nødvendigheden af
at skabe Enhed og Klarhed.
I Roskilde Stænder kom man im idlertid foreløbig ikke ind paa
paa en principiel Drøftelse af selve Systemet. Det gjorde man
derimod baade i Viborg og Slesvig, og her fik Forsamlingerne
Lejlighed til at tage Stilling til Spørgsm aalet: Kollegialsystem
eller M inisterialsystem .
I \ iborg Stænderforsam ling blev der stillet et direkte Forslag
om, a t indsende en P etition til Kongen om, a t indføre det m ini
sterielle System. Forslagsstilleren, Oberst Brock, henviste til
Norge og de E rfaringer, man der havde gjort om dette System,
a t det var billigere og gav en hurtig og mere en sartet Forret
ningsgang, bedre Overblik og en sikrere Hævdelse af Ansvaret.
Forslaget fik im idlertid ikke megen T ilslutning i Forsamlingen.
Med stort F lertal blev det næ gtet videre Behandling i et Udvalg.
I Slesvig gik det anderledes. Her blev et lignende Forslag
underkastet en Drøftelse i en Komité, som derefter indstillede
til Forsamlingens Vedtagelse, at man skulde andrage Kongen om
en Forandring i Statsforvaltningen. D ette blev vedtaget med ca.
3U
af Forsamlingens Stemmer.
I begge Forsamlingerne tog den kgl. Kommissarius Stilling til
Spørgsmaalet. De gjorde det som Regeringens R epræ sentanter,
og begge Steder var de absolut afvisende. Af særlig Interesse
er A. S. Ø r s te d s Udtalelser i Viborg. Skønt han stod som Re
geringens R epræ sentant og altsaa var bunden til at udtale dens
Anskuelser, er der over hans Foredrag en saadan Varme, at der
ikke er nogen Grund til at tvivle om, at Regeringens Anskuelser
faldt sammen med hans egne. Det ses altsaa, a t endnu i 1888
fandt en Mand som Ørsted det bestaaende System fuldt tilfred s
stillende. Men ikke blot sine egne Anskuelser udtalte Ørsted
ved denne Lejlighed. Der kan ingen Tvivl være om, a t han paa
dette Punkt var i den nøjeste Overensstemmelse med sine Kol
legaer inden for danske Kancelli. — Derimod forblev Finanssty-
relsens Mænd ikke helt upaavirkede af den K ritik, der rettedes
mod deres Omraade indenfor Forvaltningen. K ritiken medførte,
at der i 1886 blev nedsat en Kommission, som skulde anvise Veje
til Opnaaelse af Balance og til Formindskelse af Statsgælden,
men som i sine D røftelser ogsaa kom ind paa Spørgsmaalet om
Muligheden af Forbedringer af Adm inistrationen. Flere Embeds-
mænd afgav B etænkning om dette sidste Spørgsmaal. Blandt
disse Betænkninger er der sæ rlig Grund til at fremhæve C a rl
M o ltk e s , fordi han re tte r sit Angreb mod selve Kollegialsyste
met, der for ham er G rundfejlen, da det efter hans Mening som
Arbejdsmetode er underlegent i Forhold til M inisterialsystem et,
om hvis Sejr han er overbevist. Først derved vil man opnaa
Hurtighed og Enhed i Adm inistrationen, medens man under den
kollegiale Raadslagning intet l'aar u d rettet. — Saaledes som han
fyndigt u d tryk te d e t: „Vor lau ter R ath kommt man nicht zur
T h at.“ C. Moltke vandt ikke ringe T ilslutning blandt sine Kol
legaer, men alligevel blev Kommissionens A rbejde uden nogen
væ sentlig Betydning. Dels kunde man ikke godt organisere F i
nansstyrelsen alene som e t M inisterium , medens de andre Kolle
gier vedblev at bestaa som saadanne, og dels kunde man ikke
vente nogen S tøtte hos Frederik VI.
Ved Frederik VI.s Død stod det gamle Regimente da ubeskaa-
ret. Ingen principielle Æ ndringer havde fundet Sted.
Af C h r i s t i a n V III var der Grund til a t vente større For-
staaelse af Reformkravenes Berettigelse. Ikke blot var han af
N atur langt m indre konservativ end Frederik VI, rnen han havde
lang t flere Forudsæ tninger end denne for at tage In itiativ til en
Reform inden for Forvaltningen. Han var selv adm inistrativ Fag
mand, idet han som Tronfølger havde d eltag et i Embedsgerningen.
I det aabne Brev, han ved sin Tronbestigelse udstedte, fastslog
han da ogsaa straks Nødvendigheden af adm inistrative Reformer.
Og den nærmeste Tid efter fremholdt han d ette Programpunkt
med megen Styrke, men nægtes kan det ikke, at der deri laa en
vis T aktik, idet han ved den stæ rke Fremhævelse af Reformer
paa dette Omraade søgte at trænge Spørgsmaalet om Æ ndringer
i selve Forfatningen i Baggrunden. Men det var ikke blot T aktik.
Kongens Interesse for Forvaltningsreformerne var oprigtig nok.
Med Christian VIII overtog Kongemagten In itiativ et i det adm i
nistrative Reformarbejde. Om dette skulde lykkes vilde afhænge
dels af, hvor megen K raft Kongen vilde sæ tte ind paa det, og
dels af, hvor megen Hjælp han kunde faa af sine Embedsmænd.
Ved Christian VIII.s Tronbestigelse var C entraladm inistrationen
delt i følgende In stitu tio n er:
1. Danske Kancelli.
2. Tyske Kancelli.
3. D irektionen for U niversitetet og de læ rde Skoler.
4. Finansdeputationen.
5, D irektionen for Statsgæ lden og den synkende Fond.
6. R entekamm eret.
7. G eneraltoldkammer- og Kommercekollegiet.
8. Den alm. Pensionskassedirektion.
9. D epartem entet for de udenlandske Affærer.
10. General-Kommissariats-Kollegiet.
11. Adm iralitets- og Komm issariatskollegiet.
Ressortfordelingen var i Hovedtrækkene saaledes, at Kancel
lierne og D irektionen for U niversitetet og de læ rde Skoler be
styrede det Omraade, som nu repræ senteres af Justits-, Kirke-,
Undervisnings-, Sundheds- og Indenrigsm inisteriet. Finansdepu-
tation er og de øvrige fra 5—8 oprettede Organer adm inistrerede
Finanserne, det udenlandske D epartem ent forestod Udenrigspoli-
tiken, medens G eneralitet og A dm iralitet havde under sig Krigs
væsenet henholdsvis til Lands og til Søs. Samtlige Organer var
— med Undtagelse af det udenlandske D epartem ent, indrettede
som Kollegier. Men desuden fandtes der en stor Mængde af
kongelige D irektioner og Kommissioner som f. Eks. Generalpost-
direktionen, K arantæ nedirektionen og Fonden ad usos publicos.
Saaledes var altsaa den adm inistrative Organisme, der nu
skulde blive Genstand for Christian VIII s Reformbestræbelser.
Indenfor Offentligheden vedblev en vis Interesse for Forvalt
ningsproblemerne a t holde sig levende. Den fik Udtryk i for
skellige D ebatter i Stænderforsam lingerne.
I de holstenske Stænder blev der saaledes i 1840 frem sat For
slag om at gaa over til M inisterialsystemet. Der kom im idlertid
ingen P etition ud deraf, og en lignende krank Skæbne havde
et lignende Forslag, der i 1844 blev forelagt Roskilde Stænder af
Godsejer Tutein.
Gennem disse D ebatter spores tydeligt Paavirkning fra uden
landske Forbilleder, men det har iøvrigt ikke saa stor Interesse
482