247 / 304
Paa den ene Side staar Tyske Kancelli med aabenbar Sympati
for System skiftet, som desuden efter deres Opfattelse maa blive
en uundgaaelig Konsekvens af S tatsraad ets Oprettelse. Det vil
desuden sagligt være at foretrække, og Spørgsmaalet er da egent
lig kun, om det uden altfor alvorlige politiske Følger lader sig
gøre a t oprette fælles M inisterier og afskaffe den adm inistrative
Selvstændighed, som man i slesvig-holstensk Kredse satte saa
stor Pris paa.
H elt anderledes stillede danske Kancelli sig. Det var Stemann,
der blev dets Ordfører. Han indrømmede, a t det udvidede Stats-
raad vilde overflødiggøre Kollegierne, men den Slutning han drog
d eraf var den, a t saa m aatte S tatsraad et opgives. Desuden mente
han ikke, a t en m inisteriel Adm inistration kunde gennemføres,
uden at dette vilde medføre Krav om M inisteransvarlighed, men
da denne ikke var forenelig med Enevælden, var altsaa Ministe-
rialforvaltningen uforenelig med den absolute Kongemagt.
Modsætningen mellem de to Standpunkter er skarp og uforlige
lig, og det lykkedes heller ikke Christian VIII at opløse dem —
saa lidt som det lykkedes ham at forlige de andre farlige Mod
sætninger, som navnlig i hans sidste Aa,r blev en stadig alvor
ligere Trusel mod Landets Enhed og Fred.
Det var da ikke store Ting, der skete inden for A dm inistra
tionen i Christian VIII.s Tid. Der kan dog ingen Tvivl være om,
a t hans oprindelige P laner med en gennemgribende Omorganisa
tion af de forskellige Forvaltningsorganer, har væ ret alvorlig
ment. Men her som saa ofte bøjede han af for Modstanden.
Han turde ikke sidde sine Raadgiveres Indvendinger overhørige,
fordi han ikke havde Personlighed nok til at stole paa sin egen
Dom. Men derfor er hans Indsats i C entraladm inistrationen ingen
lunde uden Betydning. Faktisk havde han i mange Henseender ved
a t fremhæve Ideer og ved at tilføre Adm inistrationen nye K ræ fter
skabt Forudsæ tninger for, a t den danske Centraladm inistration
e fter Omvæltningen kunde fortsæ tte sit Arbejde og derved yde
sit værdifulde Bidrag til at opbygge og fæstne den nye Ordning.
Den politiske Omvæltning i 1848 medførte Kollegiestyrets Fald.
Dog ikke som nogen nødvendig Konsekvens. Der er in te t i Vejen
for, at Kollegiestyret kan bestaa i en konstitutionel S tat. Og
det var i 1848 heller ingenlunde saaledes som i 1860, at C entral
adm inistrationen var ved at gaa i Stykker indefra. Ingen kunde
nægte Kollegiernes Brugbarhed. Alligevel var den alm indelige
Opfattelse i Datiden sikkert den, a t Overgangen til frie forfat
ningsmæssige Former nødvendigt m aatte medføre Overgangen fra
Kollegie- til M inisterialstyre. P aa Kasinomødet 20. Marts 1848
blev det krævet af T s c h e r n i n g , at K ravet om Kollegiernes Op
hævelse skulde udtrykkes i den Resolution, man vilde overrække
Kongen Dagen efter.
Im idlertid hengik der dog et P ar Maaneder mellem Christian VIII.s
Død og den nye Tids Frembrud. Christian VIII døde den 20. Ja
nuar, og man regner alm indeligvis den 21. Marts for System
skiftets Dag. Disse to Maaneder blev af stor Betydning for Ad
m inistrationens Udvikling, og dette skyldtes navnlig, at C a rl
M o ltk e i denne Tid indtog en frem trædende Plads i Regeringen.
Ham skyldtes Affattelsen og Kundgørelsen af 18. Janu ar 1848,
hvor der blev givet Folket Løfte om en for hele Riget fælles Re
gering, og i de følgende Uger arbejdede han sammen med Ø rs te d
og P. G. B a n g paa a t angive Hovedtrækkene af denne F o rfat
ning. Dog indeholder deres Forslag ikke blot dette, men ogsaa
en Plan til en Omordning af Adm inistrationen. Forslaget gik ud
paa at ophæve sam tlige Kollegier og erstatte dem med 8 Mini
sterier. H eraf skulde de 4 være fælles for hele Riget og bestyre
henholdsvis de udenrigske Anliggender, Finanserne, Hær og Flaade
og Handelsvæsenet. Desuden skulde Kongeriget have to særlige
M inisterier, Justitsm inisterium og Indenrigsm inisterium , og endelig
foresloges et Ministerium for Holsten og et for Slesvig. I Spidsen
for hver af disse M inisterier skulde stilles en ansvarlig Minister.
D ette Forslag maa i alt væsentlig betragtes som Carl Moltkes
Værk, og da den af ham skitserede adm inistrative Ordning meget
nær er lig den, der endelig blev gennemført, har han altsaa Æ ren
af a t være Banebryder for den nuværende Ordning af Landets
adm inistrative Ordning. Dette bør fremhæves, da han nemlig
ikke kom til at knytte sit Navn til den nye Ordning. Han blev
afskediget som M inister den 21. Marts 1848. Netop den 20. Marts
om Aftenen havde han og hans Medarbejdere fuldendt deres Ud
kast. Den 21. kom Folketoget til Kongen og d erefter M inisteriets
og dermed Moltkes Afskedigelse.
Den 21. Marts 1848 er altsaa Dagen for det politiske System '
skifte og dermed faktisk ogsaa for det adm inistrative. Men for
m elt blev det nye M inisterium først udnævnt den 24., og det er
ogsaa først den Dag, a t Kongen har givet den formelle Ordre om
Kollegiernes Omdannelse. Selve denne Ordre findes ikke. For
m entlig har Kongen givet Ordren mundtlig, saa at en skriftlig
Ordre aldrig har eksisteret. Der udstedtes heller ingen Kund
gørelse om de gamle Ministres Afskedigelse og det ny M iniste
riums Udnævnelse. Disse Begivenheder meddeltes først officielt i
Kollegialtidende for 31. Marts, hvor det fandtes under Rubriken
„Befordringer og A fgang“. Den officielle Meddelelse gentages i
P lak at af 4. April 1848, hvori det ogsaa fastslaas, hvilke Kolle
gier hver M inister har a t overtage, „indtil de nye M inisterier
kan organiseres“. Som bekendt falder de her om talte Begiven
heder sammen med Udbruddet af det slesvig-holstenske Oprør,
der stillede Danmark overfor store F arer og Vanskeligheder ud
adtil. Under disse Forhold kunde der have være god Grund til
ikke at tage nye, vanskelige Opgaver op, med mindre det var
absolut nødvendigt. Men Omorganiseringen af Forvaltningen var
ingen Nødvendighed. Det kunde meget vel have væ ret udskudt
til bedre Tider. Naar man ikke gjorde dette, men straks skred
til Omordningen, ligger heri et Vidnesbyrd om, i hvilken Grad de
nye Magthavere ansaa denne Omordning for politisk nødvendig.
M inisteriet tog altsaa Opgaven op, og den 24. November 1848
udgik Kundgørelsen om de nye M inisteriers endelige Ordning,
men allerede længere Tid forinden havde dog flere af M iniste
rierne begyndt deres Virksomhed. I det store og hele maa det
siges at være et fortrin lig t Arbejde, der ydedes af M inisteriet
ved denne Omordning, men blandt de nye Ministre var ogsaa flere
velskolede Embedsmænd som A. V. Moltke, Bardenfleth og Bluhme.
Af stor Betydning var det ogsaa, at Embedskorpset i det store
og hele gik med over, da det nye System gennemførtes.
M artsm inisteriet bestod af 6 — senere 7 — Fagm inistre og de
to Ministre uden Portefølje. De M inisterier, som straks konsti
tueredes var Udenrigsm inisteriet, Finansm inisteriet, Kultusm ini
steriet, Justitsm inisteriet, Handelsm inisteriet, K rigsm inisteriet og
Marinem inisteriet.
Men a t man udnævnte M inistre betød jo ikke, a t ogsaa Mini
sterierne var der. Man m aatte derfor foreløbig hjælpe sig med
Kollegierne. Fordelingen af Kollegierne gav sig jo nogenlnnde
af sig selv — særlig var det da T ilfæ ldet med de m ilitæ re og
finansielle Kollegier. Af de andre Kollegier overgik Kancelliet
til Justitsm inisteriet, D irektionen for U niversitetet og de lærde
Skoler til K ultusm inisteriet og G eneraltoldkamm eret til Handels
m inisteriet. Men naturligvis m aatte hele Ordningen nøje gen
nemarbejdes. Denne Ordning falder i to Tempi. I første Om
gang organiseredes Justitsm inisteriet, K ultusm inisteriet og de to
m ilitæ re M inisterier, og ved Kundgørelsen af 24. November fore-
slaas saa den endelige Ordning for sam tlige M inisterier.
Det Forvaltningsorgan, der først fik gennemført den nye Ord
ning, var K r i g s m i n i s t e r i e t . Allerede den 25. Marts kunde den
nye Krigsminister, A. F. T s c h e r n in g , udsende Meddelelse om,
at General-Kommissariatskollegiet var ophævet og e rsta ttet af et
K rigsdepartement.
Overgangen her var nu ogsaa særlig let. Dels var M inisteriets
Omraade skarpt afgrænset, og dels kunde man i alt væsentlig
benytte den eksisterende indre Ordning. M inisteriet blev inddelt
i fire Afdelinger, hver under sin Chef, der var ansvarlig overfor
M inisteren.
Kort efter fik M arinem inisteriet sin Ordning, der i alt væsent
ligt stem te med Krigsministeriets.
Noget vanskeligere var Forholdene ved Ordningen af Justits-
og Kultusm inisteriet. Som nævnt overtog Justitsm inisteriet Kan
celliet. D ette bestod i 1848 af 5 Departem enter. I. Dep. besty
rede Kirkevæsenet og den lavere Undervisning, II. og III. Dept.
delte Justits- og Kommunalvæsenet imellem sig saaledes, at hvert
Dep. havde sin Del af Landet, IV. Dept. havde Lensvæsen og Ud
skrivningsvæsen og V. Dept. forestod Revisionen og B randforsik
ringen.
Af disse overførtes I. D epartement til Kultusm inisteriet, der
kom til at bestaa af to Departem enter, et for de kirkelige Sager
og et for det samlede Undervisningsvæsen, idet D irektionen for
U niversitetet og de lærde Skoler ogsaa overgik til Kultusm ini
steriet. Justitsm inisteriet fik derimod 3 A fdelinger; de to første
havde Justits-, Politi-, Kommunal- og Næringsvæsenets Anliggen-
486